Anmeldelse af 13 Reasons Why (sæson 3)

(Der er nævnt overfald, voldtægt og død i denne artikel) 

Den 3. sæson af 13 Reasons Why er i højere grad baseret på følelser om skyld, overlevelse og hvordan man kæmper sig ud af et mørkt hul, end de andre sæsoner har været.

Det er både tiltrængt – og hårdt at se på. 

13 Reasons Why har været omgivet af kontrovers, især i forhold til de meget grafiske ting, der bliver vist på skærmen – selvmord og seksuelle overgreb har været hovedparten af serien, og det har både været godt og dårligt, især i forhold til dem, der mente, at det kunne skabe kopier af serien i virkeligheden. Serien har i sæson 3 forsøgt at mindske det grafiske aspekt af volden og i stedet fortælle om det, fremfor at vise det frem. 

(Foto: 13 Reasons Why/Netflix)

Vi følger gruppen af unge, efter at deres verden er blevet rystet grundet mordet på Bryce Walker (Justin Prentice) og det store spørgsmål: Hvem slog ham ihjel? Herfra udspiller sig et hav af hemmeligheder, nye bekendtskaber, som måske ikke nødvendigvis er helt rene og flere og flere forfærdelige oplysninger dukker op. 

Der er de gamle kendinge som blandt andet Clay Jensen (Dylan Minette), Jessica Davis (Alisha Boe), Tyler Down (Devin Druid) og Justin Foley (Brandon Flynn), men der er også nye ansigter i blandt dem, som den nye fortæller, Ani (Grace Saif), som guider os igennem den fulde fortælling og konspirationer om hvem der slog Bruce ihjel – det er første gang sidens seriens start, at Hannah Baker (Katherine Langford) ikke dukker op som andet end et hurtigt samtaleemne.

Det fungerer til dels, at der er nye karakterer og en ny retning, men det kan hurtigt blive mudret – flashback foregår i fuld farve, mens nutiden har et mørkt udseende, som traditionelt plejer at være den anden vej rundt, og kan i de første par afsnit forvirre. Samtidig er der en stor omvæltning i form af karakterer, der enten er nye, eller ikke har været lige så meget med i starten af serien – det er ikke nødvendigvis skidt, men kan virke forvirrende. De nye karakterer bringer dog også noget rart på bordet: fornyelse.

Nye karakterer, som Charlie, viser en ny type af ”jock”, der er i forbindelse med sine følelser og ikke er tynget af en type giftig maskulinitet, som de tidligere karakterer har været udsat for, og derfor ikke finder sig i de ting, der bliver sagt eller gjort – og han har et moralsk kompas, man ikke før har set hos drengene på football holdet. 

Desværre virker det til at 13 Reasons Why er på vej væk fra den originale fortælling, og nu mere virker til at rykke mod mysterium-aspektet, som Riverdale blandt andet viser. Det er ærgerligt på flere niveauer, fordi serien faktisk havde noget at byde på, og i sæson 3 virker det mest af alt til, at de træder vande mens de forsøger at finde ud af et plot, der er blevet strakt for bredt.

Selvfølgelig er det fedt at se et mord-mysterium udfolde sig, men fordi de har forsøgt at holde tonen, stemningen og den type af fortælling, der var i de to første sæsoner, bliver det både rodet og virker som om, at de forsøger at holde fast i, hvad de mente gjorde serien speciel, i stedet for at se på det, som de fleste seere elskede ved serien.

Det er også forvirrende med de mange skift i tid, når det bliver rodet sammen med alle karakterer. En af de ting, der fungerede i de tidligere sæsoner var, at hvert afsnit omhandlede en specifik person, og var en meget klar, lineær fortælling – i sæson 3 bliver det ofte rodet sammen, og fortalt af en, der springer frem og tilbage i tidslinjer, personer og motiver.

(Foto: 13 Reasons Why/Netlfix)

Det er sindssygt ærgerligt, for fortællingen i sig selv er ikke dårlig, men man mangler den form for forløsning, man fik i de forrige sæsoner; når morderen bliver fundet, og man ser, hvad der skete lige før mordet på Bryce, er det hverken chokerende eller voldsomt interessant – det er tværtimod en smule meh fordi man egentligt godt vidste grunden til hans mord og grundlaget for det. Desværre fungerer historien ikke, når det bliver rodet sammen med så mange forskellige variationer af samme historie, og derfor gør den (til dels) usammenhængende. 

Til gengæld har sæson 3 noget, der virkelig fungerer for den: overlevelse af voldtægt, voldelige overfald og misrøgt. 

Det er første gang, jeg har set en serie, der forstår og griber folk, der har været igennem den type overfald. Der er forskellige måder at gennemgå det traume, og det formår serien at vise perfekt. Nogle ved ikke hvordan de skal håndtere det, eller kan ikke få sig selv til at indrømme, at de er blevet voldtaget (som fx Tyler Down), mens andre tager deres krop og magt tilbage, som Jessica gør. Det er både forfriskende og specielt at se de forskellige måder, folk håndterer deres traume.

En scene, der virkelig skiller sig ud, er i en samling, hvor Jessica fortæller, at hun vil stå og fortælle, at hun har overlevet et overfald, og at hun ikke længere vil holdes tavs – og at hun ikke vil lade andre være stille mere. Derefter rejser alle dem, der har været udsat for overgreb sig op, og gentager det.
Det er en utrolig stærk scene, der virkelig viser, at det ikke er et fåtal af mennesker på skolen, der har været udsat for overgreb – og det er ikke kun kvinder. 

At se 3 mænd rejse sig, inspireret af hinanden, og sige højt at de har gennemlevet et seksuelt overgreb, betyder enormt meget for repræsentationen af mænd i situationer, som oftest kaldes ”kvinde-kriminalitet” og jeg må indrømme, at jeg græd under hele scenen. Det er stærkt visuelt og et meget, meget stærkt budskab, som kommer snigende under hele sæsonen, da Tyler arbejder sig mod til at fortælle sine venner, hvad han blev udsat for, og senere hen rent faktisk anmelde det til politiet. 

For mig, var serien knapt så meget om Bryce Walkers (grusomme og voldelige død), men mere om overlevelsen og om, at tage kontrollen tilbage – for det meste blev jeg bare forvirret over alt, der foregik med Bryce og hans mordsag, og jeg ville egentligt gerne have været foruden, da 13 Reasons Why i bund og grund handler om at se, hvad der er sket med dine venner, samt hvordan man håndterer den fysiske og mentale smerte forbundet med seksuelle overgreb, og jeg havde sådan håbet, at de kunne have fortsat den vej.

(Foto: 13 Reasons Why/Netflix)

Der er noget specielt ved Bryce – man får en fornemmelse af, at han måske kunne have ændret sig, og det gør serien smukt. De undskylder ikke hans handlinger, men han begynder at se indad, ser den smerte han har påført folk, han omgiver sig med, og han forsøger endda at undskylde. Det er et fantastisk antiklimaks, at man aldrig får at se, om han ændrer sig eller om han falder tilbage. Han er en rodet, ødelagt og forfærdelig karakter, men dette er ikke alt det han er – og det portrætterer serien fuldstændig perfekt. 

Alt i alt er det en fin og flot sæson og skuespillet er super, men der mangler noget, og den bliver hurtigt rodet, samtidig med at den rykker sig længere og længere væk fra dens originale materiale, hvilket er enormt trist. Jeg håber, at dette bliver sidste sæson, fordi den fungerer som en afslutning – og så er der altså heller ikke flere bøger, at basere serien på. Så selvom den måske har været succesfuld i forhold til dens historie i første sæson og alt dens kontrovers, så krydser jeg fingre for, at der ikke kommer mere – der er ikke et behov for det. 

Se 13 Reasons Why sæson 3, hvis du nyder det lidt rodede narrativ og en kat-efter-musen fortælling om, hvem der har gjort hvad – men du burde næsten se den, om ikke andet så for at se hvordan folk overkommer deres seksuelle overgreb og hvordan man er en god støtte for dem, og for at se den absolut smukke scene i gymnastiksalen. 

Sæson 3 af 13 Reasons Why kan ses på Netflix lige nu!

Læs også: Aktuelle serier på Netflix i september

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *