Serier | Nyheder

Nye serier og sæsoner i februar

AfFreja Hertz Tefcke
31. januar 2020
streamingtjenester
Foto: Inden vi dør sæson 2/Viaplay

Del artikel

Det kan godt være, at det regner lidt hele tiden, men heldigvis kan søge god indendørs underholdning hos streamingtjenesterne.

Her kan du se nogle af de nye serier og sæsoner, der kommer på dine streamingtjenester i februar.

Inden vi dør (sæson 2)


Streamingtjeneste: Viaplay
Premiere: 7. februar

Sæson 2 af den populære, svenske krimiserie fortsætter, hvor den slap. Christian (Adam Pålsson) er på flugt, efter at han blev afsløret som infiltrator af den kriminelle Mimicas-familie.

Hanna (Marie Richardson) og Björn (Magnus Krepper) må gøre en voldsom indsats for at stoppe lækagen, der truer Christians liv – og de ender i en efterforskning, der leder dem i en skræmmende retning.

Bless This Mess


Streamingtjeneste: Xee
Premiere: 7. februar

Xee får premiere på den spritnye og enormt underholdende amerikanske serie, Bless This Mess.

Serien handler om det nygifte par, Rio (Lake Bell) og Mike (Dax Sheppard), der beslutter sig for at afprøve et mere simpelt liv, væk fra storbyens stress og jag og køber derfor en nedslidt farm i Nebraska. De må hurtigt indse, at det at være landmænd altså ikke er så nemt, som det kan se ud til at være.

De skal arbejde hårdt for at kunne være landmænd, samtidigt med at de skal lære deres naboer at kende – og så lærer de på den hårde måde, at man aldrig kan regne med vejret!

Mythic Quest: Raven’s Banquet


Streamingtjeneste: Apple TV+
Premiere: 7. februar

Mystic Quest: Raven’s Banquet er skabt af Charlie Day (It’s Always Sunny In Philadelphia), Megan Ganz (Community), Rob McElhenney (It’s Always Sunny In Philadelphia).

Serien er en form for live-action komedie-serie, der følger et team af spil-udviklere, mens de forsøger at navigere rundt i de udfordringer, der følger med at drive et meget populært spil.

Det lyder til at blive en sjov serie, især når de kloge hoveder bag It’s Always Sunny In Philadelphia og Community står bag manuskriptet.

Hånd i hånd (sæson 2)


Streamingtjeneste: Viaplay
Premiere: 13. februar

I sæson 2 af den prisbelønnede serie Hånd i Hånd møder vi Anders og Lise, efter de har valgt at blive skilt.

Der er gået et år, siden skilsmissen trådte i kraft, men trods deres ellers ret definitive beslutning, ender de altså alligevel i seng sammen. Nu er de to nødsaget til at komme til bunds i deres følelser, inden Anders’ kæreste, Marie, vender tilbage fra sin ferie – så det giver dem en uge med parterapi!

Serien er skrevet af Thomas Glud (2900 Happiness, Banjos Likørstue) og Tone Mygind Rostbøll (Min mosters historier, Min oldefars historier) efter idé af Christian Fuhlendorff.

ENTEN/ELLER


Streamingtjeneste: Xee
Premiere: 23. februar

Der er premiere på en spritny Yousee original!

ENTEN/ELLER er Xees tredje danskproducerede fiktionsserie og kommer til at debutere under genren romantisk drama.

Serien er en kærlighedshistorie om to unge, passionerede ungdomspolitikere fra hver deres politiske fløj. De forelsker sig i hinanden, og serien fortæller herfra en historie om den besværlige, tilfældige og næsten umulige kærlighed, der kan opstå blandt to meget forskellige mennesker – og det er lige præcis, hvad de to unge er: forskellige.

Maja er socialist, veganer og har et stort og altomfavnende hjerte, mens William er den ultraliberale kapitalist, der lever et stringent og seriøst liv som ungdomspolitiker og CBS-studerende.

De unge skuespillere Nikolaj Dencker Schmidt og Emilie Kruse, der spiller henholdsvis William og Maja, får deres første hovedroller, men serien også har lidt mere garvede skuespillere på rollelisten såsom Troels Lyby og Pernille Højmark.

Andre serier og sæsoner, der får premiere i februar:


Viaplay:

Xee:
Homeland (sæson 8): 17. februar
9-1-1 Lonestar: Tirsdage kl. 21

LÆS OGSÅ: Jeg genså Lost og er stadig lost

Del artikel

Andre Serier | Nyheder