Anmeldelse af My Next Guest Needs No Introduction with David Letterman
(Foto: My Next Guest Needs No Introduction with David Letterman/Netflix)
Letterman er tilbage! Netflix satser stort på originalt indhold og målet er ifølge Chief Content Officer Ted Sarandos, at halvdelen af alt indhold på tjenesten skal være egenproduktioner. I denne sammenhæng har de gjort et markant scoop ved at flå David Letterman (2 mio. dollars pr. episode har nok hjulpet overtalelsen på vej) ud af pensionen. I Maj måned 2015 trak han sig, som de fleste nok er bekendt med, tilbage fra Late Show efter intet mindre end 6.028 optrædener som talkshow-vært siden 1982. I traileren for de seks nye shows (på hver en times varighed) - og i introen til første show - spilles der da også på både hans imponerende karriere og hans tid væk fra rampelyset, hvor særligt hans udseende har ændret sig en smule - for at sige det mildt.
Se traileren her:
12. januar: Barack Obama
Lettermans første gæst i det lille teater, der danner rammen for My Next Guest Needs No Introduction, er ingen ringere end tidligere præsident Barack Obama, der får et umådeholdent stort bifald af live-publikummet, hvilket - på baggrund af den nuværende politiske situation - kan tolkes som en lille hilsen til Donald Trump. Af andre mere eller mindre udtalte kommentarer til den nuværende præsident kan nævnes Obamas kritik af impulsive tweets på baggrund af historier fra sensationsmedier og Lettermans ironiske “I’m so happy you’re still President”. Obama ‘kvitterer’ for publikums førnævnte velvilje ved at være ekstraordinært oplagt og afslappet (detalje: intet slips). Han reagerer flere gange på enkeltpersoner i salens reaktioner og udviser dermed overskud og opmærksomhed.
Showets setup er forfriskende asketisk. I en tid, hvor alle andre tendenser peger mod mer, mere og mest, har producenterne af My Next Guest skåret al glimmer og unødig indpakning væk (Én scene, to stole, to personer), og vi kommer både i konkret og overført betydning ‘behind the scenes’ (scenemekanikken er blottet og der bliver talt om mennesket Barack i højere grad end ‘President Obama’). De markant anderledes forhold fra Late Show bliver også kommenteret af Obama, da han bemærker, at der ikke er noget band. Han hinter selvfølgelig til det klassiske band fra Late Show ledet af Paul Shaffer. Eneste afveksling fra det umiddelbare setup er billedmontager over samtalen samt enkelte videooptagelser (eksempelvis af politiker og borgerrettighedsforkæmper John Lewis). Og det virker rigtig godt.
(Foto: My Next Guest Needs No Introduction with David Letterman/Netflix)
Politisk substans
Showet viser sig - heldigvis - at indeholde reel politisk substans. Obama indleder således med (også en stikpille til Trump?) at slå fast, at det at være leder ikke handler om love og regler, men om at forme holdninger og kulturer. Han påpeger, at den største fare for det demokratiske samfund vi mener at være en del af er, at vi ikke har et fælles udgangspunkt for beslutningstagen der bunder i fakta. Derimod opstår der et omfattende problem, når der opstår vidt forskellige og inkompatible informations-universer (FoxNews vs CNN), der bunder i bevidst eller ubevidst interesse-manipulation - et tema vi i Danmark er blevet præsenteret for af filosof Vincent Hendricks i bogen Spræng boblen.
En anden pointe, Obama kommer med er, at der - desværre - stadig er en stor forskel på, hvad der er ‘sandhed’ og hvad der er ‘social virkelighed’. At alle mennesker er lige kan være nok så sandt, men hvis den sociale virkelighed ikke afspejler dette faktum, så står vi overfor reelle problemer. Man kan tolke Obamas udtalelser som en angivelse af, at spændet mellem netop ‘sandhed’ og ‘social virkelighed’ dikterer nødvendigheden af politisk aktivisme. Det er - i mine øjne - en både pragmatisk og sympatisk indstiling.
Ovenstående er essensen af Obamas kritiske holdninger. Et smukt udtryk for hans mere positive bidrag til showet er, at han - via en historie om hans familiebaggrund - slår fast, at en positiv indstilling kan og vil skabe reel positivitet i verden. Måske er løsningen på mange af vores fortrædeligheder at vi skal lægge vores stil om, og begynde at tale og opføre os mere positivt overfor andre. Et på det nærmeste åndeligt budskab fra en politisk leder.
(Foto: My Next Guest Needs No Introduction with David Letterman/Netflix)
What to expect?
Hvis det skulle vise sig at du - ligesom jeg - bliver hooked på Letterman, er der virkelig noget godt i vente. De fem resterende gæster i serien er altid veloplagte George Clooney, aktivist og nobelpristager Malala Yousafzai, skuespiller og manuskriptforfatter Tina Fey (bl.a. Saturday Night Live), rapper og producer Jay-Z og Lettermans kollega Howard Stern. Fællesnævneren for gæsterne er, som Letterman helt enkelt formulerer det “people that I admire”. Som seer må man også forvente, at der er tale om personligheder, der har hver deres originale take på det amerikanske samfund og måske ligefrem verdenssituation generelt, som den ser ud her i begyndelsen af 2018. Et forhold der taler for dette er, at førnævnte John Lewis i et klip under første show udtaler, at det der sker i USA i dag er en katastrofe med konsekvenser for hele verden.
Elegance og oplysning
Jeg er svært begejstret for My Next Guest Needs No Introduction with David Letterman og giver showet topkarakter. Jeg synes at det er underholdende på en både elegant og oplysende måde. Showet med Obama har helt klart vækket en del eftertanke hos mig, hvilket jeg ikke havde forventet inden jeg trykkede ‘afspil’. Jeg håbede at få en humoristisk omgang mainstream talkshow - jeg fik serveret livsvisdom og politiske visioner.
