Anmeldelse: Mød sjælevennerne gennem 24 år i ’Past Lives’

Hvis du elskede Richard Linklaters Before-trilogi med Julie Delpy og Ethan Hawke, der dykker ned i to elskendes liv med 10 års mellemrum, vil du sandsynligvis også elske Celine Songs Past Lives, der byder på en meget lignende blanding af romantik og realisme.

For det kan godt være, at Hollywood har belært os om, at tosomheden er den eftertragtede endestation. Men i livet, det ægte levede liv, er kærligheden så meget mere end bare det. Den rejser ad sine egne, snoede og til tider overraskende veje.

Det forstår Celine Song bedre end de fleste. Past Lives er et levende bevis på, at ægte romantik ikke nødvendigvis behøver at blive fyret af med et kor af violiner. Store følelser kan sagtens formidles langt mere afdæmpet og tvetydigt, uden at der af den grund bliver givet køb på den følelsesmæssige kraft.

Faktisk tværtimod. For hvad varmer mest – den store, voldsomme flamme, eller de gløder, der nægter at gå ud, men bliver ved med at ulme og blusse op med regelmæssige intervaller, uanset hvor meget sand man kaster på dem?

Svære valg

12-årige Na Young og Hae Sung er bedste venner, og måske på vej til at blive lidt mere. Men da Na Youngs forældre beslutter at emigrere fra Seoul til Canada, for at få bedre muligheder for ikke mindst deres børn, må de sige farvel til hinanden.

12 år senere har Na Young skiftet navn til Nora og er nu bosat i New York og er godt i gang med at opbygge en karriere som manuskriptforfatter. Da hun, ved et tilfælde eller skæbnens spil, genfinder Hae Sung online, begynder de at skrive sammen og siden også Skype. Den gensidige kemi fornægter sig ikke, og som tilskuer sidder man bare og venter på, hvornår de skal mødes og indse, at de – selvfølgelig – er skabt for hinanden.

Så enkelt er livet bare ikke, og da diverse livsomstændigheder gør mødet umuligt, stopper kontakten. Endnu 12 år senere er Nora blevet gift med Arthur, en sød jødisk forfatter, der forguder hende, men også udtrykker sin usikkerhed om, hvorvidt Nora kun har giftet sig med ham for at få det eftertragtede Green Card, der gør det muligt for hende at bo og arbejde i USA.

Hans tvivl sætter sig i os, så da Hae Sung, endelig, melder sin ankomst til New York, er spændingen på sit højeste: Er følelserne mellem dem lige stærke? Vil Nora vælge ham? Eller vælger hun Arthur og sit nye liv? Hvem tilhører hendes hjerte? Og vil hun lytte til hjertet eller fornuften? Og er der en mulighed, der er mere romantisk end den anden? For kan man i virkeligheden ikke godt elske mere end en?

Fortid og fremtid

Udfaldet skal ikke afsløres her. Kun skal det siges, at Celine Song i den grad leger med vores forventninger. Det er fuldt fortjent, at hun er blevet hædret for filmens manuskript – senest med en Oscar-nominering for bedste originale manuskript. For hun navigerer fermt historiens store tidsspring og leger med vores forventninger og sympatier på elegant, rørende og poetisk vis.

Blandt andet ved at indføre det koreanske begreb In-Yun – en forståelse af, at dem vi er, og dem vi omgiver os med, kun er den seneste inkarnation af alle dem, vi har været i vores tidligere liv. På den måde udvides skæbnefortællingen og bevidstheden om det særlige sjælefællesskab ganske betragteligt. Ligesom det sætter kærligheden fri til at finde flere former.

Her skal Greta Lee have en særlig ros for sin præstation som den voksne Nora. Hun formår både at lukke os ind i Noras tvivl og drømme, hendes ambitioner og drivkraft, mens hun samtidig lader hende bevare et skær af mystik, en gådefuldhed, der gør, at vi aldrig kan være sikre på, hvad og hvem hun vælger.

Råderet over skæbnen

Men Past Lives handler ikke kun om kærligheden, selv om den står centralt i fortællingen. I virkeligheden handler historien lige så meget om identitet og om at finde sit eget ståsted i verden. For da Na Young flyttede fra Korea til Canada, lagde hun også en hel verden bag sig. En verden, som Hae Sung stadig både bor i og repræsenterer.

Hvis hun vælger ham, vælger hun altså ikke kun en mand, en sjæleven og en partner. Hun vælger også en del af sig selv til, som hun ellers i meget høj grad har lagt bag sig. På den måde handler det ikke kun om, hvem hjertet banker for, men også om, hvor man føler sig hjemme. Hvor man ser sin fremtid.

For det kan godt være, at nogle møder føles skæbnebestemte. Og at det er vældigt romantisk at lade sig rive med og overgive sig til det, der føles givet af noget større end en selv. Men når alt kommer til alt, har vi selv råderet over vores skæbne. Og mulighed for at påvirke vores fremtidige liv. Uanset hvad fortiden har budt os.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: