Anmeldelse: Denzel Washington rammer ikke plet i ’The Equalizer 3’

Det let gullige skær klæder det frodige sicilianske landskab. Fornemmelsen af, at solen har bagt hele dagen og nu for en kort stund er smuttet om bag en sky, indfinder sig glædeligt for det indre øje.

Vi ser en firhjulstrækker nærmer sig den flotte italienske vingård. ”Vent her,” siger den aldrende chauffør til knægten på passagersædet. Bevæbnet med en revolver træder han ud af bilen og møder den skræmte mand med geværet.

Langsomt bevæger de sig gennem huset, hvor ligene ligger hulter til bulter. En kødøkse sidder solidt plantet i midten af ansigtet på et af ligene og ligeledes blodige ofre befinder sig i hvert rum.

Gerningsmanden sidder i kælderen. Ikke fordi, han er blevet fanget. Næh, Robert McCall (Denzel Washington) har siddet og ventet på, at manden fra bilen kom. Selv med to pistoler rettet mod sig, formår den tidligere elitesoldat at uskadeliggøre sine modstandere.

Blandt andet ved at mase en revolver ind igennem øjet på en af skurkene og derefter skyde en anden. Alt sammen viser instruktør Antoine Fuqua – som instruerede Washingtons Oscar-vindende præstation i Training Day – i al dets blodige herlighed.

Starten på den tredje The Equalizer-film imponerer i den grad, men derefter falder spændingen stødt og roligt til et undervældende klimaks.

Denzel på badeferie

Filmen har undertitlen The Final Chapter for at signalere, at det er sidste gang, vi møder Washington som den effektive dræbermaskine, der forsøger at skabe balance mellem ret og uret.

Antoine har dog luftet idéen om at lave en prequel med Denzels søn John David Washington i hovedrollen. Det er da heller ikke den mest usandsynlige idé, som har fundet vej til biograferne.

Men det kræver en gevaldig overhaling, når det kommer til manuskriptet. For standarden i The Equalizer 3 er bare ikke god nok.

Godt tid efter åbningsscenen ender Robert i den lille kystby Altamonte, hvor han læger de sår, han fik i forbindelse med vingårdsaktionen. Han småforelsker sig i den lille landsbymentalitet, hvor han kan nyde sin elskede kande te på byens torv.

”De har lært mig om betydningen af fred,” som han forklarer det senere i filmen.

For det er ikke længe, han får lov til at nyde stilheden. En gren af den sicilianske mafia, med brødrene Vincent – (Andrea Scarduzio) og Marco Quaranta (Andrea Dodero) i spidsen, har skumle planer for byen.

Men man fucker ikke med Robert McCalls venner eller byer, så det ender i selvfølgelig i krig!

En kebab for langt

En sidehistorie med narkosmugling og terrorisme bringer den unge CIA-analytiker Collins ind i billedet.

Og dermed også skuespilleren Dakota Fanning. Den vakse læser vil hurtigt fange, at hun og Denzel Washington spillede sammen i Tony Scotts start-00’er actionbrag Man on Fire, hvor han var bodyguard, der skulle få den kidnappede niårige tilbage til sin familie.

Når først man er kommet over det sjove nostalgi-gensyn, ryger glansen af filmen igen.

Det burde egentlig være lige til: Denzel skal smadre, hvad end skurke som laver ballade, og så skal de til gengæld dræbe en, han har kær, inden det endelige blodige opgør. Simpel formel, der virker.

Så selvfølgelig vælger Antoine Fuqua og manuskriptforfatter Richard Wenk noget andet. Meget af tiden følger vi Washington tulle rundt i gaderne lettere excentrisk, som var han Marlon Brando i The Godfather. En pudseløjerlig form for ældre pensionist, man ikke helt ved, om man kan lade være alene, eller om han så farer vild eller myrder folk for at have stjålet hans tebrev.

De lange stræk mellem actionscenerne fremstår deciderede kedelige og lidt underlige. På et tidspunkt bliver Robert vist rundt på et aftenmarked, for nu skal han prøve autentisk Altamonte-cuisine. Det er ikke havaborre, muslinger eller blæksprutte. Næh, den står på autentisk siciliansk kebab. Af alle muligheder virker det som den absolut mest idéfattige.

Og det er underligt. For med de mange flotte landskabsbilleder har man tydeligvis fanget, at man har at gøre med en formidabel smuk location. Så kunne man godt lige have givet den lidt ekstra gas på turistbrochure-fronten og inkluderet noget særegen italiensk spise.

Grundlæggende er The Equalizer 3s overordnede problem, at Robert McCall aldrig er i fare for at komme til skade. Bevares, han bliver skudt i ryggen lige i starten, men derefter er han urørlig i en grad, så John Wick og Ethan Hunt gerne vil lære hans hemmelighed at kende.

Når en actionfilm ikke formår at være spændende, har den fejlet. Med det kriterium in mente, har det sidste kapitel med Robert McCall fejlet på værste vis.