Anmeldelse: ’The Monkey’ er herlig grotesk underholdning fra ’Longlegs’-instruktøren

Med tanke på, at det er ’Longlegs’-instruktøren Osgood Perkins, der står bag ’The Monkey’, er nervesystemet allerede sat i beredskab til en ubehagelig og skrækindjagende oplevelse, inden man sætter sig ind i biografens mørke og ser filmen.

Læg dertil, at filmen er baseret på en novelle af Stephen King, gyser-guruen James Wan er producent, og traileren ser ganske creepy og blodig ud, og så er alle ingredienserne til en ægte mareridtstur i biffen sat i spil.

Og ja, der er masser af grusomme dødsfald i ’The Monkey’.

Men de bliver serveret så overdrevet og med et glimt i øjet, at det bliver lårklaskende sjovt. Filmen er nemlig ikke en grum horror, som kommer til at give søvnløse nætter. Tværtimod er ’The Monkey’ en abeskøn gyserkomedie med umanerligt meget charme, så man ikke kan andet end at overgive sig til galskaben.

Sjældent har en pressevisning for anmeldere givet så meget genlyd af højlydte grin, som det var tilfældet under ’The Monkey-visningen. Og det er genialt set af Osgood Perkins!

Ofte strander Stephen King-filmatiseringer i tonstungt drama, der ikke indfanger forfatterens fine og makabre form for humor. Men Perkins tager netop udgangspunkt i det absurde med et forbandet stykke legetøj og de groteske dødsfald, der til tider nærmest minder om Storm P. i deres udførelse.

Filmen handler om den titulære abe. Et stort stykke legetøj, som hver gang det slår på sin tromme, dømmer et menneske til døden. Hvordan det præcist hænger sammen, er ikke så vigtigt. Det er til gengæld, hvem der drejer på nøglen, som sidder på dens ryg.

Aben ender hos familien Shellburn, hvor først faren (Adam Scott) i filmens indledning forsøger at slippe af med den – uden held skal det vise sig.

Dobbelt op på galskaben

Gennem en voice-over fortæller den voksne Hal Shellburn (Theo James) om, hvordan han og hans tvillingebror Bill (James) fandt aben blandt farens ting, da de var knægte (Christian Convery også i en dobbeltrolle).

Aben bliver trukket op, og et par dødsfald indtræffer - inklusive et, som knuser drengene.

25 år senere begynder folk at dø på brutal og bizar vis igen, og det er op til den voksne Hal at finde ud, hvordan det hele hænger sammen. Han har ellers gjort alt for at isolere sig fra omverden, men har alligevel formået at få en søn (Colin O’Brien), som han kun ser en gang om året.

Nu vil hans pap-far (Elijah Wood i en vidunderlig sjov cameo) adoptere drengen, og det er således far og sønnikes sidste tid sammen. Og hvad er bedre end at dykke ned i familietraumer og ekstremt blodige dødsfald?

Bror Bill lurer også i skyggerne, iført det jakkesæt, han altid havde på til begravelser som knægt. Nu er det selvfølgelig blevet lagt ud, så Theo James ser tilpas grinagtig ud, men skuespilleren balancerer det godt med nogle fine urovækkende replikleveringer og blikke.

’The White Lotus ’-stjernen forvalter dobbeltrollen flot og sælger idéen om to forskellige personer. Selvfølgelig hjælper det med et par briller og en grim grydefrisure til at se forskel, men man fornemmer også tydeligt de forskellige karaktertræk.

Grotesk underholdende

De helt store trækplastre i ’The Monkey’ er dog uden tvivl de grotesk underholdende dødsfald.

En rotte, som bider et reb over, så en harpun bliver affyret, sætter den absurde tone fra start og eskalerer bare derfra. Kroppe eksploderer i ét væk på den ene mere spektakulære facon efter den anden.

Perkins – som selv har en lille rolle i filmen og møder en grum skæbne – iscenesætter scenerne fornemt, så publikum får alle byggeklodserne til det kommende blodkaos. Derefter begynder fantasien hurtigt at skabe scenariet, inden det rent faktisk udspiller sig, og alligevel er man ikke forberedt på den mængde af blodig gore, som bliver smækket op på lærredet.

Grænsen mellem komik og gru er hårfin. Med lidt justeringer ville fundet af en afskudt lillefinger i munden på Hal være grufuld, men her er det klukkende sjovt.

Og hvor er det skønt med en gyserfilm, der læner sig fuldt hen imod den humoristiske del af genren. Tidligere har det været et fast islæt, især i slasher-film, når vi kom godt op i rækken af efterfølgere til en originaltitel.

Der har længe været en tendens, hvor filmskabere nærmest har konkurreret om, hvem der kunne lave den mest uhyggelige film og inducere diverse former for angstlidelser i publikum. Perkins gjorde det selv med ’Longlegs’ og de tidligere film i karrieren, men viser med ’The Monkey’ en uovertruffen forståelse for de forskellige sub-genrer indenfor horror.

Resultatet er en herlig og blodigt underholdende omgang gyserkomedie med kant, præcis som det skal være. Får vi nogle nye genrebrud med ’The Monkey’? Nej, men til gengæld en af de fedeste rutsjebaneture i biografen i år.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: