Anmeldelse: Salman Rushdie fortæller humoristisk om at snyde døden i ’Kniv’

Salman Rushdie er en af verdens mest berømte forfattere.

Spørger man ham selv, ville han foretrække, at det var på grund af hele hans forfatterskab og ikke den ene bog, som udløste en fatwa tilbage i 1989. De sataniske vers hensatte den indiskfødte forfatter til at være under konstant politibeskyttelse i flere år.

Da han flyttede fra London til New York omkring årtusindeskiftet, ændrede det sig dog. Bevægelsesfriheden blev større, og han kunne have et nogenlunde normalt liv igen.

Lige indtil 12. august 2022.

Netop som Rushdie var gået på scenen til en talk i den lille fashionable flække Chautauqua i staten New York, løb en mand på scenen og stak forfatteren flere gange i hovedet og på kroppen.

Det er den oplevelse, som er udgangspunktet for Kniv, Salman Rushdies nyeste bog. Undertitlen Betragtninger efter et mordforsøg forklarer præcist, hvad det er, der venter en.

”Bogen er tilegnet de mænd og kvinder, der reddede mit liv,” står der i dedikationen, før vi rigtig kommer i gang, og på næste side bryder et Samuel Beckett-citat den ellers nøgne side.

Et citat, som alle, der har oplevet et livsforandrende øjeblik, vil kunne nikke genkendende til – ”Vi er ikke de samme, ikke dem, vi var før katastrofen i går”.

Et før og et efter

Kniv er Salman Rushdies tanker om alt det, der skete efter den 12. august og nogle af de ting, som kom forud. Han taler direkte med en jeg-fortæller, som emmer af glæde, vrede, overskud, træthed, alle tænkelige og utænkelige følelser og så lidt ekstra. For der er mange følelser i spil, når man har været igennem det, som Salman Rushdie har.

Overordnet er bogen delt op i to dele med fire underkapitler hver. Første del, Dødsenglen, indeholder Kniv, Eliza, Hamot og Genoptræning. Den anden del, Livsenglen, byder på Hjemkomst, A., En chance til og Afslutning?

Alle bliver fortalt med et sprudlende sprog, hvor Salman Rushdie, og i dette tilfælde oversætter Johannes Riis, med stor vitalitet tager læseren i hånden i rejsen til helvede og tilbage.

Bogen er stykket sammen af Rushdies egne erindringer om det hele, samt beretninger fra dem, der har været ham nærmest. Især hustruen Eliza Griffiths – som for de fleste andre er Rachel, hendes fornavn, men for ham, er det mellemnavnet Eliza, der tæller – har været et livsvidne udover det sædvanlige.

Det er da også derfor, at der er et helt kapitel udelukkende om hende. Den verdensberømte forfatter beskriver, hvordan han i forhold til hende føler sig kreativt utilstrækkelig, fordi han ”kun” kan skrive romaner, mens hun er digter, musikalsk, fotograf og meget mere.

Hun er hans klippe, lyset i mørket, det livsgivende anker, som holder Rushdie fast til livet. Vigtigst af alt, er Eliza hans partner i et og alt, og den kærlighedserklæring igennem Kniv er meget rørende læsning.

Hjemkomsten til en midlertidig bolig, mens Salman Rushdie skal komme sig udenfor paparazziernes ondskabsfulde, nysgerrige linser, er et smukt lille afsnit, hvor den stress, som har siddet i skuldrene hos læseren, forsvinder sammen med deres stress, da de endelig ligger ned i en seng, som hører til på et hospital eller genoptræningscenter.

Et fint og ømt øjeblik, som der er mange af i Kniv.

Fra Star Wars til Samuel Beckett

I det helet taget, er Kniv en medrivende oplevelse.

At Salman Rushdie er en storforbruger af al kultur, hersker der ingen tvivl om. Referencer til litteratur er klart forventet, men at forfatteren bekender sig som fan af tv-serien Law & Order, refererer til en af sine læger som dr. ENT, fordi han minder ham om de store gamle trævæsner fra Ringenes herre-filmene og hæfter sig ved det nærmest profetiske i, at han aftenen inden mordforsøget havde tænkt på Georges Meliès' berømte stumfilm Rejsen til månen og det ikoniske billede af månelandingen i filmen, hvor rumskibet spidder himmellegemets højre øje – Rushdie er efter overfaldet blevet blind på netop højre øje – er for cineaster en kærkommen overraskelse.

Og det er ikke bare letkøbte, generelle betragtninger, Rushdie kommer med. Det er ren overflod, når han parafraserer The Mandalorian-citatet This is the way-til at beskrive, hvordan han ikke havde noget valg, da han faldt for Eliza, men der er også mere tunge sammenligninger.

Da mange i vennekredsen begynder at dø, laver han en sammenligning med Hitchcocks Psycho, hvor det er alle de forkerte mennesker, som dør. De normale helte mister livet, og kun den usandsynlige er tilbage. ”Døden dukkede op på de forkerte adresser,” som han beskriver det.

Vi kommer i detaljer med hele forløbet, fra Salman Rushdie bliver overfaldet henover dagene på hospitalet og på genoptræningscenteret i New York, og alle de tanker, som fulgte med. Et fiktivt møde i hans hoved mellem ham og morderen in spe har sine momenter, men står knapt så stærk som resten af bogen.

Rushdies skarpe humor fornægter sig ikke, som når han f.eks. samler online-had-prædikanter under betegnelsen imam Youtubi og på det kraftigste advarer læseren om at få henholdsvis syet øjenlåget fast og indsat kateter. Religionskritikken, som altid har været en del af forfatterens skarpe pen, kommer også til udtryk i Kniv, foruden en begrædelse over hans nye hjemstavn USA's fundamentalistiske drejning.

Overfaldsmanden benævner han udelukkende som A. Processen, hvorved han kommer frem til det navn, er ligeledes en fin kombination af humor og alvor, de to hovedbestanddele i den velskrevne, selvreflekterende bog.

Grebet med for det meste at kalde de mange fagfolk ved øgenavne er en god gimmick, som står desto mere kraftigt frem, når han bryder den form.

Det handler om liv og død i Kniv, især livet efter næsten at være død. Salman Rushdie er en eminent historiefortæller, som elegant sætter en fortælling op, hvor der er plads til afstikkere, uden at fokus på det essentielle forsvinder.

Forfatteren skriver selv, at bogen ikke skal ses som en bearbejdelse af det hele. Men det er unægtelig svært ikke at se Kniv som en form for skriveterapi. For det er sådan, at mennesker, som lever af at skrive, de vender livet. Gennem ord.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: