Anmeldelse: Der er meget få fluer i suppen i Watergate-serien 'Gaslit' med Julia Roberts

Der er ingen, der er i tvivl om, at Watergateskandalen er én af de mest kendte politiske skandaler – hvis ikke DEN mest kendte. Den nye serie 'Gaslit' fortæller til gengæld én af de historier, der ikke er så kendt.

Det startede med et indbrud i Demokraternes kampagnehovedkvarter på Watergate, der lagde navn til skandalen, i 1972 og resulterede i, at Richard Nixon måtte gå af som præsident. Den første, og indtil videre eneste, af sin slags.

Der er lavet et hav af film om skandalen. Bedst kendt er nok Alle Præsidentens Mænd med Robert Redford og Dustin Hoffman i rollerne som journalisterne Bob Woodward og Carl Bernstein, der længe har fået æren for at have fulgt sagen til dørs.

De har absolut gjort en stor del af arbejdet, men der er flere, der fattede interesse for sagen. Både dengang og siden, og en af disse er Leon Neyfakh, der udgav podcasten Slow Burn i 2019. Her var fokus de historier, der ikke fik så meget fokus – blandt andet historien om Martha Mitchell, som var hustru til Nixons kampagneleder i 1972 mod George McGovern.

Nu kommer så serien Gaslit, der tager afsæt i historien om Martha Mitchell med hele den vanvittige begivenhedsrække som baggrund.

For det meste er det godt

Gaslit gør allerede fra begyndelsen rigtig mange ting helt korrekt. Serien holder et fedt og engagerende tempo, der er masser af spænding, og historienørderne bliver strøget med hårene rigtigt mange steder. Mange serier, der foregår i en hedengangen tidsperiode, har en tendens til at dvæle ved design, musik og det kan forvirre.

I Gaslit er 70’erne allestedsnærværende. Fra tøj og frisurer til møbler, biler og lyd. Der er rigeligt med kræs for fans af årtiet, uden at det bliver en showpiece. Faktisk er mange af tingene afdæmpede nok til at de rammer en balancegang, der giver det visuelle markant mere pondus, når der så faktisk er årsag til at vise sig frem.

Til gengæld er der foretaget nogle valg i forhold til make-up og karaktererne, der gør, at man – eller i hvert fald jeg – i starten var i tvivl om, hvorvidt det var en komedieserie.

Fremragende folk

Det drejer sig blandt andet om Sean Penns make-up til rollen som John Mitchell, der er troværdig, men fordi det er tydeligt, at det er Penn, bliver det også svært ikke kun at se, at der er tale om maske og make-up. Det er en lille detalje, og han ligner virkelig meget.

Værre er det, når G. Gordon Liddy bliver introduceret. Liddy var en af hovedkræfterne i organiseringen og afviklingen af indbruddet, og han blev idømt 20 års fængsel for hans medvirken. En straf, der var markant højere end nogen anden involveret.

Liddy er en spøjs type, men han fremstilles enormt karikeret i Gaslit, og den tidlige introduktion resulterer en noget forvirrende start på serien. Shea Whigham (Boardwalk Empire) er til gengæld blændende i rollen, og flere af de andre leverer også gode præstationer, der er både overbevisende og medrivende.

Julia Roberts vil altid være god i rollen som en sydstatskvinde med ben i næsen, og det var præcis sådan én, Martha Mitchell var.

Historien om historien

Der er trukket noget på Slow Burns journalistiske baggrundsarbejde, men det er ikke det hele, der er med i serien, og det ville også være svært at inkludere det hele. Neyfakh har gjort et enormt stykke arbejde med at samle historien, og der er så mange tråde og sidehistorier, at det ville blive svært at holde fokus.

Til gengæld er historien om Martha Mitchell så god, at den fungerer fint som drivmiddel for sagens udfoldelse på skærmen.

Der er meget få fluer i suppen, og hvis man skulle være krakilsk, ville det gå på det store skifte i tonen, der skyldes forvirringen om Liddy, samt introduktionen af John Deans kommende kone, Maureen Kane. Deres første date får mest af alt det hele til at virke som en romantisk komedie.

Det går dog over i løbet af det første afsnit, og serien finder hurtigt et leje, der er fint balanceret mellem action, spænding og historisk akkuratesse.

Gaslit er en spændende serie for alle, der har interesse i politik. Også selvom det ikke lige er Watergate, der er i fokus. Men er man blandt dem, der – som Neyfakh siger i podcasten – kun kender til sagen gennem filmen med Redford og Hoffman, er der masser af ekstra at hente i Gaslit.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: 'Tokyo Vice' lægger sig solidt i føretrøjen som årets hidtil bedste serie

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: 'Our Flag Means Death' er en dybt åndssvag piratserie