Anmeldelse: ‘Novocaine’ er lige så underholdende, som den er hurtigt glemt 

Actionkomedier har de seneste år fået et kæmpe boost på både streamingtjenester og i biograferne. Det er en herlig genre, og laves de ordentligt, er der da også næsten garanti for hæsblæsende underholdning og et godt grin. Er de rigtig vellykkede, kan man endda være heldig, at der er flettet en god kærlighedshistorie ind i det.

Meget tyder på, at instruktørduoen Dan Berk og Robert Olsen, der tidligere har lavet filmene ‘Villains’, ‘Body’ og ‘Significant Other’, har haft til hensigt at få alle tre elementer med i deres seneste samarbejde ‘Novocaine’. Desværre er det kun et af dem, den kommer i mål med.

Filmen handler om Nate (Jack Quaid), der er født med en lidelse, der gør, at han ikke kan føle smerte, hvilket har resulteret i, at han hele sit liv har følt sig udenfor og anderledes. Til daglig arbejder han i en bank, hvor hans kollega Sherry (Amber Midthunder) viser sig at have et crush på ham. Han er dog ikke meget for at gå på date på grund af sin tilstand – hvad vil Sherry ikke tænke, hvis hun finder ud af, hvad han er?

Hun får ham alligevel overtalt til en date. Her åbner hun blandt andet hans verden op for andet end den flydende kost, han er vant til, fordi han er bange for at komme til at bide sig i tungen og måske forbløde uden at bemærke det.

Det er måske at gøre Nate en anelse dummere end, hvad der er nødvendigt. Han har trods alt været i stand til at tage sig en bankuddannelse, så han burde også have kontrol nok over sin mund til ikke at bide sig selv.

Kommer godt fra start

Det er ikke den mest elegante præsentation, vi får af Nate. Heldigvis bliver der ikke brugt unødvendig meget tid på at forklare, hvad han “fejler”. Det gøres kort gennem en dialog mellem Nate og Sherry, der samtidig skaber et lidt akavet billede af vores hovedkarakter, som bruger det meste af sin tid på at spille computer og derigennem tale med sin online-ven Roscoe (Jacob Batalon).

Nate er både akavet og charmerende, og man forstår, hvad Sherry ser i ham – og omvendt. For Sherry har også ar på både krop og sjæl som følger af sin fortid. De er som skabt for hinanden.

Dagen efter kommer tre røvere forklædt som julemænd ind i banken. Med det samme viser de sig at være nogle brutale motherfuckers. Chefen kommer ved en fejl til at se røveren Simons (Ray Nicholson) ansigt og bliver dræbt med koldt blod foran sine ansatte.

Sherry bliver taget som gidsel af røverne, der flygter fra banken med en stor sum penge. På vej ud skyder de stort set alle de ventende politifolk uden selv at komme til skade.

Herfra går filmen fra at være charmerende og sjov til at blive brutal og ekstremt blodig.

Overmenneskelig og uinteressant

Det er næsten givet på forhånd, at en præmis som denne vil eskalere til det ekstreme. Det er også tilfældet med ‘Novocaine’.

Vi går fra at se en ung mand, der ikke tør tygge sin egen mad til, at den nyforelskede Nate ikke kan vente på, at politiets backup ankommer. Han “låner” en politibil og pistol og sætter med det samme efter de tre røvere med det ene formål at befri Sherry.

Det ville have været oplagt at vise en form for udvikling hos Nate, der ud af ingenting opfører sig som en akavet superhelt, der pludselig har opdaget sine superkræfter.

Herfra og til slutningen er det stort set det, vi har set i traileren, vi ser i filmen. Det er derfor hverken sjovt eller overraskende at se Nate stikke hånden ned i en stegende frituregryde efter en pistol, han skal bruge mod en af de røvere, der er i færd med at tæske ham.

Og når Nate pludselig befinder sig i et hjem fyldt med ‘Alene hjemme’-inspirerede fælder, der byder på flyvende armbrøstpile og svingende stålkugler med spidse pigge, sidder man med en klar fornemmelse af, at den scene ikke har anden hensigt end at understrege filmens primære (og måske eneste?) præmis om, at Nate ikke kan føle smerte – det er for længst gået op for os.

Derfor sidder man også konstant med en fornemmelse af, at han aldrig rigtig er i problemer. Man bliver heller ikke rigtig påvirket af det, når han bliver udsat for “smertefuld” tortur. Man griner lidt, mens man måske holder sig for øjnene, når der er nærbilleder af negle, der bliver revet ud.

Balancen mellem at vise Nate som en kejtet ung mand, der på den ene side vil finde den store kærlighed, mens han på den anden side skal forholde sig til sine overmenneskelige evner, lykkes slet ikke.

Veloplagte skuespillere

Jack Quaid spiller rollen som Nate med både charme og overskud og er tro mod sin karakter i det omfang, det er muligt med en rolle som denne. For desværre spænder præmissen ben for, at man ser Nate som et menneske med følelser. Når han selv tager pis på det, hver gang han kommer til skade, er det svært som seer at have medfølelse med ham.

Amber Midthunder gør, hvad hun kan, for at gøre Sherry til en elskelig karakter. Hun er flirtende, attraktiv og sårbar, når vi lærer hende at kende. Men hendes udvikling tager en noget umotiveret drejning.

I rollen som Simon gør Ray Nicholson et hæderlig forsøg på at gøre sin karakter interessant. Men det er på forhånd en tabt kamp, da han allerede i skrivefasen er gjort helt uden nuancer. Heller ikke i filmens afgørende plottwist, hvor han spiller en stor rolle, lykkes det at give ham dybde.

Det lader ikke til, at man har forsøgt at skabe et spændende samspil mellem de tre hovedkarakterer, der ellers har en fælles fortælling, som potentielt kunne være blevet interessant.

Filmens eneste fokus lader til at være at vise Nate som værende nærmest uskadelig. De grænseløse muligheder for at lade ham komme så meget til skade som muligt, gør ‘Novocaine’ ekstremt underholdende. Men lige så hurtigt, som tiden flyver afsted i biografen, lige så hurtigt er filmen glemt, når man går derfra.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: