Anmeldelse: ’Walter og Trofast: Hævnen har vinger’ er helt igennem uimodståelig

Findes der et bedre makkerpar end opfinderen Walter og hans trofaste følgesvend, hunden Trofast?

Den elskelige duo har beriget verden med deres eskapader, siden skaber Nick Park første gang introducerede dem tilbage i 1989 med kortfilmen ’Den store udflugt’.

Stop-motion-eventyrene i ler er fantastisk underholdning for alle aldersgrupper. Derfor er der absolut ingen undskyldning for ikke at se ’Walter og Trofast: Hævnen har vinger’ i den kommende tid.

I den nye Netflix-film har Walters opfindsomhed nået nye højder. Han behøver faktisk ikke engang at bruge sin egen hånd til at klappe trofast på hovedet. Det klarer en robotarm. Alt, der kan automatiseres, skal automatiseres, virker til at være den osteelskende opfinders mantra.

Derfor ser han også sit snit til at ”hjælpe” Trofast med havearbejdet.

Han bygger derfor en robot-havenisse til at assistere med at slå græsset og klare andre pligter i haven. Den er dog så effektiv, at haven snart står snorlige, som var den arkitekttegnet. Flot, men ikke kultiveret med den kærlighed, som Trofast har lagt i den.

Walter bliver så imponeret over sit arbejde, at han videreudvikler på den med tanke på at skabe flere. Men i den nærliggende zoologiske have er ondskaben i gang med at lægge skumle planer. Den ultimative skurk over dem alle i ’Walter og Trofast’-universet, pingvinen Vralte McFlap, er nemlig tilbage!

Hævntørsten er stor i fuglen, siden Walter og Trofast fik ham anholdt for tyveri tilbage i ’Walter & Trofast – De gale bukser’.

Fantastisk underholdende

Vralte hacker sig ind i Walters computer og indlæser en ond virus, der giver ham fuld kontrol over alle havenisserne, der nu adlyder hans mindste vink.

Snart begynder kriminalitet at plage lokalsamfundet, og ingen kan finde ud af, hvem der står bag. Udover selvfølgelig pingvinen, der i bedste James Bond-skurkestil sidder selvtilfreds i sin forbryderhule.

Det er simpelthen genialt, hvad Nick Park, medinstruktør Merlin Crossingham og manuskriptforfatter Mark Burton udretter med ’Walter og Trofast: Hævnen har vinger’.

Historien er præcis så krøllet og kompliceret, at den også ville kunne bruges i en live-action-film, uden at det ville fremstå fordummende. Og samtidig så ligetil, at man aldrig bliver tabt af handlingen.

Og så bugner det med små guldkorn i alle kroge. Referencer til tidligere værker, ’F for får’-spinoffet og alskens krimi- og actionfilm pibler frem, så der hele tiden er guf at hente ved hvert gensyn.

For ’Hævnen har vinger’ er en af den slags film, man snildt ser flere gange. Ikke mindst fordi den kun varer 80 minutter, og så fordi den er fantastisk underholdende.

Perfekt pingvinskurk

En stor del af den glæde kommer fra Vralte McFlap.

Den udtryksløse pingvin med de sorte øjne er en perfekt skurk. Han er klog, og han ved det. Det er den slags hybris, som på et tidspunkt kommer til at give bagslag, men så længe det går, er der en klar følelse af, at Vralte er ustoppelig.

Og så er der noget urkomisk, når han for eksempel klæder sig ud som nonne og pludselig er fuldstændig uigenkendelig for politichefen. Selvfølgelig dukker den famøse røde rengøringshandske fra ’De gale bukser’ også op og indfinder sig på den skurkagtige skalp.

Hvis der er én ting, som mangler i forhold til den forrige spillefilm, ’Det store grønsagskup’, er det lidt stjernestøv på rollelisten. Ralph Fiennes var vidunderlig som den pompøse lord Quartermaine, som sammen med Walter kæmpede om den skønne Lady Tottys gunst. Hende lagde Helena Bonham Carter veloplagt stemme til, og det havde klædt ’Hævnen har vinger’ med et par store briter til at give filmen det sidste nøk op til perfektion.

Ikke at der er nogen, som falder igennem. Alle er gode, og så er det som sædvanligt de ordløse figurer Trofast og Vralte, der stjæler scenerne.

Selvom de ikke siger en eneste lyd igennem filmen, er der ingen tvivl om, hvad de mener. Kropssproget hos begge er yderst ekspressivt, især et misbilligende blik fra Trofast er ikke til at tage fejl af. Vralte bliver også iscenesat således, at selvom ansigtet ikke på noget tidspunkt skærer en grimasse, er man ikke i tvivl om, hvad der sker bag stenansigtet.

’Walter og Trofast: Hævnen har vinger’ er den kur mod nytårstømmermænd, alle har brug for i deres liv. Med gode grin fra start til slut og en mageløs skurk er filmen en helt uimodståelig oplevelse, der bare bliver bedre og bedre for hver gang, man ser den.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: