Anmeldelse: Dinosaurerne har fortjent bedre end det, vi får med 'Jurassic World Rebirth'

De tre ’Jurassic World’-film kunne have givet indtryk af, at der ikke skal meget til, før dinosaurer igen ville kunne dominere kloden. Men det har vist sig ikke at holde stik.

Tværtimod er klimaet så ugæstfrit for de store dyr, at de kun kan overleve i et snævert bælte omkring ækvator. Offentlighedens interesse for dinosaurer er også faldende, efter at den er blevet eksponeret for dem i 32 år.

Men der er stadig mange penge i dem. Lejesoldaten Zora Bennett (Scarlett Johansson) bliver hyret af den griske Martin Krebs (Rupert Friend), som arbejder for medicinalvirksomheden ParkerGenix. Det viser sig, at blodet fra de tre største dyr på henholdsvis land, vand og i luften kan bruges til at lave et livsforlængende vidundermiddel.

Derfor begiver de sig med palæontologen Henry Loomis og Zoras faste hold af lejesoldater afsted mod øen Ile Saint-Hubert, hvor de tre dyr – Titanosaurus, Mosasaurus og Quetzalcoatlus – befinder sig. Øen blev i sin tid brugt af det famøse InGen-firma, som stod bag Jurassic Park, til at eksperimentere med nye mutantversioner af dinosaurer. Og som om en velociraptor ikke var farlig nok i sig selv, gør tilføjelsen af vinger den uden tvivl til den mest frygtede jæger i verdenshistorien. Og så er der et stort skummelt monstrum i form af den skrækkelige Distortus Rex.

Derudover følger vi også en far (Manuel Garcia-Rulfo), som sejler på tværs af Atlanten med sine to døtre og den enes kæreste. De bliver angrebet af en Mosasaurus, og deres råb om hjælp bliver hørt af Bennett og de andre, der kommer til undsætning. De ufrivillige passagerer følger dermed mod den frygtelige ø, fyldt med dinosaurer til lands, til vands og i luften.

Alt går selvfølgelig galt, og snart skriger alle for deres liv i en fin, men ikke just sindsoprivende god dino-film.

Mere levende end nogensinde før

Effekterne i ’Jurassic World Rebirth’ er helt i top, og dinosaurerne ser meget overbevisende ud. Det skyldes en fornuftig kombination af computereffekter og praktiske effekter, som giver skabningerne fuld bevægelse og en følbar tekstur, der gør dem særdeles troværdige.

Desværre er der ikke nok af dem. Det giver mening, at det menneskelige drama skal fylde meget i filmen, men når det ikke er interessant, sidder man bare og higer efter, hvornår den næste dinosaur kommer frem på lærredet.

Når de så er der, er det for det meste en positiv oplevelse. Dog er Distortus Rex ret undervældende. Filmskaberne har selv vedkendt sig, at inspirationen er en krydsning mellem en xenomorph fra ’Alien’ og en rancor fra ’Star Wars’, og det ligner den vitterligt også. Man får bare ikke følelsen af, at det her er den farligste skabning på hele øen, men snarere en gangbesværet osteoporose-patient, der kan dejse om, hvornår det skal være.

Menneskerne kommer vi aldrig rigtig ind under huden på. De forklarer egentlig fint, hvad deres motiver er for at gøre, som de gør, men det virker alt for opstillet til, at det for alvor ræsonnerer. Sidehistorien med familien er der, hvor ’Jurassic World Rebirth’ rent faktisk rammer noget menneskeligt. Hele delen med lejesoldater og vidundermidlet kunne snildt være skåret fra, og ingen ville have savnet det.

Dinosaurerne har fortjent bedre

Det er ærgerligt, når man tænker på, hvor dygtige skuespillere der er med.

At man ikke får mere ud af den dobbelte Oscarvinder Mahershala Ali er skammeligt. Han er en af de bedste i branchen, men er fastlåst i en figur, vi aldrig rigtig bliver klogere på. Det bliver sagt, at han har mistet sin datter, og det er så derfor, at han er så ihærdig for at hjælpe familien.

Det føles bare alt for opstillet til, at det fremstår troværdigt.

En af de sværeste ting i film- og serieskabelse er at få karakterers motiver til at fremstå troværdige og formidle dem på en måde, så man ikke bare får en monolog, hvor de siger, hvad de gør, og hvorfor de gør det.

Her dumper 'Jurassic World: Rebirth' desværre. Manuskriptforfatter er David Koepp, som også skrev manus til 'Jurassic Park', så det er ekstra smerteligt, når en fra "originalen" ikke rammer plet.

Instruktør Gareth Edwards havde fået karrieren på rette køl med 'The Creator', en vellavet og medrivende sci-fi-film. Efter al polymikken omkring 'Star Wars: Rogue One' – hvor store dele af filmen blev filmet om under ledelse af den senere 'Andor'-skaber Tony Gilroy – var håbet, at Edwards kunne fortsætte takterne fra 'The Creator' og genfinde monsterformen fra tidligere tider.

Med den eksistentialistiske debutfilm 'Monsters' og 'Godzilla' på CV'et burde Gareth Edwards være perfekt til 'Jurassic World: Rebirth'. Men det virker, som om instruktøren igen er blevet trumfet af et studiesystem, hvor mange har meninger og input til, hvad der er best for business.

Et sideplot om, hvorvidt det er okay, at opskriften på vidunderkuren kun går til det rige medicinalfirma, som så kan tage en heftig sum for deres nye mirakelmiddel, eller om den skal ud på det frie marked, lider også under at blive fortalt og ikke vist.

I 'Jurassic World: Rebirth' er det fantastiske efterhånden gået af dinosaurerne, efter de kom til verden igen for 32 år siden. Filmserien begynder mere og mere at minde om gyserfilm, hvor jo højere op i nummerrækken, vi kommer, jo mere langt ude og fjollet bliver handlingen. Den eneste grund til, at man bliver ved med at se dem, er på grund af de makabre mord og jump scares.

Her er det så blevet til, at man udelukkende ser filmene for dinosaurerne. At man nu syntes, der skulle mutationer på banen for at fastholde publikums interesse, er et pudsigt metalag, der dog ikke, som så meget andet i 'Jurassic World: Rebirth', bliver udnyttet fuldt ud.

Med så gode effekter, og de er virkelig gode, er det ærgerligt, at historien ikke er mere end gennemsnitlig godt actionfilmniveau.

Dinosaurerne og vi har fortjent bedre end det, vi får med ’Jurassic World Rebirth’.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: