Serier | Nyheder

Aktuelle serier på HBO Nordic i oktober

AfTrine Jerichau Roslev
1. oktober 2019
Foto: Watchmen/HBO Nordic

Del artikel

Hvilke serier skal du se i oktober på HBO Nordic?

HBO Nordic byder både på store dramaer, spændende sci-fi, isnende gys, flere komedier og alsidige superhelte-historier.


Watchmen


Premiere 21. oktober

Vi har glædet os helt afsindigt meget til serien Watchmen, og nu er der heldigvis ikke længe til premieren. Vi skal følge chef-efterforskeren ved Tulsas politi, Angela Bar, i en by, hvor maskerede selvtægtsmænd bliver betragtet som lovløse. Watchmen er skrevet og produceret af Damon Lindelof (Lost) og har Oscar-vinderen Regina King i hovedrollen. Blandt de øvrige medvirkende finder man Oscar-vinderen Jeremy Irons, der spiller en mystisk rigmand på et gigantisk gods og Golden Globe-vinderen Don Johnson, der spiller politichefen Judd Crawford.

Som mange nok ved, findes der også en film med titlen Watchmen, men serien er dog ikke bare et remake af filmen. Nej, serien har en helt ny originalfortælling, som er en fortolkning og en fortsættelse af Alan Moores tegneserie Watchmen. Den seks bind lange tegneserie blev udgivet i 1986 med den danske titel Vogterne. Vi er så spændte på at se Damon Lindelofs nyfortolkning udfolder sig.

Mens vi venter (tiktak), kan vi jo lige se eller gense den officielle trailer til Watchmen:

LÆS OGSÅ: Hvorfor skal du se Watchmen?

Babylon Berlin


Sæson 1 og 2 bliver tilgængelige 1. oktober

Krimiserien Babylon Berlin foregår i Wimarrepublikkens Berlin og er baseret på den tyske forfatter Volker Kutschers bøger. Anmeldere har allerede klappet i hænderne, men det er måske heller ikke så mærkeligt, når seriens karakterer spilles af de tyske stjerner som Volker Bruch (Vores mødre, vores fædre), Liv Lisa Fries (Zurich), Leonie Benesch (The Crown) og Peter Kurth (Herbert og Good Bye, Lenin!).


Catherine the Great


Catherine the Great er en miniserie om den russiske kejserinde Catherine the Great spillet af Helen Mirren (The Queen og Elizabeth I). Vi følger kejserinden i de sidste år af hendes regeringsperiode, hvor hendes lidenskabelige affære med Grigory Potemkin (Jason Clarke) kommer til at spille en afgørende rolle. Alle fire episoder bliver tilgængelige den 3. oktober.

1994


Premiere 4. oktober

1994 følger op på 1992 og 1993. Serien er italiensk og foregår i 1990'ernes politiske kaos-Italien, hvor vi skal følge seks mennesker, hvis liv flettes sammen på kryds og tværs. Én af seriens skabere Stefano Accorsi (Min italienske familie) medvirker selv i serien – ud over blandt andre Miriam Leone (Medici: Masters of Florence), Guido Caprino (Il commissario Manara) og Tea Falco (Il giovane Montalbano).


The Walking Dead


Sæson 9 får premiere 7. oktober

Publikumfavoritten The Walking Dead er tilbage med niende sæson i det velkendte univers, hvor levende døde "vandrere" og andre potentielle farer lurer overalt. Vi skal følge en gruppe mennesker anført af hovedpersonen og politibetjenten Rick Grimes, som naturligvis spilles af Andrew Lincoln (Strike Back). Derudover medvirker bl.a. Norman Reedus (The Boondock Saints), Lauran Cohen (Mile 22) og Danai Gurira (Black Panther).

LÆS OGSÅ: 10 fun facts om The Walking Dead


Supergirl


Supermans kusine Supergirl er omdrejningspunktet i serien Supergirl. Sine teenageår brugte hun på at skjule de spektakulære kræfter, som hun er født med, men som 24-årig beslutter hun sig for at bruge sine overmenneskelige kræfter til at blive den helt, som det er hendes skæbne at blive. Melissa Benoist (Glee) spiller Supergirl.

LÆS OGSÅ: Min top 5 over superhelteserier på HBO Nordic


All American


Sæson 2 får premiere 8. oktober


A Discovery of WitchesGreys hvide verdenChicago Fire


Batwoman


Premiere 8. oktober

Én de måske nok mest ventede serier fra HBO Nordic i denne måned er superhelteserien Batwoman. Batman er forsvundet, Gotham er i oprør, og kriminelle bander overmander politiet. Kate Kane (Ruby Rose), Bruce Waynes kusine, påtager sig ansvaret som Gothams nye beskytter i skikkelse af Batwoman. Hun får hjælp af sin stedsøster Mary (Nicole Kang) og den finurlige Luke Fox (Camrus Johnson).


Legacies


Sæson 2 får premiere 11. oktober

Legacies handler om "tribeden" Hope Mikaelsen, som er datter af to af fortidens mest magtfulde vampyrer og varulve. Hun går på Salvatore skolen, hvor hun sammen med vampyrer, hekse og varulve skal lære at kontrollere sine superkræfter. Serien foregår to år efter, serien The Originals (spinoff-serien fra den populære The Vampire Diaries) sluttede. Blandt de medvirkende er Danielle Rose Russell (Aloha), Matt Davis (Legally Blonde) og Kaylee Bryant (Santa Clarits Diet).


Looking for Alaska


Premiere 19. oktober

Ungdomsserien Looking for Alaska er skabt af manden bag Gossip Girl og The O.C. Serien handler om drengen Miles, der begynder på kostskole, hvor han fortaber sig i den fantastiske, sjove, sexede, gådefulde og selvdestruktive Alaska Young – en fortabelse, der vender hans liv på hovedet. Looking for Alaska er baseret på New York Times-bestselleren En flænge i himlen. Castet består bl.a. af Kristine Froseth (The Society), Charlie Plummer (King Jack) og Denny Love (Empire). Alle otte episoder bliver tilgængelige den 19. oktober.

Castle Rock


Sæson 2 får premiere 24. oktober

Stephen Kings gysende historier og karakter får et gensyn med den nye sæson af Castle Rock. I denne sæson er den unge Annie Wilkes fra Misery omdrejningspunktet, og på rollelisten finder man bl.a. Lizzy Caplan (Das Bot), Tim Robbins (Mystic River) og Garrett Hedlund (Tron). Serien er produceret af J.J. Abrams.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse af Castle Rock sæson 1


Silicon Valley


Sæson 6 får premiere 28. oktober

Emmy-vinderen Silicon Valley foregår i IT-verdenen, hvor dem med de bedste forudsætninger for at få succes ikke kan finde ud af at håndtere den. På rollelisten findes bl.a. Thomas Middleditch (Godzilla II), Zach Woods (The Other Guys) og Kumail Nanjuani (The Big Sick). Serien er fyldt med humor, og husk at grine godt igennem, for seriens sjette sæson bliver også seriens sidste sæson.

Del artikel

Læs mere omHBO Nordic

Andre Serier | Nyheder