Serier | Nyheder

Nyhed! Ny trailer til The Witcher

AfFreja Hertz Tefcke
22. juli 2019

Del artikel

ALERT!!! Vi har efter lang ventetid endelig fået en fuld-længde trailer til The Witcher, der kommer ud senere i 2019 – vi har faktisk fået os hele 2 minutter med blod, monstre, råben, magi og en badass Henry Cavill som Geralt of Rivera.

Hele traileren giver os endelig et indblik i, hvordan serien kommer til at se ud, og jeg kan da sige, at jeg endte med at gense traileren omkring fem gange, for at få det hele med!
Traileren blev udgivet på Youtube klokken 01 dansk tid fredag nat, og blev udgivet fra Comic Con i San Diego – hvor castet og producere deltog i et panel for at tale om serien.



Traileren har allerede fået massiv opmærksomhed, og det ser ud til, at fans rent faktisk glæder sig helt usigeligt meget til at se serien. Ud fra traileren virker det som om, at serien kommer til at starte med samlingen af korte historier der hedder The Last Wish og hænger sammen med den originale bogserie. Og selvom serien i sig selv bliver noget af et fantasy-univers, så bliver det ikke en lang sæson – vi får nemlig efter sigende kun 8 afsnit i første sæson.
Alt i alt er det altså møghamrende spændende, og jeg kan næsten ikke vente på mere information – i det mindste en dato, hvor serien rammer Netflix.

Se traileren her:

Del artikel

Læs mere omNetflixThe Witcher

Andre Serier | Nyheder