Anmeldelse: Hovedpersonen i ’Madeleines Paris’ er 95 år, og hendes øjne slår gnister!

Vi kender det alle sammen, eller jeg kender det i hvert fald. Hverdagen med dens hektiske stemning, hvor opmærksomheden går med at komme fra A til B, uanset om det er geografisk eller fra måltid til måltid, uden kriser.

I Madeleines Paris møder vi taxachaufføren Charles, spillet af franske Dany Boon, der kæmper med at få hverdagen til at hænge sammen. Han er presset på økonomien, lærer vi gennem flere telefonopkald med konen og hans bror. Derudover er kunderne hidsige og nærige, så da han bliver sendt ud for at hente en ældre dame ved sit hus, er han godt gammeldags stram i betrækket.

Ind i taxaen stiger Madeleine, en 92-årig livsklog kvinde, der via sine passiarer om sin fortid og sine minder formår at trænge igennem Charles’ skjold. Sammen drager de ud i Paris’ gader for ultimativt at ende ved Madeleines kommende plejehjem, men ikke førend de har taget en håndfuld livsbekræftende svinkeærinder.

One location af en årsag

Line Renaud, der spiller titelrollen som Madeleine, er bedst kendt i Frankrig som popsanger. Eller det vil sige, at det var hun, for Line Renaud er født i 1928, mine damer og herrer. Vi har altså her at gøre med en hovedperson, der er 95 år gammel. Og det har selvfølgelig sine konsekvenser for filmkarakterernes fysiske aktiviteter. Derfor foregår det meste af filmen i taxaen, mens Charles og Madeleine taler, og i ny og næ optræder et flashback til Madeleines vilde fortid.

Alder som kreativt benspænd

Der har (heldigvis) de seneste år været en del diskussion om, hvorfor der ikke er flere ældre mennesker repræsenteret på filmlærredet. I stedet har man flere steder brugt AI eller digitale effekter til at gøre skuespillere ældre i postproduktionen.

Undskyldningen har været, at det giver nogle produktionsmæssige udfordringer at caste folk med fysiske udfordringer, det være sig pga. alder, bmi eller handicap. En filmproduktion er krævende, både fysisk og psykisk. Man skal kunne arbejde i mange timer i træk og nogle gange på meget skæve tidspunkter.

Madeleines Paris er et fantastisk eksempel på, hvordan produktionsforholdene kan indrettes, så de også imødekommer en skuespiller med fysiske udfordringer. Det kræver kreativitet hos både manuskriptforfattere og på set, men man kan jo vælge at se det som en udfordring i stedet, et kreativt benspænd, som i hvert fald i dette tilfælde i dén grad giver både mening og pote.

Kemien mellem de to skuespillere er fantastisk, og jeg må bare sige, at det spil, der er i Line Renauds øjne, kompenserer i dén grad for den manglende fysiske udfoldelse. Der er et liv og en gnist, du ikke finder hos mange andre skuespillere, hverken på hendes alder eller yngre. Det er øjne, jeg fortaber mig i.

Løft blikket

Plottet er utroligt simpelt og set før, blot med omvendt fortegn. En gnaven, livstræt person skal lære at nyde livet igen, selv om det er svært. Tænk på film som De Urørlige eller It’s a Wonderful Life. I denne film er det blot Madeleine, der trækker Charles op af hverdagens dynd.

Med det perspektiv er der ikke så meget nyt eller originalt ved Madeleines Paris, men dens sigte er enormt sympatisk, og det er svært ikke at blive berørt.

Vi har så travlt med livet og at brokke os over det, at vi glemmer at se op og nyde turen en gang imellem. Ingen går gennem livet uden knubs, så det er med at samle på de stunder, hvor tiden står stille. ’Jeg kan stadig smage hans kys’, som Madeleine siger om sin ungdomskæreste.

Madeleines Paris hedder Une belle course på fransk – løseligt oversat til ’en god tur’. For Charles en god taxatur, fordi den ændrer hans perspektiv på livet, og i overført betydning har det også været ’en god tur’ gennem livet for Madeleine, selv om hun har oplevet stor sorg og traumer.

Madeleines Paris er ligesom sin franske titel en rigtig god tur. Det er måske simpelt, men sympatisk. Den gav i hvert fald mig et perspektiv og et incitament til lige at løfte blikket fra hverdagsraseriet. Selv krisen mellem A og B kan der findes en værdi i – i hvert fald set i bakspejlet på en taxa i Paris.