Anmeldelse af Sex Education

(Der vil forekomme spoilers og lettere gustent sprogbrug)

Det bliver ikke nemmere af, at man har en mor, der er sexolog og er meget interesseret i ens sexliv og onani-vaner – men sådan er Otis (Asa Butterfield) og hans liv med hans mor (Gillian Anderson) altså endt ud i. Hendes arbejde har bragt lidt for mange ubehagelige emner på bordet, og hendes lyst til sex og one-night-stands tænder også Otis ret meget af – faktisk når han til et punkt, hvor han lader som om, at han onanerer og placerer beviserne lidt for pænt på sin seng.

Denne seksuelt udfordrede 16-årige bliver mødt af Maeve (Emma Mackey), der starter en sex-klinik op med ham for at tjene penge, da hun opdager, at han har (højest sandsynligt imod sin vilje) har absorberet en masse viden om emnet, der ville kunne hjælpe deres skolekammerater. Dette opdager hun efter at han hjælper en skolekammerat med at finde sig selv.

Sex Education er en sjælden form for serie; det er en serie, der har sex i forgrunden (bogstaveligt talt, jeg blev mødt af et sæt bryster i et zoomet kamera i den allerførste scene), men udnytter det til at kunne lyse på problemerne i baggrunden. Alle karaktererne kunne hurtigt være blevet det, man allerede kender og er træt af; Jean kunne have været en sindssygt pinlig mor, der dukker op på skolen for at aflevere kondomer, Otis kunne have været en nørd, der bare vidste ting om sex og reproduktion og Maeve kunne have været en Manic Pixie Dream Girl, der bare er en kærlighedsinteresse.

Men ingen af dem er de ting – de er alle sammen spektakulært skrevet og, overraskende nok, nede på jorden på et niveau, der gør at man spejler sig i dem – og alt dette er gjort af Laurie Nunn, som burde få alt den ros, hun kan bære for sin første tv-serie. Kameraarbejdet alene er næsten værd at se serien for; det er nogle usandsynligt smukke måder, der bliver filmet, og det gør at man føler sig langt mere inde i serien, end man ellers skulle tro at man ville i en serie om 16-årige og deres hormoner.

Serien er sjov, men på en måde, jeg ikke har oplevet før; det er naturligt, alle jokes og akavede situationer er så realistiske og naturlige, og det gør at du ikke sidder og venter på den næste joke – det kan faktisk næsten komme bag på dig, når der er et smørret grin, der lige pludselig er på dine læber. På samme måde kan serien også give dig tårer i øjnene og få dig til at trække vejret en ekstra gang; blandet andet er Eric (Ncuti Gatwa) og hans fødselsdag en af de scener, der gav mig kuldegysninger og fik mig til at sidde og stirre ud i luften efterfølgende, fordi det er så ægte. Det er det samme, når Eric ser sin mobber, Adam (Connor Swindells), og man ser den umiddelbare frygt og efterfølgende den dybe lettelse over, at der ikke skete noget.

Når det kommer til bundlinjen af serien, er det både sex men også problematikker, der opstår i en 16-årigs liv; om det er de mindre ting (jeg kaster op, når jeg skal give min kæreste et blowjob, hvad gør jeg?) eller de større ting, så bliver de alle sammen behandlet på samme måde, og det giver serien en dybde, jeg sjældent har set.

Jeg blev specielt imponeret over scenerne med Maeve, der skal have en abort – det er helt nede på jorden, og bliver vist på en måde, der er realistisk; og samtidig banker hjertet hårdt, når man ser hende sidde i venteværelset og kigge rundt. Scenerne med hævnporno er også imponerende, og er også en meget, meget smuk måde at vise, at hvis man står sammen om de ting, der kan gøre ondt, så kan det nok godt løse sig.

Sex Education håndterer problemer som identitet, seksuel orientering, tro og eksistentielle kriser enormt godt – den balancerer på en hårfin grænse mellem det dybt alvorlige og humor, og det gør, at både voksne og unge kan nyde serien. Der er gribende elementer om selvaccept i en verden, hvor man måske bliver holdt tilbage af frygt og endnu bedre fortællinger om at stå imod det, der gør ondt og tro på en selv og ens egne evner til at tage beslutninger.

Samspillet mellem Otis og hans mor er også fuldstændigt mesterfuldt udført – man følger Otis, der langsomt forlader sin skal og tør at stå imod sin mor, og hendes accept af ham, som han er. Han finder en styrke i sig selv, og det bliver tydeligt vist igennem samtalen om onani, hvor han hurtigt får fortalt at han ikke kan onanere, nej han vil ikke tale om det, han håndterer det selv, og Jeans svar er simpelt, men perfekt: "Okay. Tak, fordi du vil dele det med mig." Selvom Jean måske gør ting forkert ind imellem, så er hun et realistisk portræt af en mor til en teenage-dreng, og hvornår man går over stregen som forældre.

Jo, der er måske faldgruber i serien og klichéer man allerede har set; den dumme blondine, der hopper fra fyr til fyr, mobberen der er skjult homoseksuel, forældre der ikke accepterer deres børn, og hvad de gerne vil i livet, men det er små sidespring, man kan se bort fra – serien vejer op for det gennem dens gribende fortællinger og dens humor, så de dårlige sider er mindre åbenlyse.

Det er, i sin simple helhed, en historie om selvaccept, kærlighed og hvad man gør, når man ikke ved hvad fanden, der foregår i ens liv.

Som Jean så fint siger det – og som jeg føler opsummerer serien til fulde: "Du er okay. Skat, du er 16 år gammel, selvfølgelig ved du ingenting. Det er jo meningen!"

Det er i den grad en serie, der sender en tilbage til sin egen skoletid og de pubertære år, hvor hormoner og bumser kørte i fuldt flor, og det giver en sær form for nostalgi for de dage – på trods af (de nogle gange lidt for tætte) visuelle billeder af kønsbehåring, vulvaer og penisser, så er Sex Education en serie, jeg til fulde kan anbefale til alle, der har et par timer at brænde af.

Sex Education kan ses på Netflix.

Læs også: Anmeldelse af You

Læs også: 6 sexede serier på Netflix