Anmeldelse: ’The Orville’ er en næsten perfekt blanding af sci-fi og action

’The Orville’ begyndte som en serie, der var delvis komedie – med tydelig inspiration fra ’Star Trek’ – til nu at være dens spirituelle arvtager.

Med sin tredje sæson siger The Orville måske farvel. Netop som den endelig for alvor har fundet sig selv. Den har kun lige låst op for sit potentiale, og det vil virkelig være en skam, hvis det skal gå til spilde.

En galakse i krig

Krigen mod robotracen Kaylon, der begyndte i forrige sæson, raser stadig over galaksen. En usikker alliance med de teokratiske og fremmedfjendske Krill afholder Kaylon fra at tage overhånden i konflikten. Skiftende magtdynamikker grundet kulturelle sammenstød, både internt og eksternt, i den Planetariske Union bringer den momentære fred i stor fare.

Skibet Orville byder et nyt besætningsmedlem i form af Charly Burke (Anne Winters) velkommen om bord. Hun kommer straks op og toppes med den gode Kaylon Isaac (Mark Jackson), der tjener ombord på skibet, og det bliver en gennemgående konflikt med fremragende udvikling igennem sæsonen.

Tredje sæson skaber et godt mix af udvikling i det overordnede plot om krigen, men tillader også flere enkeltstående afsnit. Sidstnævnte udforsker som regel en idé eller en sjov præmis på samme måde som The Twilight Zone, Star Trek: The Original Series eller Star Trek: The Next Generation ville gøre.

Det er uden tvivl de afsnit, der fører hovedplottet videre, som fungerer bedst. Her er der mest på spil for karaktererne, og de har den bedste dramatik, for jeg føler faktisk, der er noget på spil. Flere af afsnittene rammer omkring en time og 20 minutter spilletid og gør derved fuld brug af at være eksklusiv til streaming.

Serien har endelig fundet sin stemme

The Orville har ændret sig i løbet af sine tre sæsoners levetid. Første sæson var i høj grad præget af Seth MacFarlanes signaturhumor, der til tider virkede meget opstillet. Dette blev mindre udbredt i anden sæson, og i tredje sæson er The Orville blevet et sci-fi actiondrama med komiske indslag. Humoren er der stadig, men den opstår naturligt, når karakterer med forskellige kulturelle baggrunde interagerer.

The Orville har en optimisme i sig, man ikke finder ofte i nutidens serielandskab, og det er forfriskende at se. Det at gøre det rigtige, på trods af store ofre, kan få karaktererne til at virke dumme til tider. Men det er aldrig forkert at gøre det rigtige. Dét moralske standpunkt er drivkraften i serien, og dét mere end noget andet gør serien værd at se.

Selv om den holder en optimisme, er The Orville ikke bange for at gå hen i det dystre, både tematisk og visuelt. Et afsnit indeholder forholdsvis grafisk tortur af et barn, mens et andet afsnit nærmest fungerer som en gyser, hvor vi bevæger os over i body horror.

Det kan i forlængelse af ovenstående også nævnes at The Orville stadig holder fast i sine praktiske effekter, når det kommer til skabelsen af de mange rumvæsner, og det er noget af et race-galleri, der er til stede. Deres forkærlighed for latex og gummi gør det derfor mere iøjnefaldende, når de tyr til at bruge computeranimationer (CGI) bestemte steder, navnlig ved visse rumvæsner.

Herlig blanding af action og sci-fi

Science fiction er kendetegnet i særdeleshed ved avanceret teknologi og det ydre rum, men som genre er science fiction udforskningen af ideer. Udforskningen af grænserne for moral og etik blandt en union af forskellige racer med hver deres kulturer og værdier er i højsædet i denne sæson.

I sin COVID-pause har The Orville haft ekstra meget tid til at finpudse special effects-skuddene, og det kan tydeligt ses på skærmen. Bevares, The Orville har aldrig haft grinagtig dårlige special effects. Men i denne sæson når serien næsten op på det niveau, man ville forvente at se i de store blockbusterfilm.

Sammen med sci-fi-elementet har serien også skruet op for mængden af action, og det er bedre end nogensinde. Til dels på baggrund af de forbedrede visuelle effekter, men også musikken har fået et løft, og det højner oplevelsen markant.

Er det slutningen?

Titlen på sæsonens sidste afsnit Future Unknown er meget passende, for The Orvilles fremtid er på dette tidspunkt usikker. Jeg synes, det vil være en skam, hvis ikke serien fortsætter. Skuespillernes kontrakter er udløbet og skal derfor fornyes. Meget står hen i det uvisse. Seth MacFarlane har selv ytret, at seertal på Disney+ kan ende med at blive den afgørende faktor.

Mange plotlinjer er ikke afsluttet, og der er klart flere historier at fortælle i The Orville. Sæsonafslutningen bærer præg af dette og slutter på en forholdsvis positiv måde. De har gjort, hvad de kunne for at gøre denne slutning så tilfredsstillende som muligt, hvis det det faktisk er slutningen.

Info om ’The Orville’:
Instruktør: Seth MacFarlane, Jon Cassar
Forfattere: Seth MacFarlane, Cherry Chevapravatdumrong, Brannon Braga, André Bormanis, David A. Goodman
Medvirkende: Seth MacFarlane, Adrianne Palicki, Penny Johnson Jerald, Scott Grimes, Peter Macon, J. Lee, Mark Jackson, Jessica Szohr m.fl.
Antal afsnit: 10
Land: USA
Produktionsår: 2022
Dansk premieredato: 2. juni 2022
Dansk streamingtjeneste: Disney+

LÆS OGSÅ: Se listen: Nye serier på Disney+ i efteråret

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af The Orville