Serier | Nyheder

Se Lars Mikkelsen i den nye trailer til Devils

AfTrine Jerichau Roslev
21. april 2020
Se Lars Mikkelsen i den nye trailer til Devils
Foto: Devils/C More

Del artikel

Den 10. maj får C More premiere på spændingsserien Devils, hvori Lars Mikkelsen spiller over for Patrick Dempsey kendt fra Greys hvide verden og Harry Quebert-affærren.


https://imgix.vielskerserier.dk/2020/04/TheDevils-3-654-00588.jpg
Foto: Devils/C More

Lars Mikkelsens karakter minder om Julian Assange


I serien fører Lars Mikkelsen i rollen som Subterranea en anarkistisk krig mod det etablerede økonomisk system:

"Karakteren minder lidt om Julian Assange, som grundlagde Wikileaks. Men Daniel Duvals projekt adskiller sig lidt, da det er at afdække den finansielle verden, og hvad den vil over for den menige mand," fortæller Lars Mikkelsen i en pressemeddelelse fra C More.

I den nye trailer får vi lov at se et par sekunder med Lars på skærmen, hvor han uden ret meget omsvøb siger sin mening om Patrick Dempseys karakter i serien, Dominic Morgan. Se selv her:

Sjovt med de store skuespillere


Lars Mikkelsen har før haft roller i udenlandske serier som eksempelvis The Witcher og House of Cards, men det er stadig noget særligt for den danske skuespiller at spille over for store skuespillere:

"Det er sjovt med de store skuespillere. De kan deres kram, og det er altid spændende at se dem udfolde sig. Det er en kæmpe motivation – man tænker, kan jeg matche det? Og så klør man ellers bare på," siger Lars Mikkelsen.

Den ene af seriens instruktører Nick Hurran instruerede også Sherlock, som Lars Mikkelsen ligeledes medvirkede i. Bekendtskabet mellem de to førte til Lars' rolle i Devils:

"Det kom i stand via ham. En vidunderlig mand, der sammen med sin fotograf har forsøgt at skabe et visuelt koncept, som gør det levende udover en tv-serie. Det tager sig mere ud som en reportage, som var det virkelighed."

Devils kan ses fra den 10. maj på C More og består af ti afsnit.

LÆS OGSÅ: Anmeldelsen af Cardinal sæson 4 afsnit 1+2

Del artikel

Læs mere omC More

Andre Serier | Nyheder