Anmeldelse af Chambers

Chambers kunne have fungeret sindssygt godt, hvis det havde været en film, men af en underlig årsag besluttede Netflix at lave den til en serie i stedet.

Vi følger den unge Sasha (Sivan Alyra Rose), som er en helt almindelig teenager, indtil hun lider af et hjerteanfald – samme aften som hele fødeafdelingen går i gang med fødsler – og får et nyt hjerte fra en pige på sin egen alder.

Hun møder forældrene (spillet af Uma Thurman og Tony Goldwyn) til den afdøde pige, da de inviterer hende og hendes onkel til aftensmad, der tilbyder hende et stipendium til den fancy skole, deres datter gik på, samt hendes bil. Lige pludselig er Sasha næsten en del af den underlige New Age-familie – næsten som om, at de forsøger at erstatte deres datter med Sasha.

Samtidig med at familien opfører sig underligt, har Sasha uhyggelige drømme og får syn om den afdøde pige, Becky (Lilliya Scarlett Reid), og alting bliver pludseligt meget bizart og skræmmende, da det går op for hende, at dele af Beckys personlighed og minder bliver en del af hendes egen personlighed.
Sasha forsøger derfor at finde ud af, hvordan Becky rent faktisk døde og hvad der foregår i den ellers søvnige by hun bor i.

Det lyder umiddelbart som en spændende gyserserie, og jeg må indrømme, at efter jeg så traileren, så var jeg solgt – men historien blev pludselig meget lig noget, man har set før. Idéen om at en organ-transplantation kan give modtageren minder, der stammer fra personen, der gav organet er sindssygt spændende og Netflix kunne i den grad have gjort det til noget mere end hvad, serien er.

Det kunne have været en sindssyg fed serie, fordi idéen er cool, især når man finder ud af, at Becky er godt på vej til at blive en psykopat, og siden Sasha er ved at få hendes personlighed og minder, kunne det have udviklet sig til noget nyt og spændende, men idéen falder fuldstændigt fladt, fordi det bliver fjernet lige så hurtigt som det kom frem.

Jeg vil sige at skuespillet i det mindste løfter serien meget op; Thurman er specielt eminent i sin sorg, og hun gør det sindssygt godt, på trods af det ellers noget tågede materiale, og Goldwyn fungerer også fantastisk godt som en far, der bare forsøger at holde sammen på sin familie, mens han også forsøger at tøjle sin egen sorg. Sivan spiller også virkelig godt, og især i hendes drømme, syn og alt det ”creepy”, der foregår omkring hende, arbejder hun med nogle følelser der gør, at man virkelig føler med hende.

Udover det, så har Netflix ramt rigtigt med noget i serien; alt, der har noget med deres tro at gøre. Både New Age-delen, som en stor del af historien er baseret på, men også den kultur og overtro, der følger Sasha og hendes familie – en Navajo-overtro, der rammer Sasha og hendes liv hårdt.

Der er blevet researchet og gået i dybden med begge dele, og Netflix har i hvert fald ramt helt perfekt med castingen – Sivan er selv indfødt amerikaner, og resten af castet (minus New Age-delen) er også indfødte amerikanere.

Derudover er selve filmografien helt i top – det er smukke visuelle billeder, og kamera-arbejdet er fuldstændigt fantastisk. Man ved, at farverne betyder noget, og der er flere sekvenser over de ti afsnit, hvor baggrunden er sløret, og fremhæver karaktererne fuldt ud. Det er et af højdepunkterne for serien.

Det er dog ærgerligt, at serien gik hen og blev langsom, trættende og kliché-fyldt for mig; jeg ville så gerne nyde den, og havde halvt håbet på, at det var en mere kunstnerisk Haunting Of Hill House, men desværre endte jeg med at nyde det visuelle og til dels skuespillet, mens historien faldt fladt for mig – det er en god historie i teorien, men for mig blev den altså alt for langtrukken, og jeg vil nu sige, at de måske skulle have holdt sig til at lave en film i stedet for en serie.

Hvis du vil se serien, vil jeg til dels anbefale den; den har noget med sig i forhold til det visuelle og skuespillet er – som sagt – i top. Hvis du har nemt ved at blive skræmt, og gerne vil have pulsen op, er den også værd at se – hvis du kan se bort fra klichéerne.

Chambers kan ses i sin helhed på Netflix.

Læs også: Aktuelle serier på HBO Nordic i maj

Læs også: Anmeldelse af Black Summer