Anmeldelse: ‘Hvide Sande’ er et klichéfyldt krimidrama fortalt i skildpaddefart

Foto: Hvide Sande/TV2
Foto: Helene (Marie Bach Hansen) og Thomas (Carsten Bjørnlund) i den danske krimi ‘Hvide Sande’./Henrik Ohsten/TV 2

Med Hvide Sande får TV 2 Charlies Sommerdahl kamp til stregen om at være den mindst actionfyldte danske krimiserie.

I TV 2’s nyeste fiktionsserie, Hvide Sande, er der skruet op for sol, strand og smukke billeder, når den lille, vestjyske fiskerby af samme navn sætter rammen for opklaringen af et gådefuldt mord på en ung tysker.

Det umage makkerpar, den danske undercover-ekspert, Helene, og den dansk-tyske drabsefterforsker, Thomas, bliver sat på sagen. Udadtil skal de leve som ægtepar, mens de forsøger at infiltrere lokalmiljøet og få nogle til at snakke.

Serien er skabt af A.J. Kazinski, som dækker over den succesfulde forfatterduo, Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich, der blandt andet står bag den internationale bestseller-krimibogserie om gidselforhandleren, Niels Bentzon.

Lovende dansk stjernecast

Hvide Sande har adskillige prominente navne på rollelisten. I hovedrollerne som Helene og Thomas ses henholdsvis Marie Bach Hansen (Arvingerne, Hvidsten Gruppen) og Carsten Bjørnlund (Rita, Forbrydelsen), der tidligere har spillet sammen i DR-dramaserien, Arvingerne.

Blandt øvrige kendinge ses også Bodil Jørgensen som Helenes overordnede, Ellen, Jesper Asholt som den lidt for nysgerrige lokalbetjent, Peter, samt Bjarne Henriksen med ansigtet i de vanlige, bryske folder som den fåmælte bykonge, Thorbjørn.

Samtidig introduceres nye, interessante ansigter som Amanda Friis Jürgensen i rollen som Thorbjørns datter, surferen Michelle, og David Sakurai som Helenes kriminelle ekskæreste, Jimmie, som hun selv iskoldt anholder under en større politiaktion i seriens første afsnit.

Gennemgående forudsigelighed opvejes af solide skuespilpræstationer

Historien bærer overordnet præg af at være fyldt med forudsigelighed fra start til slut. Flere paralleller kan drages til andre TV 2-krimier som Sommerdahl og Anna Pihl – minus den gode action. Thomas og Helenes ‘efterforskning’ minder mest af alt om at se to 12-årige lege betjente, mens de gemmer sig bag strategisk placerede hjørner og smuglytter til folk på stranden. Det hele foregår i langsommeligt tempo, som først hæves en smule i løbet sæsonens tre sidste afsnit.

Med kombinationen af et excellent forfatterteam og et velleverende cast har historien alle muligheder for at udvikle sig interessant, men fejler stort, da den giver sig hen til klichéer, som allerhøjst kommer til at fungere som kitsch og ‘baggrundsstøj’ – lige fra den lidt for selvstændigt agerende golden retriever til ’Danmark versus Tyskland’-debatten og de talrige panoramabilleder over Hvide Sandes klitlandskab.

En force hos serien, som vejer op for de tvivlsomme elementer, er den unægtelige kemi mellem de to hovedkarakterer. Spillet er overbevisende, ærligt og man mærker – forudsigeligheden til trods – den søde, blomstrende romance.

Ligegyldige biroller får for meget skærmtid

Overordnet brillierer Hvide Sande utvivlsomt på sit visuelle udtryk. Introen, som akkompagneres af de drømmende toner fra Katinkas ‘Brænd mig som en feber’ sætter en medrivende stemning, mens solide skuespilpræstationer og en velovervejet brug af cliffhangers i slutningen af hvert afsnit formår at fastholde seerens opmærksomhed.

Et par irritationsmomenter opstår til gengæld i de tilfælde, hvor man vælger at gå én vej med forløbet uden at følge til dørs. Blandt disse kan især karakteren Jimmie nævnes. Han introduceres kort ved anholdelsen i første afsnit, hvor han rasende proklamerer sit ønske om hævn. Trods det på imponerende, velplanlagt vis, lykkes ham at flygte midt under et retsmøde og finde frem til Helene få afsnit senere, består den frygtede konfrontation reelt kun i få minutters tumleri i vandkanten, inden Thomas får ham overmandet og buret inde på ny. Karakteren tjente altså ikke umiddelbart andet formål end at skabe en farlig situation, Thomas kunne redde Helene fra, så tilliden mellem dem kunne vokse.

Blandt andre unødvendige karakterintroduktioner er også manden, som Thomas’ afdøde kone angiveligt skulle have haft en affære med – som det siden viser sig, at hun ikke havde en affære med alligevel – og naturligvis ej at forglemme Thomas’ trofaste sidekick, den forbløffende handlekraftige golden retriever, Molly, som på én gang tjener som et lille hint til klassisk tysksproget krimi á la Kommisar Rex og som seerens vindue til Thomas’ sande følelser bag den hårde facade.

Åben slutning kan pege på ny sæson

Trods den langsommelige udfoldelse af handlingen er Hvide Sande immervæk udmærket underholdning. Sat op imod danske noir-krimiklassikere som Rejseholdet og Forbrydelsen står serien ganske vist i stærk kontrast med sin blå himmel, ubekymrede landsbyliv og sine citronmånespisende, småforelskede hovedkarakterer.

En tynd, antiklimatisk, men relativt åben, sæsonafslutning kunne pege på endnu en sæson, hvilket ville give mulighed for gå i dybden med nogle af de ubesvarede spørgsmål, man lades tilbage med. Indleder Thomas og Helene langt om længe et forhold? Vil Jimmie igen forsøge at få hævn? Og får vi nogensinde indblik i Helenes fortid?

Se serien, men nyd den for, hvad den er – en lyssindet hyggekrimi, der, om ikke andet, giver inspiration til endnu en Corona-sommers næste ‘staycation’-destination.

Fakta om ‘Hvide Sande’

Instruktør: Tilde Harkamp, Barbara Topsøe-Rothenborg
Manuskriptforfatter: A.J. Kazinski
Medvirkende: Marie Bach Hansen, Carsten Bjørnlund, Bodil Jørgensen, Amanda Friis Jürgensen, Simon Mathew, Jesper Asholt, Camilla Bendix
Antal afsnit: 8
Land: Danmark
Produktionsår: 2021
Dansk premieredato: 3. maj 2021
Dansk streamingtjeneste: TV 2 Play

LÆS OGSÅ: Quiz: Hvor stærk er du i danske serier, karakterer, skuespillere og instruktører?

LÆS OGSÅ: Sofie Gråbøl indtager hovedrollen i ny dansk serie af Lone Scherfig

LÆS OGSÅ: De bedste: Danske dramaserier i verdensklasse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like