Anmeldelse: ‘The Dropout’ kunne mere hvis den ville lidt mindre

The Dropout / Amanda Seyfried som Elizabeth Holmes / Foto: Beth Dubber / Disney+

Der gemmer sig en sindssyg historie i ‘The Dropout’, men den drukner lidt i et overdrevet forbrug af serie-klichéer.

Historien om Elizabeth Holmes, der i 2015 drev virksomheden Theranos fra en idé til en vurdering på 9 millarder dollars, gik fra succeshistorie til mareridt for de involverede, der alle var sikre på, at de havde fundet Silicon Valleys nye guldkalv.

For teknologien bag Theranos’ nye blodprøvesystem virkede ikke, og Holmes havde systematisk og overlagt ført investorer, bestyrelsesmedlemmer og ansatte bag lyset. Alt sammen i jagten på den amerikanske drøm.

I hvert fald hvis man skal tro på tv-serien The Dropout, der er baseret på en podcast af samme navn. Og det er der god grund til. For journalister og advokater, der har beskæftiget sig med serien, hylder dens akkuratesse i forhold til begivenhedernes virkelige gang.

Elizabeth Holmes er blot en enkelt person i et virkelig bredt galleri af investorer og interessenter, der blandt andet stikker helt op til George Schultz, den tidligere indenrigsminister for Ronald Reagan. Alle er virkelige karakterer, der har haft en involvering i sagen på en eller anden måde.

Så set ud fra det rent historiske perspektiv er det faktuelt korrekt en serie om en af de største svindelsager i den amerikanske start-up-verden.

Skræmmende særpræg

Amanda Seyfried (Mamma Mia! The Movie, Mean Girls) har rollen som den særprægede og drevne Elizabeth Holmes, og det er tydeligt, at hun har set mange optagelser med iværksætteren, for hendes ansigtsmimik og måde at tale på er næsten uhyggeligt præcist gengivet.

Om Holmes reelt set lader sig suge med af investeringsfondenes krav om indtjening og fremtidsprospekter for omsætning, eller om der ligger andet bag, skal vi lade være usagt, men serien stiller sig ikke stærkt til hverken forsvar eller angreb på, hvorfor hun har handlet og gjort, som hun har.

Det giver Seyfrieds – til tider – maniske og bipolare præstation en aura af uvished, der gør det nemt at være vred på hende, når hun er træls, og sympatisere med hende, når det hele går skævt.

Historien og Seyfried alene er årsag nok til at se serien.

Money talks and bullshit talks

Desværre er det ikke uden fluer i fortællesuppen, for hvor The Dropout er i stand til at give sin hovedperson en smule goodwill, er der ingen nåde over for den verden af investorer, pengemænd og kapitalisme, der er linet op som én af faktorerne bag Holmes’ motiver.

The Dropout har intet positivt at sige over for den del af verden, og dens aktører portrætteres som fanatiske douch-bros, der skriger ”GIVE ME THE FUCKING MONEY”, mens de står i klipklapper på deres båd i en scene, der ville få selv Jerry Maguire til at overveje, om ikke han var kommet lidt for langt ud på den anden side.

I forsøget på at skabe noget sympati for en hovedperson baseret på en svindler og en charlatan har serien valgt at pege på Palo Altos knælen ved ultrakapitalismens alter som den store skurk.

Det er der ikke altid noget galt med, men når serien rent faktisk viser noget nuancering overfor sin hovedperson, bliver kontrasten skærende, og det ender med, at det bliver karikeret, og det går ud over troværdigheden.

Husker du …

Et andet fejltrin i dansen er The Dropouts higen efter også at være et periodestykke. Serien mæsker sig i popkulturreferencer fra de år, hvor Holmes opbygger sin virksomhed.

Så midt i det hele får vi smidt numre som ”We Run This” af Missy Elliot, ”Firework” af Katy Perry og Doms  ”Living In America” i hovedet, og i stedet for at lade numrene spille i baggrunden bruges de i scener, hvor skaberne af serien lige så godt kunne stå med et slesk ansigtsudtryk og spørge: Kan du huske dette nummer? Eller hvad med det her?

Intet helt så skidt som i det afsnit, hvor en fuldstændig ligegyldig biperson helt ude af kontekst nævner titlen på en film. Det bliver ikke engang flettet ind i samtalen, men bliver sat på som en ekstra kommentar, og det bliver ikke fulgt op på.

Serien har mange fællestræk med podcasten. Der er lydoptagelser af Elizabeth Holmes, der bruges flere steder og Amanda Seyfried har gengivet dem med en skræmmende præcision. Der virker det effektivt og overbevisende til at fortælle en historie, der har så mange sindssyge facetter, at det bliver både skræmmende og dybt fascinerende.

Havde skaberne bag serien haft nok tiltro til deres historie, til at lade den stå alene og kun bero sig på godt skuespil ville det være meget nemmere at give ros til The Dropout.

Men der er lige for mange hårdhændede klichégreb, der meget tydeligt skal tilføje noget til serien, som det i stedet får den stik modsatte effekt af.

Den er dog stadig værd at se.

For det er virkelig, virkelig fucked up, at sådan noget kan ske den dag i dag.

Fakta om ‘The Dropout’
Skabt af: Elizabeth Meriwether
Instruktion: Michael Showalter, Francesca Gregorini, Erica Watson
Medvirkende: Amanda Seyfried, Naveen Andrews, Stephen Fry m.fl.
Sæson: 1
Afsnit: 8
Varighed: 50 minutter
Streamingtjeneste: Disney+

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Disney har stadig ikke vippet ‘Daredevil’ af pinden

LÆS OGSÅ: Disney+ afslører: Her er den officielle trailer til ‘How I Met Your Father’

LÆS OGSÅ: De bedste true crime-serier på Netflix du måske ikke kender

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

You May Also Like