Anmeldelse: NCIS sæson 16 har nok det største plot-twist i seriens historie

NCIS er tilbage i de danske stuer med sin 16. sæson på Viaplay. Et kæmpe plot-twist tyder dog på, at forfatterne er bange for at miste seerne.

Sæson 16 lægger hårdt ud med kidnapningen af direktør Vance, og der bliver indledt en intens eftersøgning af ham. Allerede fra første afsnit ved vi, at det bliver en sæson med mange overraskelsesmomenter. NCIS har mange år på bagen. Trods mine 24 år har jeg været en trofast og fanatisk seer i 12 år, altså siden sæson fem.

Få serier har formået at strække sig over så mange sæsoner. Alligevel har NCIS’ format med en mordopklaring i hvert afsnit ikke ændret sig. Årsagen til seriens enorme succes er deres sideløbende historier. Forfatterne investerer mange kræfter i at gøre karaktererne interessante. De sørger gang på gang for, at karaktererne aldrig bliver kedelige, og at man som seer kan følge med i, hvordan hvert et liv og historier uden for NCIS-hovedkvarteret forløber.

LÆS OGSÅ: 3 gode krimiserier på Viaplay

Luften er dog ved at slippe ud af ballonen, for selvom sæson 16 byder på mange interessante storylines, mord og et kæmpe plottwists, bør de stoppe, mens legen er god.

Karaktererne tiltrækker

Men som trofast seer siden 2009 har min største udfordring ved NCIS været den ekstreme udskiftning af karakterer. To af seriens mest populære karakterer forlod serien i henholdsvis sæson 11 og 13. Tony og Zivas, Michael Weatherly og Cote de Pablo, exits fik seertallene i USA og resten af verden til at dale markant.

Deres indbyrdes kemi, tydelige tiltrækning af hinanden og alle deres rørende scener var dét, der tiltrak rigtig mange seere. Jeg faldt meget af på NCIS efter Zivas’ exit i sæson 11, fordi det særligt var deres relation, der tiltrak mig. Deres exit har også haft kæmpe påvirkning på seriens gang – både seer-mæssigt, men også rent plot-mæssigt.

LÆS OGSÅ: 5 korte krimiserier på Netflix

NCIS’ plus 15 sæsoner kan tydeligt mærkes, og det meste bliver trukket ud i langdrag. Forfatterne prøver simpelthen for hårdt på at holde serien interessant og fastholde deres seere. Dette er tydeligt i sæson 16, hvor det nok hidtil største plot-twist i seriens historie fik mig til at falde ud af sengen. Jeg blev ramt af glæde, men samtidig dukkede så mange spørgsmål op.

Nostalgien er succes

En særlig ting, jeg altid har nydt ved NCIS, og stadig gør, er forløbet, kulisserne og den veludførte arbejdsgang under obduktioner. Man ser hverken for meget eller for lidt, og man får samtidig en føling med, hvad den afdøde blev udsat for.

David McCallum, der spiller Donald Mallard, leverer et fantastisk og troværdigt skuespil gang på gang i obduktionsrummet. Endda med sine imponerende 86 år.

Troværdighed er der dog ikke så meget af i forfatternes manus, da alle mord er begået inden for den amerikanske flåde. Det er relativt urealistisk. En anden urealistisk fejl, som mange amerikanske serier begår, er deres DNA-analyser.

Til gengæld er deres manglende ændringer i scenografien positivt. Her er det særligt Gibbs’ (Mark Harmon) kælder og alle lokaler på NCIS-hovedkvarteret, jeg tænker på. Disse velkendte steder gør noget godt for serien og sender en bølge af nostalgi. Vi ved som regel, at der sker noget grundlæggende for seriens handling i Gibbs’ kælder. Den nedtonede belysning forstærker fornemmelsen af alvoren i scenerne.

LÆS OGSÅ: Bag om Mindhunters seriemordere

En anden ting, der giver en nostalgisk følelse i sæson 16, og som særligt kendetegner NCIS, er deres sort/hvide flash af billeder, der følger hver amerikanske reklamepause. De har fuldt serien igennem alle sæsonerne nu.

Lille spoiler-alert til kommende seere

Noten er usigneret, men hun opsporer, hvem den er fra. Forbered dig på at sidde med et utal af spørgsmål, hvis du har set serien helt tilbage i de tidligere sæsoner.

Har du været en trofast følger af serien, så lover jeg dig for, at du bliver efterladt med uendelige spørgsmål og meget forvirring. Pludselig er der lang tid til, at Viaplay får undertekstet sæson 17.

Fakta om NCIS sæson 16

LÆS OGSÅ: Vi anbefaler: Belgisk morddrama, usædvanlige superhelte og et sympatisk gensyn