Serier | Nyheder

Ny serie med Jude Law får premiere på HBO Nordic

AfTrine Jerichau Roslev
12. august 2020
Foto: The Third Day/HBO Nordic

Del artikel

https://imgix.vielskerserier.dk/2020/08/TheThirdDay_D023_210819_LR_-2-27-photo-credit-Ludovic-Robert-medium.jpg
Foto: The Third Day/HBO Nordic

Den engelske skuespiller Jude Law (The Young Pope, The Talented Mr. Ripley) spiller hovedrollen i den kommende thrillerserie The Third Day, som får premiere på HBO Nordic.

Serien er delt op i to, Summer og Winter, med tre episoder i hver del. I Summer følger vi Jude Laws karakter, Sam, som driver til en mystisk og fortryllede ø ud for den britiske kyst. Øens beboere sender Sam på en mental rejse, hvor traumer fra hans fortid kommer til at afsløre hemmeligheder om øen.

LÆS OGSÅ: Anmeldelsen af The Young Pope

I seriens anden halvdel, Winter, kommer en viljestærk outsider spillet af Naomie Harris (Moonlight) til øen for at finde svar på en række spørgsmål. Hendes tilstedeværelse sætter gang i nogle begivenheder, som gør det svært at mærke forskel på fantasi og virkelighed.

To forskellige hold bag The Third Day


Utopia

De to dele Summer og Winter har forskellige manusforfattere og instruktører. Første del er skrevet af Dennis Kelly og instrueret af Marc Munden (Utopia, National Treasure), mens anden halvdel er skrevet af Kit De Waal, Dean O'Loughlin og Dennis Kelly og instrueret af Philippa Lowthorpe (Three Girls, Five Daughters).

LÆS OGSÅ: Interview med Fares Fares

Udover Jude Law og Naomie Harris får vi også Katherine Waterston, Emily Watson og Paddy Considine at se i The Third Day, som premiere den 15. september på HBO Nordic.

Se Jude Law i traileren til The Third Day


Del artikel

Læs mere omHBO Nordic

Andre Serier | Nyheder