Viaplay følger Netflix og TV 2: vil ikke længere producere dansk indhold

Foto: Viaplay

Først var det TV 2, så Netflix og nu vil Viaplay heller ikke producere dansk fiktionsserier og film grundet ny aftale.

I sidste uge meldte Netflix ud at de ikke længere ville producere dansk indhold grundet en aftale om bedre lønforhold for skuespillere og produktionsarbejdere. Det blev dømt for dyrt at producere film og Tv under den nye aftale.

Nu melder Viaplay også ud, i et åbent brev til Create Denmark og Producentforeningen, at de heller ikke agter at påtage sig flere danske produktioner, når det kommer til fiktions indhold.

Vil have mere end de bidrager med

Viaplays argument går ikke kun på at omkostningerne er steget med den nye aftale, men også at aftalen er uretfærdig i forhold til hvad der kræves af streamingtjenesten.

“Aftalen er blevet beskrevet som værende bygget på en ”succesbaseret model”, men efter nærmere undersøgelse er det tydeligt, at modellen bygger på streamingtjenestens overordnede og samlede abonnements-succes og ikke den individuelle series succes. Vi mener, det bør være omvendt, så det er i overensstemmelse med den tilgang, der er bredt accepteret internationalt. Hvis en serie er en succes, modsvares dette af et øget vederlag og omvendt.” skriver Viaplays Chief Content Officer Filippa Wallestam.

Altså siger Viaplay, at de danske filmarbejdere vil have en del af hele streamingtjenestens fortjeneste, og ikke bare den del af fortjenesten som deres indhold bidrager med.

Viaplay rækker hånden ud til Create Denmark og Producentforeningen for at se om der kan findes en løsning som alle kan være tilfredse med. På den korte bane vil Viaplay evaluere nuværende produktioner. Viaplay vil invitere Create Denmark og Producentforeningen til at se på om en færdiggørelse af de nuværende danske produktioner er ladsiggørlig

LÆS OGSÅ: Anders W. Berthelsen vender tilbage i ny sæson af den populære TV 2-serie ‘DNA’

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘Blade Runner: Black Lotus’ gør noget rigtigt, men …

LÆS OGSÅ: Nye danske serier: Her er de danske serier vi kan se frem til resten af 2022 på DRTV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

You May Also Like