Serien blev lavet af BBC som en reaktion på den succes, serien Smallville havde. Smallville, for de der ikke har set den, handler om Clark Kents opvækst i en lille by i Kansas, før han tager identitet som Superman og tager det kendte kostume på. På samme måde ville BBC lave en serie om Kong Arthur og troldmanden Merlin, men før de blev voksne og gjorde alle de spændende ting, man altid har læst om. Det var en chance for at vise nogle nye sider af nogle meget kendte figurer, og fortælle historier, der kunne tiltale det yngre publikum. Samtidig ville man gerne lave noget mere familiepræget, efter at deres eget flagskib Doctor Who i de sidste år var blevet mere og mere henvendt til et voksent publikum.
Merlin fik premiere i 2008, og kørte i fem sæsoner med i alt 65 episoder. Begyndende med da den unge Merlin (spillet blændende af den samtidigt flotte og lidt nørdede Colin Morgan) kommer til Camelot for at tjene sit brød hos hoflægen Gaius. Merlin er noget så sjældent som en født troldmand – magien ligger i blodet på ham, hvilket gør hans liv endnu mere kompliceret. Kongen af Camelot, Uthur Pendragon, har nemlig beordret at al magi, troldmænd og hvad der har med dem at gøre, skal udryddes, efter at en troldkvinde dræbte hans dronning. Gaius, som selv var troldmand før i tiden, har lagt det helt fra sig, og er kun almindelig læge nu – men Merlin kan ikke bare stoppe. Hans magi kommer indefra, og det bringer ham tit i problemer.
På slottet Camelot møder han flere mennesker, der vil komme til at påvirke hans liv. Arthur, kronprinsen – en forkælet og snobbet drengerøv, Morgana – kongens myndling, som også har magiske evner og lider af voldsomme mareridt på grund af dem, og hendes tjenestepige Gwenavere, kaldet Gwen. Den vigtigste person han møder, er dog slet ikke et menneske – men den drage, som Uthur har fanget og indespærret under slottet. Dragen begynder langsomt at hjælpe ham til at forstå den skæbne, han er udset til at opfylde, men man har altid fornemmelsen af, at den kun gør det for at hjælpe sig selv, og at den har skumle bagtanker med det (hvad man senere finder ud af er fuldstændigt korrekt!)
Merlin avancerer til at blive tjener for – og en slags bedste ven med – Arthur, og selvom hans dag mest går med at pudse rustning, lappe bukser og vaske mudder ud af ringbrynjer – så får han alligevel tid til at opleve mange spændende og magiske eventyr, mens vi samtidig følger opbygningen af de legendariske figurer, vi kender. Vi ser, hvordan Arthur langsomt vokser og bliver en mere fornuftig person, vi ser hvordan hans forelskelse i en ikke-adelig pige (Gwen) påvirker ham, og hvordan Morgana, der i begyndelsen er en af Merlins venner og allierede, vender sig til den ”mørke side” og bliver en både farlig og magtfuld fjende.
Merlins største plus er dens skuespillere og kulisser. Filmet på borge i Frankrig og England giver den et fantastisk indtryk af Camelot, og skuespillerne er – selvom de taler normalt, mundret engelsk – både flotte, morsomme og spiller deres roller virkeligt godt. Jeg er selv stor fan af den ”bro-mance” der langsomt opstår mellem Arthur og Merlin, og jeg faldt pladask for Gwen, der som en mørk Waliserpige virkelig har ben i næsen og et helt andet bud på figuren end i mange andre Arthur-film, man har set. Seriens minus er til gengæld dens effekter. Ikke alene fordi den jo nu er små ti år gammel, men fordi BBC helt tydeligt ikke gav serien samme budget som fx Doctor Who til at lave grafik. Når der optræder monstre (og det gør der jævnligt) er det næsten som at se personerne slås med en tegnefilm, eller et computerspil. Det trækker lidt ned, men til gengæld er der fuldt tryk på når der er kampe mellem mennesker, både i turneringer og egentlige slag. Der har helt tydeligt været dygtige koreagrafer på, og skuespillerne har lært hvordan man både kæmper og rider på en realistisk måde.
Dragen, som vi ser i hver episode i de første par sæsoner, men som senere bliver mere en bifigur, har John Hurts stemme, og det passer perfekt til fabeldyret. Hurt kunne lægge netop den blanding af hjælpsomhed, foragt og diabolsk snuhed, der gør at man bliver lidt ubehageligt til mode når Merlin søger dragens hjælp.
Fans af Game of Thrones vil i øvrigt glæde sig over masser af genkendelige ansigter, da mange skuespillere spillede med i begge serier samtidigt, og Buffy-fans kan se frem til mange sæsoner med Anthony Steward Head som Kong Uthur – en rolle, der på trods af sin ensporethed, formår at blive spændende, når han spiller den.
Heldigvis valgte BBC ikke at gøre som Smallville, der ventede i over ti år med at give Clark sit Superman kostume (og faktisk aldrig viste det rigtigt!) men lod henover de fem sæsoner karaktererne udvikle sig og komme til at opleve nogle af de klassiske Arthur-legender. Sir Lancelots trekantsdrama, Morganas kamp mod Merlin og Arthur, Mordreds anslag mod Arthur – alle disse ting er med i serien, og det gør, at selvom man føler at det er nye historier, ved man hvor det vil ende.
Jeg holder selv meget af Merlin og hvis man har brug for en serie som man kan se som familie – og alle få noget ud af – så er den et rigtigt godt bud.
Merlin kan streames i sin helhed på Netflix.
Læs også: Kan du huske serien? Robin of Sherwood
