Duffer-brødrene fortæller nyt om Stranger Things: Bliver sæson 4 den sidste?

Det er næsten ikke til at tro, at Stranger Things sæson 3 allerede er et år gammel, men det er den altså.

(Foto: Stranger Things/Netflix)

Heldigvis holder skaberne af Stranger Things, Duffer-brødrene, os opdaterede med nyt om serien. Umiddelbart genoptager brødrene ikke filmningen lige med det samme grundet COVID-19, men ifølge brødrene har den ufrivillige pause faktisk været positiv for produktionen:

“For første gang har vi alle manuskripterne skrevet, og vi er i stand til at se sæsonen som en helhed og lave rettelser ud fra det,” fortæller Matt Duffer til The Hollywood Reporter.

Bliver Stranger Things sæson 4 den sidste?

Brødrene afslørede også, hvad fremtiden for serien bringer. For mange vil sikkert gerne vide, om den fjerde sæson bliver den sidste. Heldigvis virker det til, at vi i hvert fald får en sæson mere!

LÆS OGSÅ: Anmeldelsen af Stranger Things sæson 3

Ross Duffer udtalte nemlig i samme interview:

Sæson 4 bliver ikke slutningen. Vi ved, hvad slutningen er, og vi ved, hvornår den kommer. Pandemien har givet os tid til at se fremad og finde ud af, hvad der er bedst for serien. Og ved at finde ud af det, har vi fået en langt bedre idé om, hvor længe vi skal fortælle den historie.”

Alt i alt ser fremtiden for Stranger Things altså lys ud. Om ikke andet, så kan man i hvert fald se frem til den fjerde sæson, som får premiere på Netflix.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: The Umbrella Academy sæson 2 er på højde med Stranger Things

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *