Anmeldelse af Grace and Frankie sæson 1-5

Og så var der den om de gamle to damer… Ooog dog.. Det er rent faktisk temmelig underholdende at se disse meget talentfulde kvinder, give den max gas i deres nyerhvervede pensionisttilværelse. Grace and Frankie som leveres i to exceptionelle figurer aka Jane Fonda (Grace) og Lily Tomlin (Frankie), viser hvordan man som ikke helt ny i denne verden, sagtens kan finde glæde samt nye bekendtskaber livet igennem, og den uundværlige store værdi det har, at have en at følges igennem livet med, også selv om man ikke altid er enige… som i rigtig ofte.

OBS startspoiler forekommer…

Serien tager udgangspunkt i en lidt trist historie, eller komisk om man vil… Vi træder ind serien netop som det viser sig, at Grace og Frankies ægtemænd ikke blot er rigtige gode venner...men riiiigtige gode venner. Den slags som man ikke kun deler hemmeligheder med og spiller golf, men der hvor holde i hånd har taget det næste skridt.

De to kvinder er 100% to modsætninger, som i starten af serien får deres liv vendt på hovedet, og i begyndelsen lidt modvilligt ender ud med at blive afhængige af hinanden, i mere end en forstand. Og på trods af at Frankie (med sin senioralder) stadig lever i sin 70'er-bobbel med bare fødder, løst hængende, lange gråstængte hår, usminkede ansigt, batikfarvet tøj, lange hjemmelavede halskæder og ikke er bleg for at ryge lidt sjov en gang imellem… Så er hun en fuldstændig modsætning til Grace, som lever fuldt ud op til sit navn. Hun er den mere ekstravagante og pompøse luksusudgave af de to, med altid fuld makeup, håret sidder som har hun lige været ved frisør, samt altid pænt flot og velovervejet klædt. Hun er veltalende og den mere fornuftige og tænkende af de to, hvilket også gør, at man tit ikke kan lade være med at smågrine, når de to skal få tingene til at fungere sammen. Og det fungerer! ...altså ikke altid deres skøre forhold som nye ufrivillige roommates… men selve serien. Den er velskrevet uden at være overdrevet. En letspiselig og hyggelig serie, som man godt kan leve foruden, men bestemt ikke gør en til skamme eller virker som tidsspilde. Hvis man alligevel overvejjer, at læse en bog en halv times tid... så er Grace and Frankie rigtig fin at se i stedet.

Ægtemændene spilles af mere eller mindre kendte karakterer. Graces mand spilles af Martin Sheen, bedre kendt som skuespilleren Charlie Sheens far fra dramaserien Præsidentens mænd, hvor han havde rovedrollen og bl.a. vandt en Golden globe for bedste mandlige skuespiller. Frankies mand er skuespiller, producent og instruktør Samuel Atkinson Waterston. Ikke et navn som lige ringer for de fleste, medmindre man husker ham fra The Killing Field eller Law & Order. Herudover stifter vi ofte også bekendtskab med de 4 voksne børn, Brianna, Mallory, Bud og Coyote. De forsøger på bedste vis, at vise respekt for hinanden og sammen hjælpe med at forstå deres forældres til tider ret spøjse beslutninger eller mangel på samme.

Den henvender sig nok allermest til det lidt mere modne publikum (læs: på den anden side af teenageårene). Og selv om man skulle tro, at en serie som denne ikke ville få mange sæsoner på bagen, så har den indtil videre alligevel formået at indeholde hele 5 sæsoner. Det er en komedieserie på forholdsvise korte afsnit på hver ca. 30 min. Så trænger man lige til et smil på læben og tanken på andre muntre eskapader, så er Grace and Frankie helt sikkert et kig værd. Man bliver ikke holdt til ilden eller vælter sig rundt af grin, men man bliver alligevel rigtig godt underholdt, og kan ikke lade være med at holde af de to finurlige kvindelige hovedpersoner. Mit serie-hjerte har i hvert fald åbnet op for denne serie, og jeg håber på, at der kommer mindst en sæson mere af denne herlige komedie-serie a la "Thelma and Louise" in their golden years.

Du kan se Grace and Frankie på Netflix.

Læs også: Anmeldelse af Stranger Things 3

Læs også: Mine 10 bedste serier på Netflix