Serier | Anmeldelser

Anmeldelse af Greys hvide verden sæson 15

AfIsabella Lisberg
22. november 2019
GREY'S ANATOMY - "I Want a New Drug" - While Meredith breaks a hospital record, the rest of the doctors are sent scrambling in the wake of a massive overdose within the community. Meanwhile, Jackson wants to take a reluctant Maggie camping, and Levi and N

Del artikel

Følger du stadig med? Er du stadig hooked på at se, hvad den stygge verden smider efter Meredith Grey og de andre læger på Grey-Sloan Memorial? Så vil jeg ønske dig stort tillykke! – du kan fuldt berettiget kalde dig for ægte Greys-fan.

For det er netop det, man skal være for stadig at følge med. Vi er nået til sæson 15 og alt er, som det plejer, eller er det? Jeg løfter lidt af sløret i denne anmeldelse.

Hvordan går det for vores lægevenner i Greys hvide verden?


Vores sædvanlige cast er bibeholdt i denne sæson, og serien starter umiddelbart, hvor den slap i sæson 14. Meredith er stadig Grey-Sloan Memorial’s stolthed, og i denne sæson bliver hun fanget i en “love triangle,” hvor hun må vælge mellem to mandlige skønheder. Den ene er hospitalets nye “cardio God”, som ligner og lyder som én, der lige er trådt af et surfbræt og ind på hospitalet. Hvordan det er muligt at have så mange hotte kollegaer, og at de kan acceptere at være sammen på kryds og tværs af den lægestab, er mig en gåde!

Vores allesammen yndlingschef, Bailey, forsøger at håndtere stress og OCD ved midlertidigt at give ansvaret videre til en kollega, som skal vise sig at overraske positivt. Owen Hunt, Amelia Shepherd og Teddy Altman kæmper fortsat med deres meget indviklede kærlighedsforhold, der nu indeholder op til flere børn.

Efter Alex og Jos bryllup begynder de så småt at tale om børn, hvilket leder til, at Jo bliver nysgerrig på sin biologiske baggrund. Hun sætter sig for at opsøge sine rødder, men bliver svært skuffet. Richard kæmper med sorg og med at holde sig ædru i en svær tid. Maggie oplever stor international succes, men forholdet til Jackson vakler.

Læs også: Greys hvide verden sæson 1-14 kommer på Viaplay til november

Dødsfald og fængselsstraffe


Netop som vi troede, at Meredith Grey havde mistet mere, end nogle mennesker bør (og realistisk set kan) bære i de foregående sæsoner, så oplever hun endnu engang et nært dødsfald, som skal vise sig faktisk at bidrage med gode minder, til en forandring.

Også i denne sæson ser vi mange medicinske mirakler, men også lægelige fatale fejltagelser, og patienternes historier og sygsomme bliver viklet ind i lægestabens personlige liv. Netop dette bliver meget alvorligt hen mod slutningen af denne sæson, da en læge føler sig hævet over loven og forfalsker et barns forsikring i et forsøg på at redde hendes liv, hvilket resulterer i fængselsstaf for én af vores hovedkarakterer.


Drama som vi kender og elsker i Greys hvide verden?


Jeg har dels lyst til at trampe i jorden som en 4-årig, der ikke får sin vilje, grundet de enormt mange klicheer, over hvor dybt urealistisk, at så meget forfærdelse kan ramme et enkelt hospital. På den anden side, er der en grund til, at serien har kørt i 15 sæsoner, og grunden er jo, at det virker… Alle klicheerne, dramaerne og kriserne er så perfekt dramatiseret og spillet, at man falder pladask i, hvis man har fulgt karaktererne siden dag ét. Så har du elsket “Grey and the gang” siden 1. sæson, så fortsæt endelig, men har din holdning undervejs været lidt lunken, så bliver du altså ikke overbevist i sæson 15.

Realisten og logikeren i mig er meget nærig med hjerterne, men min indre “guilty-pleasure-Grey-fan” som har fulgt med fra start, bliver nød til at kaste lidt stjernestøv og derfor ender vi på midten med tre stjerner.

Greys hvide verden sæson 15 kan ses på Viaplay.

Læs også: Greys hvide verden overgår Skadestuen!

Læs også: Min top 5: Kvindeserier på Viaplay

Del artikel

Andre Serier | Anmeldelser