Anmeldelse af Defending Jacob

Det er en serie, man ikke havde forventet ville fungere som en serie, men rettere end film – og alligevel er den her som serie i otte afsnit, der skaber mistro mellem seer og portrættet af den 14-årige Jacob og hans familie. Man sidder tilbage med en følelse af, at man mangler noget; retfærdighed eller svar, og jeg har endnu ikke besluttet mig for, om det er godt eller dårligt.

Mord og teenagere i Defending Jacob

LÆS OGSÅ: 5 serier, der burde være stoppet før tid

Da politiet finder Jacobs fingeraftryk på drengen, og Jacobs klassekammerater begynder at tale på de sociale medier om, at Jacob ejede en kniv, han kunne lide at vise frem, bliver situationen lige pludselig meget prekær.

Spørgsmålet er nu: Er Jacob en morder, eller er han bare en, der passer ind i rollen som en sociopatisk morder?

Skuespillet vejer op

De små blikke mellem klassekammerater, de lidt for præcise historier, der matcher lidt for godt – næsten som om, at de er øvet – og de grå og blå toner, der omgiver alt i serien, gør Defending Jacob sammenhængende.

Chris Evans (der har smidt sin skraber ud og erstattet Captain Americas skjold med et slips) spiller rollen som Andy Barber, Jacobs far og forsvarsadvokat, overraskende godt gennem serien. Han er stabil i sin rolle og er i den grad gået direkte ind i en ægte far-rolle, der passer ham enormt godt.

Det er én af de ting, som serien virkelig holder godt kørende, netop fordi han spiller sin rolle som far så godt, mens han samtidigt er langt mere end bare en far, der forsøger at finde sandheden.

Han er en advokat, der tror på systemet og bare gerne vil have sandheden frem. De korte monologer klæder ham, og selvom Evans tit er blevet skjult lidt i et ensemble-cast på den store skærm, skinner han så stærkt igennem på TV og passer flot ind i den rolle, han har fået. Det kan selvfølgelig også være skægget, der taler.

Familiedynamikken spiller

Deres portræt af en familie under stress og samtidigt forældre til en teenager er simpelthen så perfekt balanceret, at jeg til tider glemte lidt, at de ikke er en rigtig familie.

Desuden skal der falde en enorm ros til Jaeden Martell, der spiller rollen som Jacob fuldstændigt eminent. Han danser på grænsen mellem den ”normale" reservation, de fleste teenagere har, og mulige sociopatiske tendenser så smukt, at man faktisk har svært ved at stå fast som seer.

Der er nærmest ikke en finger at sætte på hans optræden. Fra de små, halve smil, der kunne tyde på noget mere, end der nogensinde bliver sagt højt, til hans tårer, der virker ægte og oprigtige eller som en efterligning af ægte følelser.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af Space Force afsnit 1+2

Jeg sad flere gange med en knude i maven under hans præstation, og det skal han virkelig have ros for! Man springer fra ben til ben, mistro til mistro og det bliver næsten et fuldstændigt perfekt portræt af følelser.

Mangler dybde

Historien er stærk, og hvor det er forfriskende, at det ikke er blevet en krimiserie, man har set tusind gange før (i en ægte who-done-it-stil), men nærmere en serie om frygt og angst. Problemet er, at fortællingen om en teenager, der er blevet myrdet og en familie, der bliver revet fra hinanden, burde skrige, bløde og sende seeren ned i en spiral af sorg og håbløshed ... Men her føles det til tider lidt sterilt.

Det er lidt, som om at instruktøren ikke helt turde at dykke ned i mørket, der burde være altoverskyggende i sådan en serie, men nærmere cirkler omkring den. Sådan et mørke kunne have givet serien enormt mere at sige og kunne have tilføjet så meget dybde til karaktererne, men der mangler lidt, før det for alvor bliver gennemtrængende mørkt.

Det er ærgerligt, fordi serien grænser sig til noget fuldstændig perfekt med et cast, der virkelig kan, men manglen på mørke og det ekstra lag dybde, der kunne have været, gør bare, at dele af serien falder fladt.

Frygt og intimitet

Det, der dog virkelig får Defending Jacob til at skille sig ud og ikke føles nær så trættende, er den detaljerede og overraskende intime fortælling og portræt af en familie, der er under hårdt pres. Der bliver ført åben jagt på både forældrene og Jacob, mens mistroen og frygten for Jacob nærmest rådner familien op indefra.

LÆS OGSÅ: Ny serie med Anna Kendrick

Derudover bruger Defending Jacob også sociale medier og misforstået skyld hamrende godt, og det gør serien til noget nyt – rygter spredes hurtigt, og teenagere glemmer, at det, man siger på nettet, bliver på nettet.

Det er mesterfuldt udført og efterlader kun de spørgsmål, der er meningen, der skal efterlades. Set udefra virker Defendig Jacob måske som et sløvt drama, men med castet og spørgsmål om privatliv, brugen af sociale medier og mistro rammer den fuldstændig plet for mig.

Spørgsmålet om, hvor langt, loyalitet og kærlighed rækker, er smukt vævet ind i en fortælling om privileger, falskhed og mistro.

Samlet set gør det helt klart Defending Jacob værd at se.

Fakta om Defending Jacob

LÆS OGSÅ: Ny serie med Ulrikke uden SKAM