Anmeldelse: 2020-udgaven af 'The Stand' er fin – hvis ikke du har set den fra 1994
Midt i en verden lagt øde af en superinfluenza, virker 'The Stand' ikke længere helt så urealistisk her i 2020.
Superinfluenzaen ”Captain Trips” er sluppet ud i verden, og til tonerne af Blue Oyster Cults moderne klassiker, Don’t Fear The Reaper, er introen til The Stand stadig noget nær det perfekte eksempel på, hvordan man skal starte en tv-serie.
LÆS OGSÅ: 5 gode serier du kan se i din juleferie
Nu kommer så 2020-udgave, hvor lidt for mange nye tricks og uskikke har taget over. Selvom der er mange lighedstegn, så kan jeg ikke helt slippe tanken om, at nogle af de steder, hvor serierne ikke er ens, er det gjort udelukkende for, at den nye udgave ikke skal være alt for meget som den gamle.
Jeg skal være helt ærlig og melde ud, at denne anmeldelse er baseret på de fire afsnit ud af ni, der blev stillet til rådighed til os. Og jeg er STOR fan af både bogen og den originale serie.
Det satte måske nok høje krav, der gjorde det svært for 2020-reboot’en ikke at skuffe. Hvilket den så faktisk kun gør på enkelte punkter.
Det var dengang
Der hvor filmen knækker for mig, er det rent fortælletekniske. Vi lever i en verden, hvor flashbacks og asynkrone tidslinjer er blevet hverdagskost, og i stedet for at skrive en historie, der fænger og holder folk fast, virker det til tider, som om vi får serveret en lang række små afsluttede historier, fordi det er det, vi kan kapere.
Det kan virke godt, men det kan også slå fejl. Hvilket som regel er resultatet, når det er et greb, der bruges hele tiden. Og i den nye udgave bruges det hele, hvilket desværre gør det svært leve sig ind i noget af det, fordi det er afsluttet, og vi hurtigt er videre.
Det er afgjort en af de største svagheder ved den nye udgave. Mest fordi det virker enormt nedladende. Som om nogen har sagt: ”Seerne har jo kun et 30-sekunders opmærksomhedsspænd, så vi skal ikke udfordre dem for meget.”
Det skal de stoppe med. Særligt i en verden, hvor vi ikke længere er bundet til at skulle vente en uge med at få en afslutning. Hvilket dog er tilfældet med The Stand, hvor der kommer et nyt afsnit hver torsdag på HBO Nordic.
Same same – but different
GhostGleeTrue BloodBig Little Lies
LÆS OGSÅ: Se listen: Her er de 5 bedste serier fra 2020
I sand 2020-stil er der er rykket lidt rundt i rollelisten, og nogle af karakterne har skiftet køn, men når det ikke har nogen som helst indflydelse på plot, er det jo i realiteten lige meget, om det er Hr. eller Fru.
Ønsket om at forny sig i 2020-tonerne bliver aldrig karikerede eller tvunget ned over hovedet på serien, hvilket jeg halvt om halvt havde forventet.
Ud med det nye ind med det gamle
Og hvor den originale delte seks afsnit ud på 366 minutter, er 2020-udgaven blevet næsten tre timer længere, og jeg har svært ved at se, hvad de skal bruge den ekstra tid til.
Jeg har intet problem med at anbefale serien til dem, der ikke har set den gamle. Det er nemt. Den er både spændende og vellavet, og det er det, jeg har givet hjerter efter. Den er superrelevant her i 2020, og den dystopiske version af et samfund, hvor syv mia. mennesker er endegyldigt døde, er et frisk pust i forhold til den endeløse serier som Walking Dead, hvor de døde stavrer rundt og ikke kan snuppe et vink med en vognstang og blive liggende.
LÆS OGSÅ: 5 af 2020’s bedste og mest stemningsskabende titelsekvenser
Jeg ville heller ikke have et problem med at anbefale den til dem, der har set den gamle. Bare for at se, hvordan den er anderledes. Men det bliver et sammenligningskapløb, og hvis du har bare lidt kærlighed til udgaven fra 1994, kan det nye faktisk kun skuffe.
Og hvor ville jeg ønske, at det ikke var tilfældet.
Fakta om 'The Stand'
Instruktør: Josh Boone, Chris Finzer, Vincenzo Natali
Manuskriptforfatter: Josh Boone, Benjamin Cavell, Stephen King m.fl.
Medvirkende: James Marsden, Whoopi Goldberg, Alexander Skarsgård, Amber Heard m.fl.
Afsnit: 9
Dansk premieredato: 17. december
Dansk streamingtjeneste: HBO Nordic
LÆS OGSÅ: Se listen: Her er årets mest sete serier på Netflix i 2020
