Serier | Anmeldelser

Anmeldelse af Normale mennesker

AfIsabella Lisberg
3. august 2020
Romantiske serier
Foto: DR

Del artikel

Ungdomsserien Normale mennesker (Normal People) på DR er en smuk og rørende fortælling om ung kærlighed. Fordelt på 12 afsnit er romanen af samme navn, skrevet af den irske forfatter Sally Rooney, udfoldet på magisk vis til fjernsynsskærmen.

Igennem en årrække følger vi den stormende forelskelse mellem Marianne (Daisy Edgar-Jones) og Connell (Paul Mescal). Først i deres tid i gymnasiet i den lille by Sligo i Irland, sidenhen på universitet Trinity i Dublin.

To forskellige baggrunde


Som udgangspunkt ser de to unge mennesker ikke ud til at have meget til fælles, da de lever to forskellige liv på gymnasiet. Marianne som offer for mobning og Connell som en del af det populære slæng og gruppen, der mobber. De mødes dog grundet gensidig fysisk tiltrækning og deres interesse for litteratur. De indleder et glødende hedt og hemmeligt seksuelt forhold, men følelserne, der udvikles, og hemmeligheden om deres forhold for vennerne i skolen bliver for meget for deres usikre personligheder.

Karakterudvikling fra gymnasie til universitet


LÆS OGSÅ: Top 5 romantiske afsnit i serier

De sociale spilleregler på gymnasiet spænder ben for deres interesse og nysgerrighed, og derfor holder de lumre møder hemmeligt. Deres roller ændrer sig markant, da de kommer på universitetet Trinity. Her har Marianne nemt ved at finde nye venner og finder sig mere tilpas end Connell, som har sagt farvel til den sammentømrede gruppe hjemme i Sligo.

Efter en del tid hver for sig er gensynsglæden ambivalent, da rollerne nu er anderledes. Her bliver det også tydeligt, hvor dygtige de to skuespillere Daisy Edgar-Jones og Paul Mescal er. Fra det første akavede kys med udforskende øjne til slutningen, hvor deres modne rolige omsorg for hinandens bedste, er der sket en omfattende karakterudvikling, som formidles skrøbeligt og fænomenalt.

Karaktererne gør op med stereotype kønsroller


Normale mennesker

Derudover oplever Connell angst og depression, som oftest tilegnes kvinder i serier og på film. Dét og meget andet gør Normale Mennesker til en fantastisk serie, der ikke bare er en happy-go-lucky kærlighedshistorie, men et realistisk portræt af de mange op- og nedture, som ungdommen og den første forelskelse bærer med sig.

Eksplicitte sexscener


Normale mennesker

LÆS OGSÅ: 6 sexede serier på HBO Nordic

Der er mange eksplicitte sexscener mellem Marianne og Connell. De er naturlige og smukke og på ingen måde pornografiske. Dette er endnu en grund til, at Normale mennesker er vigtig, da den viser en mere realistisk og fin tilgang til sex end de mange let tilgængelige pornohjemmesider, som mange unge udforsker, og som ikke givet et retvisende billede af, hvordan man som ung og uerfaren skal forholde sig til sex.

Alle unge bør se Normale mennesker, dels for at identificere sig med de to hovedroller for at føle sig, som titlen antyder, normal, men også for at lære, at sex har mange nuancer. Udover den realistiske tilgang til den ”første gang”, så berør Normale mennesker også andre aktuelle emner, som unge slås med – blandt andet samtykke til sex, deling af billeder af seksuel karakter og bekræftelse gennem sex, samt dét faktum, at fordi du har en familie, betyder det ikke nødvendigvis, at du føler, du har et hjem. Blandt andet af disse grunde viser serien herved en enorm aktualitet for nutidens unge.

Andet end blot en klassisk kærlighedshistorie


Normale mennesker

Instruktør: Lenny Abrahamson, Hettie Macdonald
Manuskriptforfatter: Alice Birch, Mark O’Rowe, Sally Rooney
Medvirkende: Daisy Edgar-Jones, Paul Mescal, Aislín McGuckin, Sarah Greene, Desmond Eastwood, Frank Blake, India Mullen, Eliot Salt, Eanna hardwick mfl.
Antal afsnit: 12
Land: Ireland
Produktionsår: 2019
Dansk premieredato: 1 Maj 2020
Dansk streamingtjeneste: DRTV

LÆS OGSÅ: Min top 3: Romantiske komedieserier på HBO Nordic

LÆS OGSÅ: Min top 10: Romantiske serier på Netflix

Del artikel

Andre Serier | Anmeldelser