Film | Anmeldelser

Anmeldelse: I ’Piece by Piece’ er Pharrell, Timberlake og Snoop Dogg legomænd i historien om manden bag 00’ernes største hits

Af
Rikke Bjørnholt Fink
23. januar 2025
Anmeldelse af 'Piece by Piece' med Pharrell Williams
Pharrell Williams som legofigur i den animerede dokumentar 'Piece by Piece' / Foto: Focus Features

Del artikel

Filmen om Pharrell Williams er et overflødighedshorn af flotte farver og sjove ideer, hvilket også er nødvendigt for at peppe en af showbizz’ mere udramatiske skæbner op.

Piece by Piece

Premieredato: 23. januar 2025 i biograferne
Genre: Animation, dokumentar, musical
Instruktør: Morgan Neville
Manuskriptforfatter: Morgan Neville
Medvirkende: Pharrell Williams, Chad Hugo, Shae Haley Gwen Stafani, Snoop, Justin Timberlake, Kendrick Lamar m.fl.
Land: USA
Spilletid: 1 time og 33 minutter

Ikke så snart har vi vænnet os til ideen om Robbie Williams som abe i ’Better Man’, skal vi nu også se Pharrell Williams og alle de andre hiphop-pinger som legomænd.

Williams har nemlig ønsket sig, at ’Piece by Piece’, den animerede dokumentarfilm om hans liv og ikke mindst hans musik, skulle bygges op med de små farverige klodser. Som ’LEGO filmen – Et klodset eventyr’ viste i 2014, er animation med det ikoniske legetøj da også velegnet til humoristiske historier om kreativitetens kraft.

Som producer var Williams med til at forme 00’ernes hiphop og popmusik. Hans lyd kan sikkert beskrives rigtig godt på fagsprog, men vi, der var i forbindelse med populærkulturen dengang, kender den bare, når vi hører den: sexet, dansevenlig og som intet andet i radioen eller på MTV. Man kan roligt spænde sikkerhedsselen og gøre sig klar til et nostalgisk trip.

Justin Timberlake er en troværdig legomand

Hvis man ser bort fra legogrebet, er vi faktisk ude i en forholdsvist regelret musikdokumentar. Der er f.eks. masser af interviews med legoversioner af de mange kendte mennesker, som Pharrell har været så venlig at skaffe et megahit.

Williams’ eget smukke, smalle ansigt er ikke oplagt at gengive på et næsten firkantet hoved, men man har markeret hans kindben med to streger, og så klæder han sig ikke som nogen anden hiphopper, så han er ret genkendelig.

Justin Timberlake IRL og lego-Justin er næsten det samme, og alene for glimt af hans fjæs kan ’Piece by Piece’ sagtens genses. Snoop Doggs gigantiske karisma skinner i øvrigt også fint igennem et helt lag plastik. Men eftersom der ikke er så mange parametre at ændre i legoansigter, kommer flere af interviewpersonerne også til at ligne hinanden lidt, hvilket kan være forvirrende til tider.

Filmen er stærkest, når den dykker ned i de enkelte numre og historierne bag dem. Pharrell har stort set lavet soundtracket mine teenageår, og det er et herligt at komme tilbage til 00’erne og IRL Justin Timberlakes første soloalbum, Gwen Stefanis poptransformation, Pharrells solohit ’Frontin’’, Nellys ’Hot in Herre’, Kelis’ ’Milkshake’.

Men også senere sange som ’Get Lucky’ med Daft Punk og ørehængeren ’Happy’ får en plads i fortællingen. Efter at have set ’Piece by Piece’ har man simpelthen lyst til at tage hjem og bade i den der Neptunes-lyd resten af dagen.

Lego som metafor

Der, hvor legoficeringen for alvor kommer til sin ret, er i filmens mange lækre, farverige rekonstruktioner af alt fra egentlige begivenheder til Pharrells fantasier og drømme. Musik fremstilles f.eks. som farverige strømme af små klodser, der kommer ud af højttalerne.

Da Pharrell danner The Neptunes med gymnasievennen Chad Hugo fremstilles parrets mange beats som små klaser af klodser, der spiller, når man tager dem frem fra hylden. Man har forsøgt at visualisere musikken som summen af en masse smådele, der ligesom legokassen består af byggesten, der kan blive til alt, hvad man kan forestille sig.

Som en overbygning på hele idéen om byggeklodser, lærer vi også, at Pharrell er kæmpefan af den amerikanske videnskabsformidler Carl Sagan, og at legoen også kan forstås som en analogi for grundstofferne og det, at vi alle er lavet af genbrugt stjernestøv.

Dér ender vi vist et sted, hvor selv en dygtig musiker får svært ved at bunde. Så hellere nogle flere røverhistorier om skabelsen af ’Drop It Like It’s Hot’ eller barndomsminder fra hjemstavnen Virginia Beach, hvis legoudgave er real estate goals.

Tæt på at blive kedelig

Man kan ikke se bort fra det faktum, at historien om Pharrell fortæller om et ret harmonisk liv, og at filmen bruger 93 minutter på at distrahere os fra det faktum, at den absolut ingen konflikt har. Der er på et tidspunkt nogle onde og meget anonyme mænd i jakkesæt, der leder Pharrell ud i en kreativ krise, men her ved man jo, at man kender til flere hits på den anden side, så man tager sig selv i at tænke, at så var det vist heller ikke værre.

Det kunne da f.eks. have været rigtig spændende at høre noget om ’Blurred Lines’, hvor Pharrell og de andre sangskrivere endte med at blive sagsøgt for at tabe en spektakulær sag om plagiat. Men det var så ikke lige den historie, han havde lyst til at fortælle i ’Piece by Piece’. Men sidder kort sagt tilbage med en fortælling, der føles glat som overfladen på en legoklods.

I sidste ende får Pharrell Williams bevist, at man sagtens kan være en imponerende talentfuld mand, uden at ens liv decideret egner sig til en film. ’Piece by Piece’ kan man dog godt forestille sig at se igen, takket være Lego-filmmagien og et af pophistoriens lækreste bagkataloger.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify:

Del artikel

Andre Film | Anmeldelser