10 ting du (måske) ikke vidste om Outlander

Du kender sikkert allerede en del facts om hit-serien Outlander, hvis du har set serien på Viaplay hver mandag, men Vi Elsker Serier har nu stadig forsøgt at finde frem til 10 ting du (måske) ikke vidste om Outlander, så du kan blive endnu klogere på serien.

1. Femte sæson af Outlander har fået to nye producere til holdet. Seriens to hovedkarakterer Caitriona Balfe (Claire Randall) og Sam Heughan (Jamie Fraser) er nemlig blevet medproducere på den seneste sæson af Outlander.

2. Selvom seriens handling er rykket til North Carolina i Amerika, så filmes der stadig i Skotland. Det er altså stadig det skotske landskab, der danner rammerne om seriens optagelser, selvom det skal forestille Amerika.

Foto: Outlander / Steffan Hill / Netflix

3. Laura Donnelly (Jenny Fraser) skulle have genoptaget sin rolle i fjerde sæson, men hun var optaget af et stykke på Broadway. Af den grund fik karakteren Laoghaire (Nell Hudson) ekstra skærmtid i stedet.

4. Der bliver ikke gået på kompromis med kostumerne i Outlander. F.eks. er der lavet et helt digitalt system til at holde styr på alle beklædningsgenstande. Folkene i kostumeafdelingen gør også meget ud af, at tøjet både føles og ser slidt ud, hvis det er tilfældet – eller ser stift og fint ud, hvis det skal forestille helt nye klæder (tænk bare på det hav af store og ukomfortable kjoler, der benyttes i sæson 2, mens Claire og Jamie er i Frankrig). Derudover går alle kvindelige skuespillere (også statister!) med korsetter under indspilningen, når korsetter er en del af moden i den pågældende scene.

Foto: Outlander / Ed Miller / Netflix

5. Du har mulighed for at besøge Lallybroch, Fraser familiens hjem, i virkeligheden. Lallybroch er nemlig inspireret af Midhope Castle, der befinder sig i udkanten af Edinburgh.

6. Caitriona Balfe er født og opvokset i Irland, nærmere bestemt i byen Tydavnet. Hun har arbejdet som model i flere år og har derfor også boet i Frankrig og Amerika i en del år.

7. Et af skibene fra serien, Black Sails, bliver benyttet i Outlander. I tredje sæson sejler Jamie og Claire mod Caribien, og skibet de sejler med er altså lånt fra Black Sails-produktionen. Det er trods alt en del nemmere at genbruge et eksisterende skib frem for at skulle bygge et helt nyt selv.

8. Mændene går faktisk ’commando’ i deres kilte under optagelserne – altså uden undertøj. Faktisk kan Sam Heughan (Jamie Fraser) ret godt lide at gå med kilt, da han mener, at det føles befriende, når man først har vænnet sig til det.

Foto: Outlander / Nick Briggs / Netflix

9. Outlander skulle have været en spillefilm. Faktisk blev Katherine Heigl (Grey’s hvide verden, Suits) rygtet til at skulle spille Claire. Ideen om en film blev dog senere droppet til fordel for at producere historien som en tv-serie – heldigvis!

10. Du får adgang til en række ekstra scener ved køb af serien på DVD eller Blu-ray. Ind imellem filmes der nemlig særlige ekstra scener, som skal fungere som bonusindhold. Du kan altså med fordel investere i DVD’erne, hvis du er mega Outlander nørd!

BONUS INFO: Sam Heughan ejer sit eget whiskeymærke i virkeligheden. Og det har naturligvis fået et passende navn: The Sassenach.

LÆS MERE: Bliv klar til Outlander sæson 5

LÆS MERE: Top 5 historiske serier på Netflix

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *