For, som han siger: Disse film har vundet en pris i en filmKONKURRENCE, hvilket ifølge von Trier er en absurditet. For hvordan skal man kunne bedømme, om den ene film er bedre end den anden - sådan objektivt set, som disse priser jo på sæt og vis skal forestille at være. Man kan anskue disse nye priser på to måder, og jeg vælger den positive, nemlig at en stor mester nu hyldes for sit virke, og ikke, at man, bevidst eller ubevidst, forsøger at lægge ham i graven.
Som von Trier- og seriefan er tiden derfor oplagt til at se nærmere på hans klassiske tv-serie fra midten af 90'erne, Riget, som har en status i von Triers værk som Twin Peaks har i David Lynchs. To store filmskabere, som på en eller anden måde begge benyttede tv-mediet til at opnå en større klangbund i den bredere offentlighed. Og der er da også mange ting ved Riget, der minder om Twin Peaks. Men dette kunne der skrives en helt separat artikel om, så jeg vil ikke gå dybere ind i dette her.
Jeg satte mig for at gense Riget, og fandt ud af, at man kan streame den på Bonanza. Men før jeg giver mig i kast med serien og om den stadig holder, synes jeg lige, at du skal nyde den klassiske introsekvens til serien her:
De fleste vil nok allerede kende den grundlæggende handling i Riget, men for de uindviede kan jeg fortælle, at serien tager sit udgangspunkt da den ældre dame/hypokonderen/den selvbestaltede detektiv på tværs af åndelige dimensioner Fru Drusse (spillet mesterligt af Kirsten Rolffes) opfanger en art nødråb fra noget, der tilsyneladende er en lille pige, der er fanget i en elevatorskakt på Rigshospitalet, eller 'Riget', hvorefter hendes egen efterforskning af dette sættes i gang, modvilligt hjulpet af sønnen Bulder (Jens Okking), der er portør på hospitalet. Sideløbende med denne historie følger vi blandt andet Professor Bondos (Baard Owe) forsøg på videnskabelige nybrud, den svenske overlæge Stig Helmers kulturclash med den danske nationalmentalitet og en mystisk ambulancetransport, der måske, måske ikke, er virkelig. Von Trier formår, trods alle disse mange tråde, at gøre selve hospitalet til seriens reelle hovedperson, hvilket jo nok til dels skyldes, at han ønsker, at fortælle en historie om Danmark ('Riget' som metafor for kongeriget Danmark), der er spækket med temaer som videnskab og rationaltet overfor det okkulte, opløsning af tid og rum og hybris/nemesis-forestillinger.
Riget har fået ry for at være uhyggelig og syret. Mit take på dette er, at det er sandt, men at det er gjort på en ret raffineret måde. Der er nemlig uhygge på flere niveauer, og med dette mener jeg, at der er lagt en del forskellige kneb ind, der taler til forskellige personer. Eksempelvis kunne både min kone og jeg gyse over afslutningen på første sæsons afsnit 2, men af ganske forskellige grunde. Hvor min kone fandt det ekstremt uhyggeligt, da hunden Bongo (i øvrigt spillet af hunden Müslie) vender sig om med lysende røde øjne, reagerer jeg med præcis samme gru på den mere subtile scene, hvor Krogshøj (Søren Pilmark) i spøg tager temperaturen på den gravide Judith (Birgitte Raaberg), hvorefter termometret ryger på gulvet og displayet viser: 27 grader. For hvad er der lige på spil her? Hvis et menneske har en temperatur på 27 grader, er personen død. Men hun lever jo? Eller gør hun? Og hvad med barnet? Er det et barn? Jeg reagerer altså kraftigt på den usikkerhed von Trier byder mig, hvor min kone ikke kan tage hans mere direkte 'drillerier'. Bottom line er, at han formår at skræmme de fleste, om ikke andre steder, så i hvert fald i den førviste introsekvens, som i min optik er super fed.
Vi har nævnt nogle stykker, men lad det hermed være eksplicit sagt, at Riget byder på en perlerække af store danske skuespillere. I disse Ghita-gate tider er det værd at give en applaus til Ghita Nørbys præstation, mens Holger Juul Hansen spiller prototypen på en chef fra helvede. Alle passer de ind i Riget, og det er fedt at se så store navne gå sammen i en produktion og give plads til hinanden.
Der er ingen tvivl om, at Riget havde en enormt effekt - både på von Trier og hans karriere, men også på Zentropa som virksomhed. Før Riget kæmpede man med at få projekter finansieret, men efterfølgende var der no turning back for makkerparret Ålbæk-von Trier, der helt indtil i dag har høstet priser, anerkendelse og rigdom på deres kunstneriske og forretningsmæssige evner. Om historien havde været den samme uden Riget er jo selvsagt umuligt at få svar på, men som fortællingen nu engang udviklede sig står det klart, at Riget sendte von Trier øverst på lystavlen i danskernes bevidsthed. Et forhold, der på godt og ondt, har (for)fulgt ham siden.
Der har på det seneste været rygter om, at de to første sæsoners 8 afsnit skulle følges op af en 3. sæson med 5 afsnit (von Trier havde oprindeligt annonceret 13(!) afsnit). Herfra skal der kun lyde opbakning til dette, da jeg mener, at serien stadig holder den dag i dag. Temaerne, som jeg nævnte tidligere, er om muligt endnu mere aktuelle i dag end dengang, og von Triers stil kender - ifølge undertegnede - ingen alder. Det er mesterligt udført, og jeg kan kun anbefale, at man ser serien - både for første gang og igen. Eneste forudsætning for at få en fantastisk oplevelse er nok, at man er villig til at tage med på von Triers rejse, og lade sig suge ind i et fantastisk syret univers. God fornøjelse med Riget.
Jeg vil lade von Trier få de sidste ord:
Læs også: Kan du huske serien? Nord og Syd
Læs også: Kan du huske serien? Torchwood
