Anmeldelse af Dracula

Steven Moffat og Mark Gatiss har en hel del at være stolte af. De har været en stor del af Doctor Who (Moffat som både forfatter og showrunner, Gatiss som skuespiller og forfatter), og de har skabt den succesfulde serie Sherlock, der vel nok er den mest vellykkede Sherlock Holmes-filmatisering i det 21. århundrede.

Foto: Dracula/Netflix

Stor var glæden derfor, da de to forfattere offentliggjorde, at de sammen med Netflix ville genskabe endnu en ikonisk Victoriansk figur… Grev Dracula, vampyrernes konge. Stort set intet var sluppet ud fra produktionen, og først her efter nytår fik vi så lov at se, hvad de har arbejdet på i snart halvandet år – med serien Dracula.

Og lad mig sige det med det samme: Det kunne have været meget bedre!

Skaberne har glemt alt om respekten

Jeg havde enormt store forventninger, det indrømmer jeg. Jeg elsker Dracula. Jeg elsker Moffat og Gatiss’ måde at skrive på, fordi de altid har haft en dyb respekt for kildematerialet, men giver deres helt eget spin på det. Denne gang har de så af en eller anden grund glemt alt om respekten, og det hele drukner i dårlige grin, billige sets og… kedsomhed. Ikke lige det, man forventer sig af en vampyrhistorie!

Vi vidste ikke på forhånd, om historien ville være en genfortælling af den originale historie, eller om det ville være en opdateret moderne version. Og det lader til, at forfatterne heller ikke selv kunne bestemme sig – for vi får to afsnit i 1800-tallet og ét afsnit i moderne tid. Det virker meget brat og dårligt planlagt, og den moderne del af historien fangede mig slet ikke.

Grimme sets i Dracula

Serien har også valgt at køns-ombytte hovedpersoner (uden nogen egentlig grund, men bare fordi), og tilsyneladende er alle seriens penge blevet brugt på ganske få effektskud. I hvert fald er de fleste af seriens sets simpelthen så grimme og kedelige, at jeg følte mig hensat til en skolekomedie.

Foto: Dracula/Netflix

Draculas slot, som burde være uhyggeligt som intet andet, ligner i stedet en minegang på et Star Trek-set – fra dengang, da man kun havde én scene og flyttede væggene lidt rundt. Alle korridorerne ser ens ud, og man har bevidst holdt meget i mørke for at dække over det. Ydermere foregår hvert afsnit stort set kun to steder – i episode ét er det slottet og et kloster, i episode to et skib og en underjordisk hule, og i episode tre et laboratorium og Draculas Batman-agtige penthouselejlighed.

Dracula lyder som en London-mand

Danskeren Claes Bang spiller Dracula, men bortset fra den allerførste scene hører vi ham ikke tale Draculas normale Transsylvanske accent. I stedet lyder han som en London-mand – nærmest en cockney. Det skyldes Gatiss og Moffats bizarre ide om at Dracula absorberer viden fra de mennesker, han dræner for blod – at han ved det, de ved, og kan lære et sprog blot ved at drikke en mundfuld blod. Det virker fuldkomment latterligt og helt modsat af, hvordan en vampyr jo normalt betragter mennesker… på samme måde som vi betragter en kylling eller en ko, altså: som mad.

Pludselig er Dracula en vidensbank af alle de personer, han har slubret i sig igennem århundreder, og hans personlighed er altså derfor heller ikke hans – men en slags kombination af alle de døde sjæle, som endda senere viser sig at være bevidste!

Tramper på alle vampyr-regler

Serien tramper på samtlige vampyr-regler, samtidig med at den danser stepdans henover plottet i Stokers roman. Ligesom i Sherlock kan man her og dér finde spor af den originale historie, men de er fordrejede og ændret til ukendelighed. I Sherlock virkede det – det gør det på ingen måde her. Jeg ville faktisk ønske, at serien havde fortalt en helt ny historie – så havde man ikke konstant siddet og trukket sammenligninger. Masser af film om Dracula har været helt originale historier, hvor man bare brugte figuren, men i denne serie sidder man midt mellem to stole… og så falder man altså ned.

Som sagt spiller Claes Bang Dracula, og han har det helt tydeligt sjovt med rollen. Han har tilsyneladende set nogle af de gamle Christopher Lee-film, for på mange måder er hans Dracula meget lig Lees. Til gengæld er Dolly Wells, der spiller den kvindelige hovedrolle som nonnen Søster Agatha en papfigur, som kun kan have et eneste udtryk i ansigtet, og hendes replikker bliver leveret, som om hun læste op fra et rollehæfte.

Grinede, hvor der ikke skulle grines!

Første afsnit er i sig selv nærmest en afsluttet historie, og da den er baseret på den del af historien, jeg altid selv holdt mest af (Jonathan Harkers besøg hos Dracula) så var det også den, jeg bedst kunne lide – på trods af de vanvittige ændringer i alt fra vampyrernes svagheder til den kvalmende scene, hvor Dracula kommer nøgen ud af maven på en ulv!

Foto: Dracula/Netflix

Andet afsnit var decideret kedeligt, og det virkede, som om de kun skulle have slået tiden ihjel, mens tredje afsnit, der prøver at opdatere til nutiden, virker så latterligt at jeg flere gange grinede højt på steder, der ikke var ment som sjove – for eksempel når Dracula sender SMS’er med emojis!

Claes Bang er det eneste positive ved Dracula

Hvis jeg skal sige nogle enkelte gode ting om serien, så er det som sagt Claes Bang i hovedrollen (på trods af hans accent!) og enkelte scener i første episode, specielt kunne jeg godt lide, da Dracula beder Harker beskrive solen for ham. Den længsel, vampyren har efter at se lyset, han har levet uden i flere århundreder formidler Bang rigtigt godt.

Foto: Dracula/Netflix

Serien er som udgangspunkt lavet som en afsluttet historie – men den er fint åben for, at man kan fortsætte i sæson to. Det kan man jo så være bange for… mere bange, end man bliver for serien som helhed! For der var bogstaveligt talt ikke et øjeblik, hvor jeg følte mig bange.

Personligt ville jeg som hengiven Dracula-fan kun give serien ét hjerte. Hvis man derimod slet ingenting ved om Dracula, aldrig har læst romanen og kun kender til vampyrer gennem Twilight – så kan man muligvis godt få den op på to. Derfor er det denne karakter, jeg officielt afgiver.

Det er en ommer, Moffat og Gattiss!

LÆS OGSÅ: Nye serier på Netflix

OM DRACULA

Instruktør: Jonny Campbell, Paul McGuigan, Damon Thomas
Manuskriptforfatter: Steven Moffat, Mark Gatiss
Medvirkende: Claes Bang, Dolly Wells, Jonathan Aris
Antal afsnit: 3 (indtil videre)
Dansk premieredato: 4/1 2020
Dansk streamingtjeneste: Netflix

Se traileren til Dracula

Hvad synes du om serien?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *