Anmeldelse: Hovedrollen er tiden værd i den romantiske komedie ’Players’

Det er både en velsignelse og en forbandelse, at rom-coms næsten altid arbejder ud fra de samme skabeloner. Kort sagt, kan historierne dels op i to kategorier: I den ene forsøger hovedpersonen at finde frem til den eneste ene, men de misser lige nøjagtig hinanden hele tiden – Samme dag næste år. Og i den anden er hovedpersonen så forhippet på at jagte en idé om den perfekte kærlighed, at vedkommende fuldstændig overser, at den findes lige foran næsen på dem.

Fordi man nogenlunde ved, hvad det er, der skal ske, kan man let slå hjernen lidt i frigear og bare give sig hen til den historie, man får præsenteret på skærmen.

Og sådan er det også med Netflix’ romantiske komedie Players.

Sportsjournalisten Mack (Gina Rodriguez) har gennem årene forfinet diverse former for scoretricks til perfektion sammen med vennerne Adam (Damon Wayans Jr.), Brannagan (Augustus Prew) og Little (Joel Courtney).

Men da krigsrapporteren Nick (Tom Ellis) pludselig dukker op i hendes liv, er hun nødt til at finde på en ny taktik. For ham her er hun fuldstændig skudt i. Som i, at hun vil have hans børn og blive gammel med ham.

Holdet går i gang med den store planlægning, men spørgsmålet er, om det i virkeligheden er det, Mack rent faktisk vil. Især hendes venneforhold til Adam virker til at blive anstrengt, da han mener, at Nick ikke passer til hende – og man skal ikke have set mange rom-coms for at vide, hvor det potentielt kan føre hen.

Charmerende præstationer

Instruktør Trish Sie har tidligere stået bag komedier som Pitch Perfect 3 og den fine Prime Video-film Sitting in Bars with Cake, så en rom-com virker umiddelbart meget nærliggende indenfor hendes instruktion-sfære.

Til gengæld kommer manuskriptforfatter Whit Anderson fra serier som Daredevil og Ozark og er derfor måske ikke lige den, man først tænker på til en romantisk komedie.

Men på en eller anden måde, fungerer det, uden at man bliver blæst bagover.

Players er meget ligetil. Der er både er masser af grin og kærlighed, uden at genren bliver revolutioneret. Den primære grund til, at man har lyst til at se filmen til ende, er skuespillerne.

Gina Rodriguez, som bragede igennem med serien Jane the Virgin, har den perfekte energi til Mack. Hun har den coolness, som associeres med titlens player, samtidig med at hun formår at give tilstrækkelig varme og menneskelighed, så man holder med Mack i hendes bestræbelser på at finde den store kærlighed.

Fans af Lucifer-serien ved allerede, hvor drøncharmerende Tom Ellis, den labre djævel, er. Den høje brite har den scenetilstedeværelse, så man forstår, hvorfor alle vrider nakken ad led, når han går gennem et lokale. Og så har han den nødvendige tvetydighed, så man er tilpas i tvivl om, hvorvidt Mack bør ende sammen med ham.

Damon Wayans Jr.'s kemi med Rodriguez er upåklagelig, og man tror vitterligt på, at de er bedste venner, uden at de behøver sige det højt hele tiden. Han er lidt mere afdæmpet end i New Girl, tænk Happy Endings, men stadig charmerende.

Resten er castet er den sædvanlige rom-com-flok, som bare skal udfylde div. arketyper og ikke så meget andet.

Unødigt langt forspil

Der, hvor Players afviger fra den klassiske rom-com-formel, er filmens længde.

En god romantisk komedie skal sidde lige i skabet på halvanden time. Når vi bevæger os over de 90 minutter, kræver det, at filmen har noget mere på hjertet. Og Players ligger ikke ligefrem inde med noget, vi ikke allerede har set et utal af gange og endda udført bedre.

Det gør også, at filmen taber pusten. Midten, hvor den pludselig begynder at skifte retning, træder unødigt meget vande, selv om man på lang afstand kan se, hvor Players er på vej hen.

Ikke fordi, filmen bliver decideret dårlig, den føles bare lang, og for en film i den her genre, er det noget nær et dødsstød.

Så galt går det dog ikke, men man stiller da spørgsmålet undervejs, om man virkelig har lyst til at se den færdig.

Og det er dér, at især Gina Rodriguez' tilstedeværelse gør, at man fortsætter. Det er ligesom, når Sandra Bulluck eller Jennifer Lawrence laver noget i samme genre, hvor filmen måske ikke har det højeste niveau. Der er det nemlig også deres præstationer i det, de bringer til deres karakterer, at man bliver ved med at se videre.

Så lidt bedaget og forudsigelig historie til trods, er Players en helt igennem fin rom-com, der gør det, den skal. Er klassikerne bedre? Ja, men af de nyere tilbud på streaming, er denne ikke helt dum.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: