Anmeldelse: ’Welcome to Chippendales’ leverer en underholdende striptease

Mandestrip er en pudsig størrelse.

På sin vis har den ikke samme store popkulturelle udbredelse som den kvindelige pendant. Omvendt er det få forretninger, der er så lukrative som amerikanske Chippendales.

Svulmende muskler og G-strenge akkompagneret med butterflys og hvide skjortemanchetter tilsat pulserende musik og en til tider imponerende koreografi er opskriften i stripper-imperiet.

Eller burlesque, som det hedder, når vi kommer op i den mere performative ende af afklædt dans.

Det var dog ikke meget, der umiddelbart tyede på, at Chippendales skulle blive en succes, da det blev grundlagt i en halvsnusket klub i West Hollywood, Los Angeles.

Ikke desto mindre er det sket og på yderst spektakulær vis. Ikke mindst med en masse drama i kulissen, man skulle tro var taget direkte fra en soap opera.

Og det er den historie, som serien Welcome to Chippendales på Disney+ fortæller. Dog med en god portion kreativ frihed i forhold til, hvad der faktuelt skete.

Høj G-strengføring

Derigennem – eller i fællesskab, afhængig af hvordan man udlægger det – opstår idéen til en mandestripklub. Steve kommer på navnet Chippendales efter den berømte britiske møbelmager Thomas Chippendale. De elegante intentioner til trods er starten ren barrøv og svulmende G-strenge uden finesse. Det er i hvert fald det, Paul mener sælger.

Dorothy finder på karakteristikaet omkring butterflys og hvide skjortemanchetter, og da Steve ansætter koreografen Nick De Noia (Murray Bartlett) begynder det for alvor at rykke i underlivet.

Men Steve er en grådig lille eksistens. Der er i hvert fald ikke nogen, som skal fortælle ham, hvordan han skal drive sin forretning og hvis de kommer på en god ide, er han ikke sen til at tage kredit for den. For i sidste ende, handler det om bundlinjen for Steve. Og der er ikke nogen, som skal komme imellem ham og eventuel profit.

Virkelighedens løgn

Med tanke på, hvor vanvittigt alt udvikler sig, er det helt klart det rigtige valg.

Allerede i første afsnit får vi et skelsættende øjeblik, som dog også er blevet bearbejdet lidt i oversættelsen fra virkelighed til fiktion. For det er et faktum, at Paul Snider dræber Dorothy Stratten og begår selvmord.

Men hvornår ting sker i forhold til hinanden, er der leget lidt med. Nogle gange er man nødt til at ændre lidt i virkeligheden, når den skal oversættes til fiktion.

Det havde ikke haft samme nære og dramatiske punch, hvis man havde fulgt virkeligheden. Dorothy var nemlig allerede påbegyndt et nyt forhold og var mødtes med Paul for at få afsluttet deres ægteskab på en fornuftig måde.

Her har det mere slagkraft og direkte relation til Steve og resten af klubben, når Paul og Dorothy stadig er sammen og tager direkte hjem, hvorefter dødsfaldene indtræffer.

Med tanke på, hvor meget polemik, der efterfølgende var omkring Pam & Tommy, virker det underligt at fifle med så konkrete fakta som dette. Det skaber et unødigt element af skepsis overfor, hvad vi sidder og ser.

Svesken på disken

Kumail Nanjiani leverer en mådeholdende version af en kynisk forretningspsykopat, hvor profit er det eneste, der tæller. Selv forholdet til konen og kompagnonen Irene (Annaleigh Ashford) føles i takt med at man ser afsnittene, som noget, der mere har snert af status-markering.

Som legemliggørelse af livslyst er Murray Bartlett som vanligt en fornøjelse. Siden glansrollen som den excentriske hotelbestyrer Armond i første sæson af The White Lotus har verden for alvor fået øjnene op for serieskuespilleren med den lange tv-karriere.

Når han flasher det udsædvanligt smittende smil, er det svært ikke at lade sig besnære af serien, trods den lidt lemfældige omgang med fakta.

Og så er det interessant, at vi rent faktisk har en utvetydig skurk i fokus. For Steve er et dumt svin. Ligegyldigt hvor meget han forsøger at skyde skylden på andre, er det ham, der træffer de dødbringende beslutninger i sidste ende. Og det er dér, at Welcome to Chippendales finder sin eksistensberettigelse.

https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=DchtacgVLbQ

Fakta om ’Welcome to Chippendales’:
Instruktør: Matt Shakman mfl.
Manuskriptforfatter: Robert Siegel (serieskaber), Jenni Konner mfl.
Medvirkende: Kumail Nanjiani, Murray Bartlett mfl.
Antal afsnit: 8
Land: USA
Produktionsår: 2022
Dansk premieredato: 11. januar 2023
Dansk streamingtjeneste: Disney+

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Man efterlades med en dårlig smag i munden af 'Pam & Tommy'

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ’The Sinner’ er stadig en fremragende krimiserie

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: 'Doom Patrol' sæson 4 er tilbage i sin vante vanvittige storform