Serier | Nyheder

Nye serier og sæsoner på HBO Nordic i maj

AfTrine Jerichau Roslev
29. april 2020
Nye serier og sæsoner på HBO Nordic i maj
Foto: Billions sæson 5/HBO Nordic

Del artikel

Maj måned på HBO Nordic byder på en ny sæson af bl.a. Billions og Miracle Workers samt nye serier som I Know This Much Is True og The Great.

Billions sæson 5


Premiere 4. maj

I femte sæson af Billions blusser gamle rivaliseringer op, og nye fjendskaber begynder.

Hold godt fast: Bobby "Axe" Axelrod og Chuck Rhoades kæmper igen mod hinanden, og Axe må også slås med Mike Prince, der truer Axe Capitals dominans på markedet. Chuck jagter den nye distriktadvokat, Mary Ann Gramm, og Taylor Mason er tvunget tilbage i armene på Axe. Wendy Rhoades prøver at danne nye alliancer, som er godt på vej til at sende hende ud i en dyb konflikt med Axe og Chuck. Oh yes, der er vist ret mange fjendskaber på spil i den nye sæson.

I femte sæson skal vi se Damian Lewis (Once Upon a Time... in Hollywood), Paul Giamatti (Lodge 49), Corey Stoll (The Deuce), Roma Maffia (Pretty Little Liars), Asia Kate Dillon (Orange Is the New Black), Maggie Siff (Sons of Anarchy) og Julianna Margulies (The Good Wife).

I Know This Much Is True


Premiere 11. maj

Endelig er der premiere på I Know This Much Is True med Mark Ruffalo (Anvengers-filmene) i hovedrollen. Eller, vi bør jo egentlig sige "hovedrolleRNE", for Mark Ruffalo spiller dobbeltrollen som tvillingebrødrene Dominick og Thomas Birdsey i denne miniserie, som er baseret på Wally Lambs bog.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af Liar sæson 2

Den ene af brødrene lider af paranoid skitzofreni, og livet er for dem begge fyldt med svigt, selvopofrelse og tilgivelse. Ud over Mark Ruffalo skal vi også se Melissa Leo (I'm Dying Up Here), Rosie O'Donell (SMILF) og Archie Panjabi (The Good Wife) i denne nye serie.

Miracle Works: Dark Ages


Premiere 14. maj

Miracle Workers: Dark Ages er anden sæson i den humorfyldte antologiserie Miracle Workers.

I denne nye sæson vender hovedrolleindehaverne Daniel Radcliffe (Harry Potter-filmene), Steve Buscemi (Boardwalk Empire), Geraldine Viswanathan (Janet King), Karan Soni (Deadpool), Jon Bass (Big Time in Hollywood, FL) og Lolly Adefope (Ghosts) tilbage i helt nye roller.

LÆS OGSÅ: The Plot Against America – Hvad siger historien?

Denne gang skal vi se dem i middelalderen, hvor en række nye og særdeles mærkværdige udfordringer venter dem. Antologiserien er skabt af Simon Rich, som også skriver manus til Saturday Night Live.

The Great


Premiere 16. maj

Vi bliver lidt i komediegenren, for den nye serie The Great er en satirisk dramaserie om Catherine the Great – før hun blev the Great. I denne serie er hun ung og idealistisk, og hun er netop ankommet til Rusland for at indgå i et arrangeret ægteskab med kejseren Peter.

Catherine har drømt om den store kærlighed og det søde liv, men Rusland er et dystert og deprimerende land. Derfor ønsker hun at ændre tingenes tilstand ved at slå sin mand ihjel, vinde over kirken og udfordre militæret ...

Elle Fanning (Super 8, Maleficent) spiller den unge Catherine, og Nicholas Hoult (Tolkien, The Favourite) spiller Ruslands kejser. Serien er skrevet af Tony McNamara, der stod bag manuskriptet til den prisvindende film The Favourite fra 2018.

Doom Patrol sæson 2


Premiere 29. maj (OBS: Premieredagen er rykket til juni)

Doom Patrol vender tilbage.

De utilpassede superhelte i gruppen Doom Patrol kæmper for en verden, som ikke vil have noget med dem at gøre.

I sæson 2 skal vi se Brendan Fraser (Condor, Mumien-filmene), April Bowlby (Two and a Half Men), Matt Bomer (Will og Grace, The Sinner), Diane Guerrero (Jane the Virgin, Orange is the New Black), Joivan Wade (EastEnders), Timothy Dalton (Penny Dreadful, Chuck) og Alan Tudyk (Con Man, Suburgatory).

LÆS OGSÅ: Anmeldelsen af Doom Patrol sæson 1

Flere nye serier og sæsoner i maj 2020


Betty

Rick and Morty, sæson 4B, 10. maj

Stargirl, premiere 19. maj

LÆS OGSÅ: His Dark Materials får premiere i 2020

Del artikel

Læs mere omHBO Nordicbillions

Andre Serier | Nyheder