Er du til krimier, men er ved at være træt af både den amerikanske og nordiske form? Så skulle du tage at prøve den franske thriller Knæleren (org. La Mante), som er tilgængelig på Netflix.
Kort fortalt (og uden de store spoilers) handler Knæleren om jagten på en morder (surprise!) - en såkaldt ‘copycat killer’. Denne morder efterligner den kvindelige morder Jeanne Deber (Carole Bouquet), kaldet Knæleren, der 25 år tidligere dræbte en række mænd, der var skyldige i alt fra voldsovergreb til incestuøs pædofili. Efter tre mord med ‘Knæler’-metoder (men på et tidspunkt hvor Knæleren jo sidder i fængsel), tilbyder Deber politiet sin hjælp. Hun mener at kunne bidrage med vigtig indsigt i den nye sag. Hun kontakter derfor den umiddelbart kølige og lukkede hovedefterforsker Dominique Feracci (Pascal Demolon), der også efterforskede den oprindelige sag. Hendes bidrag har dog én betingelse. Hun vil kun samarbejde med sin søn, der ikke har set hende i 25 år, men som nu er en del af politistyrken. Sønnen Damien indvilger modvilligt, og der er derefter lagt op til en kombination af mord- og familiedrama.
Herfra skal jeg ikke spoile mere, men bare komme med mine bud på, hvorfor du skal kaste din kærlighed på netop Knæleren, når du næste gang står overfor dén hårdeste prøvelse for enhver serienørd: Valget af en ny serie, når den man var igang med er slut.
(Foto: La Mante/Septembre Productions)
Fascination af det psykopatiske
For det første skal du se Knæleren, fordi den på uhyggeligste vis formår at skildre det psykopatiske sind. Hvor andre serier sætter deres lid til meget stærke billedbeskrivelser af mord og lignende, går holdet bag den franske thriller en lidt anden vej. Bevares, vi skånes ikke for afhuggede hoveder og kønsdele (nå, en enkelt spoiler fra de første fem minutter af første afsnit… ups), men efter min mening er Knælerens styrke, at det psykopatiske kommer allerstærkest til udtryk i skuespillet og i dialogen. Skuespilpræstationerne generelt er rigtig gode, men når de mere ‘skæve’ karakterer (prøver virkelig ikke at spoile mere) går i gang, er det virkelig svært ikke at gyse og tænke, at mennesker godt nok kan være forskruede.
Den franske finesse
Der er ofte noget stilfuldt og særlig æstetisk over franske produktioner, og Knæleren bekræfter dette. Om det er min frankofile natur, der sætter ind, må være op til andre at bedømme, men der er en melankoli og alvor over hele setup’et, der klæder den i forvejen dystre handling. Det franske temperament og kultur er også fint skildret, og når man har brugt december på at fortabe sig i Mindhunter, True Detective og Manhunt: Unabomber, så er det forfriskende at vende tilbage til kontinentet og skifte det flade amerikanske sprog ud med det formfuldendte franske.
(Foto: La Mante/Septembre Productions)
Jagten
Du skal se Knæleren, hvis du nyder efterforskningen af forbrydelser og en god jagt på en bestialsk morder. Dette lyder måske banalt og som en selvfølge, men jeg bliver personligt tit overrasket over, hvordan jagten på en morder bare virker hver gang. Der hvor denne serie adskiller sig fra de fleste andre mordgåder er, at det ret hurtigt står klart, at det ikke kun er politiet, der er efter en morder, men at ‘jægeren’ måske ligeledes jages… What a thrill!!!
Jeg giver Knæleren fire ud af seks hjerter, da det er en ganske sublim thriller. Jeg kan virkelig anbefale den til jer, der elsker mord og efterforskning men som - ligesom jeg - har brug for ny luft ovenpå en overflod af (gode) amerikanske produktioner i 2017. Og så en lille teaser på falderebet: Sjældent har en industrivaskemaskine spillet en så ubehagelig rolle… God fornøjelse!
Læs også: De 5 bedste serier på Netflix i 2017
Læs også: 10 serier med seriemordere du bør se
