Anmeldelse: Man bliver helt bedøvet af Jennifer Lopez’ overspil i ‘Atlas’

‘I need this’, siger Jennifer Lopez til sin chef, da han er i tvivl om, hvorvidt han vil sende hende ud på en rummission, der skal redde menneskeheden fra en AI, der er gået ‘rogue’ og nu truer med at tilintetgøre hele planeten Jorden.

Hvortil han svarer: ‘Go, get him’.

Det er omtrent niveauet i Netflix’ nye science fiction-film Atlas, der har Jennifer Lopez som bannerfører.

Farlig AI

Replikskiftet siger alt om niveauet af kreativitet, der er lagt i filmen. For historien er helt generisk. Analytikeren Atlas Shepherd er skidedygtig, men også meget antisocial. Det gør hende til en ikke særlig populær medarbejder og til en ensom sjæl, der mest nørkler med datakoder og kryptering hjemme i stuen.

Grunden til, at Atlas er blevet sådan, og i øvrigt hader alt AI, har noget med hendes barndom at gøre. Hun er vokset op med den AI, der har været årsag til millioner af menneskers død, og som er flygtet til en anden planet. AI’en har dog ikke opgivet sine planer om at udrydde menneskeheden, og derfor skal et hold nu sendes af sted for at få has på den (ham?)

Grædegrimasser fra J. Lo

Ikke verdens mest originale plot, kan man nok høre. En historie, vi har set mage til, omtrent mange gange før. Hvad der dog er helt særligt for denne film er, at man får en konstant hulkende J. Lo med i pakken. Og når hun ikke har grædegrimasse på, skælder hun ud på computeren i sin kampmaskine. Som om det skulle hjælpe.

Jeg kan normalerweizer godt lide Lopez. Hun har med andre roller vist, at hun godt kan skuespillet, selv om hun ikke er nogen stor karakterskuespiller. Men her kunne hun godt have brugt en instruktørtype som von Trier, der er kendt for at sige til sine skuespillere: ‘Skru lige 200 % ned’.

Nu har hun i stedet fået Brad Peyton, der har lavet film som Rampage og San Andreas, og han har tydeligvis ikke bedt hende om at skrue ned overhovedet.

Gode navne

Problemet når Atlas er så emotionel allerede fra begyndelsen er, at når hun så skal vise et essentielt følelsesudbrud, der kunne have været bare lidt rørende, så er man på det tidspunkt så bedøvet af overspil, at man er ligeglad med flere hulkescener.

Udover Lopez er der andre ret gode skuespillere med. Mark Strong og Sterling K. Brown for eksempel. Hvorfor de har sagt ja til denne film kan undre og leder tankerne hen på, at det mere har handlet om Netflix’ pengepung end om filmens papmaché-kvaliteter.

Dovent hø

Dem, der fortjener ros, er til gengæld alle de CGI-folk, der har været på hårdt overarbejde med denne film. Det er dem, de to stjerner går til i denne anmeldelse. De kan ikke gøre for, at filmen er blevet til ligegyldigt spild. Spild af fine talenter, spild af gode navne og spild af penge, der kunne være brugt på noget andet end sådan en gang dovent hø.

Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: