Connie Nielsen spiller Karen Blixen i ny storserie – se traileren her

Connie Nielsen Karen Blixen
Connie Nielsen som Karen Blixen i filmen ‘Drømmeren – Karen Blixen bliver til’. Foto: Aske Alexander Foss / Viaplay.

Den nye kæmpesatsning ‘Drømmeren – Karen Blixen bliver til’ har Connie Nielsen i hovedrollen som den legendariske forfatterinde. Serien har premiere på Viaplay 18. september og er en coming of age-fortælling om hendes vej fra forfatterspire til verdenskendt ikon.

Der er kæmpe interesse for Karen Blixens liv og forfatterskab i disse år, og vi ser i den grad frem til den nye dramaserie Drømmeren – Karen Blixen bliver til. Her møder vi Karen Blixen i 1930’erne efter hjemkomsten fra hendes ungdomseventyr i Østafrika. Hun er ødelagt – syg, fraskilt og på fallittens rand. Hvordan skal hun komme videre herfra?

Hendes elskede, den engelske adelsmand og militærpilot Denys Finch Hatton, er død i et tragisk flystyrt, og hun flytter modvilligt ind hos sin mor i barndomshjemmet Rungstedlund.

En forfatter bliver til

Drømmeren – Karen Blixen bliver til er beretningen om en kvinde, der trods talrige nederlag genfinder troen på sin egen skæbne og beviser, at det aldrig er for sent at forfølge sine drømme. Hun insisterer på at fortælle sine historier og slå igennem som den forfatter, hun ved, hun er.

Sideløbende følger vi Karen Blixens kamp for økonomisk frihed, hendes opgør med den højborgerlige familie og hendes anstrengelser for at overkomme sygdom, fortvivlelse og tab. Indimellem kommer erindringsglimt fra hendes tidligere liv i Østafrika samt fragmenter af hendes berømte fortælling Drømmerne.

Se traileren her

Danske Connie Nielsen (Brødre, Gladiator) spiller rollen som Karen Blixen og er også en af ​​seriens executive producere. Hun spiller over for bl.a. Lars Mikkelsen (Herrens veje), Hanne Uldal (Rejseholdet), Lene Maria Christensen (Undtagelsen) og Solbjørg Højfeldt (Forbrydelsen).

Drømmeren – Karen Blixen bliver til er skabt af hovedforfatter Dunja Gry (Norskov, Sommer) og instrueret af Jeanette Nordahl (Kød og Blod) efter idé af Connie Nielsen og Karoline Leth.

Serien, der er optaget i Danmark, Belgien og Sydafrika er en Viaplay Original produceret af Zentropa Episode af Karoline Leth, Marie Cecilie Gade og Charlotte Hjordt i samarbejde med Belga Productions og Stage 5 Films.

Drømmeren – Karen Blixen bliver til kan ses fra 18. september på Viaplay.

LÆS OGSÅ: Femte sæson af ‘The Handmaid’s Tale’ er lige på trapperne: se traileren her

LÆS OGSÅ: De bedste serier i 2022 indtil videre

LÆS OGSÅ: Restaureret version af ‘Riget I & II’ kommer på Viaplay forud for 3. sæson

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

You May Also Like