Anmeldelse af Ragnarok

En serie om de gamle guder, klimaforandringer, jætter og det at være teenager lyder umiddelbart rodet og en kende kedeligt. Det er i hvert fald svært at se sig ud af, hvordan jætter, klimaforandringer, guder og noget med en fabrik har noget som helst med hinanden at gøre.

Ragnarok er bare alt andet end kedelig.

Historien fastholder publikum

Ragnarok finder sted i den lille norske fjeldby, Edda, hvor lokalsamfundet og den kommunale økonomi bliver båret og domineret af industri-giganten Jutul AS, styret af én af Norges rigeste familier, familien Jutul. De forurener vandet i hele Edda, men slipper godt fra det grundet deres involvering med politikere. Og så er de alle sammen underlige. Med stort U.

Ragnarok / Netflix

Teenageren Magne (David Stakston), hans bror Laurits (Jonas Strand Gravli) og deres mor, Turid (Henriette Steenstrup), flytter til byen, da Turid har fået nyt job på fabrikken. Snart befinder Magne sig i lidt af en kattepine efter et sammenstød med et ældre ægtepar, der fortæller, at han er blevet udvalgt.

Da én af de unge i byen dør på mystisk vis, bliver Magne mere og mere bevidst om sine nyfundne gudekræfter, og det leder til et storslået opgør mellem nordiske guder og hårdtslående jætter.

Kreativ fortælling

Adam Price (Herrens Veje, Borgen) har med denne serie bevæget sig ud i en enormt kreativ tilgang til den nordiske mytologi og specielt fortællingen om ragnarok.

Man kan sige, at det i hvert fald er godt valgt, når nu de gamle fortællinger også foreskriver, at jorden blev nedsunket i vand under ragnarok – og det ligger sig jo ret godt op ad de klimakriser, der bliver nævnt i serien, men også i virkeligheden.

Byen Edda har meget varme vintre, isen på bjergene smelter og giver alt for meget vand i floden, og alt det læner sig fint op ad, hvad ragnarok egentligt starter med. Desuden er det en genistreg, at serien foregår i byen Edda, da det er dér (ifølge nordisk mytologi), at guderne og jætterne levede op og ned ad hinanden, indtil ragnarok var lige op over dem (og også er navnet på samlinger af fortællinger om netop den nordiske mytologi, kaldet den Yngre og Ældre Edda).

Det er en kreativ måde, serien griber mytologi an på. Der er ikke den klassiske research-montage, som ofte befinder sig i serier som denne, men i stedet Magne, der forsøger at følge med i historie, hvor de sjovt nok har om den nordiske mytologi og sideløbende med samfundsfag, hvor de skal skrive om byen Edda og miljøet.

Det er også interessant at se, hvordan Adam Price formår at væve de gamle guder, store kampe og jætter ind i en moderne verden og anvender mytologien på en moderne og original måde. Derudover er det imponerende, at miljøet fylder så meget i serien, men at det ikke virker overvældende – tværtimod, så virker det som om, at det er vævet ind med finesse og forståelse for både den moderne idé om klimavenlighed og den ældre version af, hvad naturen er kommet af.

LÆS MERE: Min top 5: Superhelteserier på HBO Nordic

Manuskripter halter (desværre) til tider

Der er steder, hvor manuskripter halter, hvilket er møgærgerligt, når serien både er så flot og har nogle fantastiske skuespils-præstationer bag sig. Manuskriptet får serien til (til tider) at virke opstillet, næsten helt teatralsk, og det ender ofte med, at man bliver hevet lidt ud af historien, når teenagere snakker som voksne mennesker. Det er ærgerligt og får til dels serien til at fremstå noget mere prætentiøs, end hvad den reelt er.

Dog er skuespillet fantastisk, og jeg må specielt give et kæmpe klap på skulderen til Synnøve Macody Lund, der spiller Ran Jutul – både rektor på gymnasiet, men også en iskold, liderlig jætte-kælling. Derudover er resten af familien Jutul også fantastiske i deres roller som 3.000 år gamle jætter, der egentligt er lidt ligeglad med menneskeheden. Serien består af sekvenser, hvor man bliver lidt træt, men alt i alt fungerer det ret godt at gøre jætterne til nogle rige idioter i Gucci-tracksuits, der altid har perfekt hår og drikker masser af vodka.

De udvalgte skuespiller fungerer godt

Jeg må også indrømme, at de virkelig har fundet den perfekte gut til at spille Thors reinkarnation, Magne. Han er firkantet, har et kæbeparti, der kunne dræbe, høj og bred pande, og så er han to meter og en lort høj – så imponerende og akavet i samme omdrejning, hvilket passer perfekt på min idé om, hvordan Thor eventuelt kunne se ud.

Magne er også overraskende sjov som karakter – det kan være, fordi de akavede teenage-ting, der sker for ham, er godt skrevet, eller måske er det fordi David Stakston bare spiller den let akavede, meget forvirrede og pubertetsramte Magne helt perfekt. I hvert fald fungerer det hamrende godt, også når han står og bokser på et træ, indtil det er pindebrænde. Han spiller rollen troværdigt (hvis man altså ser bort fra den knapt så realistiske side af ham, der gør, at han har superkræfter) og er både frygtindgydende, når han skal være det, og kær på alle andre tidspunkter.

Foto: Ragnarok / Netflix

Det er desuden også sjovt at sidde og gætte med på, hvem de forskellige karakterer skal forestille at være – nogle, som Odin og Frigg, er åbenlyse, mens det er lidt mere sjovt at gætte med på den yngre generation i serien. Er Laurits, der er sorthåret og har en hang til jokes og pranks, måske faktisk Loke i skjul? Hvad med Gry (Emma Bones), er hun måske Sif eller Freja? Det er under alle omstændigheder interessant at se de veje, som serien vælger at gå, især når det kommer til at fremvise de gamle guder i nye… Klæder. Og i gymnasiet.

Flotte optagelser

Ragnarok er også enormt flot at se – den norske natur og bjerge er fantastiske at se på, og selvom der er brugt CGI ind imellem, er der faktisk flere steder i serien, jeg fik kuldegysninger.

Synet af Magne, der skriger i afmagt og vrede, mens regnen begynder at dundre derudaf, og lyn slår ned i den hammer, han kaster halvanden kilometer væk, fik hårene til at stå ret op og ned på både ryg og arme. Samspillet mellem den smukke natur, de gamle fortællinger og de moderne problematikker, der finder sted, er eminent opstillet, og jeg kan ikke andet end at sætte pris på en serie, der tager dens materiale alvorligt og laver noget, der fungerer både til den aldersgruppe, serien er lavet til, men også til voksne.

Nu tror jeg ikke, at serien rent faktisk kommer til at følge de klassiske fortællinger om ragnarok, da de fleste af de velkendte guder (som Thor, Loke, Odin og Heimdal) dør i den fortælling, og jeg tvivler på, at Adam Price går fuldt ud i Red Wedding og slår alle sine karakterer ihjel.

Alt i alt er Ragnarok i dén grad værd at se, hvis man enten gerne vil have genopfrisket sin nordiske mytologi, nyder at se norsk natur eller bare mangler et eller andet, der har en smule substans, at se.

Instruktør: Mogens Hageholm
Manuskript: Adam Price
Medvirkende: David Stakston, Jonas Strand Gravli, Herman Tømmeraas m.fl.
Afsnit: 6
Dansk premieredato: 31. januar
Dansk streamingtjeneste: Netflix

Se traileren til Ragnarok

LÆS MERE: Min top 5: Superhelteserier på Netflix

Sponsoreret
Prøv C More gratis i 14 dage og få adgang til masser af film og serier allerede idag

Sponsoreret
Gode serier kræver godt bredbånd. Sammenlign priser her

Hvad synes du om serien?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *