Serier | Anmeldelser

Anmeldelse af Vikings sæson 6 afsnit 1-7

AfFreja Hertz Tefcke
13. marts 2020
Foto: Vikings / HBO Nordic

Del artikel

Årh, Vikings. Jeg havde så høje forventninger til den sidste sæson af den episke fortælling om vikingerne i Skandinavien, men det er lidt som om, at forventningerne faldt til jorden, jo længere jeg kom ind i sæsonen.

Der er MASSIVE spoilers fremadrettet, så hvis du ikke har set de første syv afsnit af Vikings på HBO Nordic, så er det altså på eget ansvar!


Morale, kamp og frihed


I Kattegat styrer Bjorn (Alexander Ludwig) med en blødere hånd end Ivar og med drømmen om at gøre Kattegat til et handelscentrum – alt dette med hans nye kone, Gunnhild (Ragga Ragnars) ved hans side. Dog bliver der slået skår i glæden ved at være konge, da hans mor, Lagertha (Katheryn Winnick), beslutter sig for at fastsætte sig et andet sted end Kattegat for at leve sine dage ud på en gård og hans bror, Ubbe (Jordan Patrick Smith), vil rejse ud og finde et mystisk land, hvor han vil bosætte sig sammen med sin kæreste (og Bjorns eks-kone), Torvi (Georgia Hirst).

Dermed begynder – og fortsætter – sæson seks altså med en stor kamp, der lurer rundt om hjørnet, personlige, moralske komplekser og nye landskaber.

Det lyder umiddelbart som en stærk afslutning på en absolut episk serie, men det falder dog desværre hårdt til jorden – mest af alt, fordi det allerede er set før.

Gentagelse for gentagelsens skyld


Serien er stadig flot udført, men desværre virker det som en ærgerlig beslutning at gentage en historie og samtidigt hive et helt ny folkefærd (Rus-vikingerne i Kiev) ind i fortællingen, når det nu er sidste sæson, og dermed har de ikke lang tid til at flette historier, ender og ubesvarede spørgsmål sammen i forvejen. Det hjælper ikke timing og fortællingen, at de bliver hevet ind på nuværende tidspunkt. Derudover burde der vel være fokus på de sidste Lothbrok-sønner, der forsøger at skabe deres vej i livet – og ikke på kamp mod Kattegat (igen), Island (igen) eller nye folkefærd og nye lande (igen igen).

TEST DIG SELV: Vikings Quizzen

Ræk efter stjernerne


Dét, der gjorde det lidt mere interessant (og sørgede for, at jeg i det mindste var investeret i historien lidt endnu) er Hvitserk, der langsomt men sikkert bliver mere og mere syg og mere og mere fermenteret i alkohol, der til sidst kulminerer i syner af hans afbrændte kærlighed, ren hævngerrighed over Ivar og til sidst et syn af Ivar som en slange, der i virkeligheden viser sig at være Lagertha – og han ender med at slå hende ihjel gennem sin sygdom og sorg.

Det er en fantastisk måde at vise sorg og en form for depression, og hvordan sorg og hævn kan flette sig sammen på en spændende måde, og det er så fantastisk, at man faktisk bliver lidt sur over, at resten af det er så kedeligt.

Bjorn, du mangler et kyskhedsbælte (og lidt historisk korrekthed)


Hvor er det også ærgerligt, at Vikings anvender historie med rigtige mennesker, fordi det medfører, at deres kreative friheder burde være begrænset, men det bliver de ikke. De bruger navne, som rigtige vikinger havde, men ændrer slag, dødsfald og meget mere – man skal vel følge lidt af historien, men ikke ændre den fuldstændigt.

LÆS MERE: Vikings sæson 6 bliver den sidste

Det stærke lys


rigtigtsucker

Det er én af de ting, jeg sætter størst pris på i denne sæson – jeg er givetvis ikke lige så begejstret for den, som jeg har været for de tidligere sæsoner, når bundlinjen af historien er skiftet så meget, men i det mindste er det en enormt flot serie, der er fyldt med godt skuespil, flotte sets, fed lyd og en af de bedste introer, jeg længe har set.

Så… Lad os håbe, at historien skifter lidt, så vi når at få en fornemmelse af, at der sker noget, vi ikke har set før – og lad os håbe, at de ikke skynder sig for meget, så vi ender med flere spørgsmål end svar, når finale-afsnittet rammer.

Vikings sæson 6 får 2 ud af 6 stjerner af mig med krydsede fingre for en god spin-off-serie!

Instruktør: Michael Hirst
Manuskriptforfatter: Michael Hirst m.fl.
Medvirkende: Katheryn Winnick, Gustaf Skarsgård, Alexander Ludvig, Alex Høgh Andersen m.fl.
Afsnit: 10 (første halvdel af sjette sæson)
Dansk premieredato: 5. december 2019
Dansk streamingtjeneste: HBO Nordic

Del artikel

Læs mere omVikingsHBO Nordic

Andre Serier | Anmeldelser