Serier | Nyheder

Nye serier og sæsoner på HBO Nordic i juni

AfSilke Bennekow
29. maj 2020
Foto: Unknown Soldier/HBO Nordic

Del artikel

I juni byder HBO Nordic på blandt andet på Unknown Soldier, anden sæson af Doom Patrol, dokumentar serien I’ll Be Gone in the Dark, I May Destroy You samt serien krimiserien Perry Mason.

Unknown Soldier


Premiere den 1. juni

Her er der tale om en miniserie, der tager udgangspunkt i krigen mellem Finland og Rusland – Fortsættelseskrigen, hvor finnerne allierede sig med Tyskland for at generobre deres landområder.

Historien handler om en deling infanterister, som sendes til frontlinjen uvidende om de rædsler, krigen vil medføre. Det bliver en kamp for overlevelse i krigen mod Sovjetunionen, men også en historie om de venskaber, der knyttes og den desperate kamp for at vende til livet før krig. HBO Nordic lægger alle 5 episoder op med det samme, så du behøver ikke gå neglebindende rundt, mens du venter på næste episode.

LÆS OGSÅ: 7 gode serier du kan se i pinsen

Historien er skrevet af Väino Linnas og instrueret af den finske instruktør (og løjtnant) Aku Louhimies.

I May Destroy You


Premiere den 8. juni

En hårdtslående, provokerende og ærlig serie, som udfordrer spørgsmålet om seksuel samtykke og seksuel udnyttelse.

Serien er skabt af den britiske skuespillerinde og manuskriptforfatter Michaela Coel, som også selv spiller hovedrollen i serien I May Destroy You.

Arabella er en ung, bekymringsfri kvinde, bosat i London og med en kæreste i Italien. Hendes liv forandres, da hun til en fest får puttet stoffer i sin drink. Pludselig bliver hun nødt til at sætte spørgsmålstegn ved sit forhold til både karriere, venner og selv familien. Alt sammen i mens hun forsøger at sammensætte de brudstykker af minder, hun har fra den aften.

Perry Mason


Premiere den 22. juni

En god gammeldaws krimiserie, som udspilles i Los Angeles i 1931, hvor forsvarsadvokaten Perry Mason involveres i årtiets største kriminalsag, en kidnapning som går frygtelig galt og Masons nådesløse jagt sandheden i forbrydelsen.

Serien har sin rod i forfatteren Erle Stanley Gardners bøger og er ligeledes en genindspilning af den oprindelige serie, som udkom i 1957. Perry Mason spilles af Emmy-vinder Matthew Rhys (The Americans), og serien er skabt af Rolin Jones og Ron Fitzgerald. Vi finder blandt seriens executive producenter Robert Downey Jr. og hustruen, Susan Downey Jr.

Doom Patrol, sæson 2


Premiere den 26. juni

Doom Patrol vender tilbage.

De utilpassede superhelte i gruppen Doom Patrol kæmper for en verden, som ikke vil have noget med dem at gøre.

I anden sæson skal vi se Brendan Fraser (Condor, Mumien-filmene), April Bowlby (Two and a Half Men), Matt Bomer (Will og Grace, The Sinner), Diane Guerrero (Jane the Virgin, Orange is the New Black), Joivan Wade (EastEnders), Timothy Dalton (Penny Dreadful, Chuck) og Alan Tudyk (Con Man, Suburgatory).

LÆS OGSÅ: Anmeldelsen af Doom Patrol sæson 1

I’ll be gone in the Dark


Premiere den 29. juni

Jeg har glædet mig som et lille barn til premieren på denne miniserie. Kender man lidt til true crime-genren, genkender man nok navnet The Golden State Killer og historien derom – en morder, som i 1970’erne startede et årti langt rædselsregime i Californien med minimum 12 mord og 50 voldtægter på samvittigheden.

Dokumentarserien tager udgangspunkt i journalisten Michelle McNamaras uafbrudte jagt på at opklare og afsløre de uopklarede forbrydelser frem til sin egen død. Kun to måneder (!) efter bogen blev udgivet posthumt, blev forbryderen fanget og gåden opklaret.

LÆS OGSÅ: Anmeldelsen af Run

Serien spænder over seks afsnit og fortæller historien om en kriminalforfatters utrættelige jagt på en morder. Bogen udkom to år efter hendes død og blev færdiggjort af blandt andet hendes enkemand, skuespilleren Patton Oswalt. Det er næste ikke til at bære, at hun ikke nåede forløsningen i, at morderen blev fundet, men jeg glæder mig ikke desto mindre til at få hendes historie fortalt.

Andre nye serier og sæsoner på HBO Nordic i juni


En Casa / At Home, premiere 6. juni

The Chi, sæson 3, premiere 22. juni

Så du kan mod god samvittighed forskanse dig på sofaen med gardinerne godt trukket for, så solen ikke blænder, og med HBO Nordic som kumpan.

LÆS OGSÅ: Lucifer sæson 5 splittes i to

Del artikel

Læs mere omHBO Nordic

Andre Serier | Nyheder