Serier | Nyheder

En guide til gode talkshows

AfTenna Krupsdahl
13. marts 2020
Foto: Comedians in Cars Getting Coffee / Netflix

Del artikel

Nogle gange trænger hovedet til lidt andet end fiktion, mord og kærlighedshistorier. Så når der skal lidt nyt input fra den virkelige verden, er disse gode talkshows et frisk pust med nye indgangsvinkler til personer, som ellers er meget private af karakter, men som har nogle interessante emner at byde på.

My Next Guest Needs No Introduction


The Late ShowMy Next Guest Needs No Introduction

Letterman har inviteret spændende personligheder indenfor i forskellige auditoriums, hvor han sætter sig ned med den pågældende gæst på tomandshånd med et livepublikum og går den kendte celeb lidt på klingen.

Typisk er det spørgsmål om, hvordan den enkelte person er kommet til at opnå den status, som vedkommende har den dag i dag. Og det er uden omsvøb. Nogle går dybere i deres bagrund, end andre journalister har fået lov til at grave i. Publikum ved ikke fra gang til gang, hvem der kommer som gæst. Det eneste man ved er, at det kun er folk som David Letterman synes er spændende individer, og som har noget interessant at byde på som menneske.

Og det er ikke et decideret manuskript, der bliver gået efter. Der kommer et naturligt flow i samtalen, og den kendte person stiller somme tider også et spørgsmål tilbage om, hvordan Letterman har truffet nogle valg i sit liv og sin karriere og bevæggrundende herfor.

Der er rigtig mange spændende personer med i My Next Guest Needs No Introduction. For blot at nævne nogle få: den tidligere amerikanske præsident Barack Obama, rapperen JAY-Z, racerkøreren Lewis Hamilton, kvinden bag Microsoft Melinda Gates, den unge pakistanske frihedskæmper Malala Yousafzai, filmstjernen George Clooney og mange andre. Der er indtil videre to sæsoner, som begge er at finde på Netflix.

Comedians in Cars Getting Coffee


Selve konceptet er, at en kendt hentes, interviewet starter og på vej til en restaurant, bistro eller lign. fortsætter snakken. Konceptet er en meget interessant og loose måde at lave et interview på, og man kan fornemme, at folk er meget afslappet og hviler i sig selv.

Som med David Lettermans show, kommer der nogle rigtig interessante emner på banen. Og nok, fordi det bevidst er valgt, at det er andre komikere, som bliver sat under en lup, er det også samtidig fyldt med sjove inputs og kommentarer. Er der nogen, som kan forstå at holde en samtale i gang og samtidig være utrolig videbegærlig, så er det så absolut en komiker. Vi møder bl.a. Eddie Murphy, Jay Leno, Alec Baldwin, Chris Rock, Jimmy Fallon, Jim Carrey, Ellen DeGeneres og mange, mange flere.

Der er i alt 11 sæsoner, som kan streames på Netflix. Absolut anbefalelsesværdig.

Between to Ferns


Between Two FernsTheHangover Baskets

Navne som Bruce Willis, Charlize Theron, Will Ferrell, Keanu Reeves samt Matthew McConaughey, Brad Pitt, Natalie Portman m.fl. bliver sat under lup af den usympatiske journalist, der ikke har nogen situationsfornemmelse, som Galifianakis selv spiller. Og man skal virkelig tage det hele med et gran salt, for det er så komisk og tåkrummende underholdning, og ikke mindst hylende morsomt, hvis man altså blot er født med en smule sans for god sort humor.

Der er også lavet en film med samme titel, som kan streames på Netflix. Men er man hooked på mere end blot filmen, så er der 21 tilgængelige afsnit på Youtube og Amazon Prime af serien, som er streamet verden over flere millioner gange.

Du må have rigtig god fornøjelse med de ovenstående talkshows!

Del artikel

Andre Serier | Nyheder