Anmeldelse: ’Robot Dreams' er en hyldest til alverdens venskaber
Robot Dreams
Premieredato: 11. april 2024 I biograferne
Genre: Animation, drama
Instruktør: Pablo Berger
Manuskriptforfatter: Pablo Berger, Sarah Varon
Land: Spanien, USA
Spilletid: 1 time og 42 minutter
Spanske Pablo Bergers Robot Dreams var Oscarnomineret i år som Bedste animationsfilm – en kategori den vandt i European Film Awards, mens årets Oscar i stedet gik til Hayao Miyazakis Drengen og hejren.
Det skal Pablo Berger dog ikke være så ked af, for forhåbentlig er Robot Dreams bare starten på en lang og glorværdig animationskarriere, der vil kaste mange flere fremragende film og priser af sig i de kommende år.
For selv om Pablo Berger har lavet flere, meget forskellige, liveaction-film, bl.a. komedien Terremolinos73 fra 2003 og det moderne eventyr Biancanieves fra 2012, er det, som om han har fundet sin helt rette hylde med Robot Dreams, der er en i særklasse fin og rørende film, som måske nok ser enkel ud på overfladen, men konstant afslører nye og dybere lag i sin varme og menneskekloge fortælling.
Robot Dreams er baseret på en tegneserie af amerikanske Sarah Varon, hvis originale og meget udtryksfulde, håndtegnede karakterer også er forlægget for filmens visuelle univers, hvor talende blikke og pauser erstatter de ord, der er stort set fraværende, men aldrig savnede.
Faktisk er det skønt med en film, helt blottet for hektiske klip og vilde effekter, der giver plads til alle følelserne. Og dem er der mange af.
Skilt af skæbnen
Hovedpersonen Hund bor i en lille lejlighed i Manhattans East Village i 1980’erne. Udenfor vinduerne er der snak, musik og gadelarm, men indenfor de fire vægge er der alt alt for stille. Derfor beslutter Hund sig for at bestille en ven i form af den saml-selv-robot, der bliver reklameret så flittigt for på Home Shopping-kanalen.
Det viser sig at være en rigtig god idé, for Robot er måske nok af stål, men har et hjerte af guld og bliver hurtigt Hunds bedste ven. Sammen indtager de gaderne, løber på rulleskøjter og nyder det gensidige venskab.
Verden har aldrig været så lys og løfterig som lige netop den sommer i New York City. Indtil de på sommersæsonens sidste dag beslutter at tage på stranden. Saltvandet får nemlig Robots led til at ruste, og Hund kan ikke få ham med hjem. Næste dag er stranden spærret med besked om, at han først kan komme tilbage 1. juni næste år.
Adskilt af et hegn, men ikke i hjertet, drømmer Hund og Robot om at finde sammen igen. Men tiden går, ting sker, og livet går videre. Som det jo gør. Og spørgsmålet er, hvordan verden ser ud den 1. juni? Vil vennerne finde sammen igen, eller har skæbnen for altid revet dem fra hinanden?
Anmeldelse: ’Orion og mørket’ er animationsmagi i særklasse
Nye drømme
Robot Dreams handler om venskab og om det universelle behov for at høre sammen med nogen. Om at åbne op og blomstre i en andens blik, Men den handler også om tiden, der går, og skæbnens undertiden både lunefulde og brutale spil.
Om bureaukrati og umenneskeligt lukkede døre, der hverken kan åbnes af bønner eller trusler. Om store hegn, der skærer gennem vores hjerter, fordi de adskiller os fra dem, vi elsker. Men også om at acceptere ensomheden, lade tiden gå og langsomt åbne sig for verden på ny, når tiden er inde. Om de mennesker, eller i dette her tilfælde også alle mulige andre skabninger, der passerer gennem vores liv.
Nogle kun for et øjeblik, andre for hele livet. Nogle med så lette skridt, at de næsten ikke sætter spor, mens andre mærker os for evigt. På godt og ondt.
En af de mest rørende scener i Robot Dreams er således en lille fuglefamilie, der finder tilflugt og læ i den rustende robot på stranden og her skaber et bånd, der beriger alle. Indtil det atter er tid til at lette og flyve væk, ud i horisonten. Mens han stadig bare ligger der og drømmer om også at kunne forlade stranden.
Redaktionen anbefaler: De 10 bedste animationsserier
Hele familien
Robot Dreams er med andre ord en poetisk hyldest til livet med alle dets nuancer. Derfor er den også en film til alle aldre. Det kan godt være, at den mest er skabt med voksne i tankerne, men det bør ikke afholde nogen fra at tage hele familien med i biografen. Gerne med god tid til at snakke om den bagefter.
De lidt større børn vil sandsynligvis nyde de fine billeder, det levende, summende gennemmusikalske portræt af en storby og naturligvis det fine venskab mellem Hund og Robot. De større børn og teenagere vil tænke over de venskaber, de har, og måske også dem, de ikke har længere. På grund af skoleskift eller andre af livets hændelser. Og på dem, de forhåbentlig fandt i stedet.
Mens de voksne, der ser med anderledes livserfarne øjne, vil blive ramt af den sandhed, at relationer kommer og går gennem et liv. At det ikke altid er dem, vi elsker højest, der bliver i længst tid.
Men at alle, der nogensinde for alvor har rørt dit liv, vil blive ved med at rejse med dig. I hjertet, i minderne eller måske bare i en sang, der pludselig lyder ud ad et vindue, midt på gaden i New York.
For livet, kærlighed, venskab og poesi er altid derude. Undertiden skal man lede lidt, men for den, der går gennem livet med åbent hjerte, er der altid håb.
Og måske ses vi igen længere nede ad vejen. Lidt mere grå, men stadig med frit flagrende hjerter. Holdt i hånden af en smuk og poetisk film.
Vil du lytte til Vi Elsker Serier? Så lyt til vores podcast 'Det, vi elsker', hvor vi en gang om ugen dykker ned i de største nyheder fra kulturens verden. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: