Anmeldelse: 'Night Sky' er en utraditionel sci-fi-serie – og det er pragtfuldt

Det er ikke unormalt, at deadlines skrider. Men i forbindelse med min anmeldelse af Night Sky har det for en gangs skyld ikke noget med job eller børn eller andet at gøre. Denne anmeldelse har nok været den mest udfordrende at skrive!

For Night Sky hører måske nok til i sci-fi-genren, og normalt ville jeg give en grov opridsning af plottet for så at snakke om styrker og ulemper. Det kan ikke helt lade sig gøre uden at tage en stor del af glæden ved at lade serien udfolde sig.

Så i stedet nøjes jeg med at løfte lidt af sløret:

Det aldrende ægtepar Irene og Franklin har i en årrække holdt på en hemmelighed. I skuret ved deres hus i en lille by en time fra Chicago gemmer de på en portal til en fremmed planet. Her har de tilbragt mange aftener med at sidde og stirre på planeten og himlen over med stjerner og måner i et landskab, der er komplet fremmed. Og lige så længe har de undret sig over, hvad det betyder. Da de en dag finder en bevidstløs mand i rummet, sker der pludselig noget.

No spoilers

Beskrivelsen er måske nok en vag omgang, og det kan sidestilles med de teaser-tekster, der fandtes bag på VHS-kassetterne. Men jeg synes virkelig, at Night Sky fortjener at lade sit plot rulle sig ud for seerne, uden at det hele afsløres i en anmeldelse.

For Night Sky har bevidst valgt at starte langsomt op. Som i de gamle Stephen King-romaner, hvor han brugte to tredjedele af bogen på at sætte scenen og introducere karaktererne, sker der ikke voldsomt meget sci-fi-agtigt i de første afsnit.

Den langsomme og grundige start på serien giver pote senere, fordi vi er så godt inde i karakterernes ræsonnement og måde at tænke på. Men samtidig giver den også plads til en ganske fantastisk anden historie, som er med til at løfte serien et ekstra hak.

Hovedpersonerne, Irene og Franklin, spilles af henholdsvis Sisse Spacek, der havde hovedrollen i den originale King-filmatisering af Carrie, og J.K. Simmons, der blandt andet har spillet med i jazz-filmen Whiplash. Og de to er absolut fremragende som det aldrende ægtepar.

Et langt og langsomt liv

De har begge deres skavanker. Irene er tvunget til at bruge en kørestol en stor del af tiden efter et fald, og Franklin glemmer flere og flere ting. Men de deler deres liv på godt og ondt, og portrætteringen af et langvarigt ægteskab sidder så meget lige i hjertet, at det kan få det helt til at boble indeni.

Skuespillet er overbevisende i en grad, der gør det til en forbrydelse, hvis ikke det ender med priser. De er afgjort det bedste ved serien, og det virkelig ment som ros, for resten er faktisk også rigtigt godt.

Deres langsomme liv bliver også afspejlet i resten af serien, der på ingen måde har travlt med at fortælle sin historie. Det betyder ikke, at den er kedelig. For de meget intense og overraskende scener, hvor plottet får lov til at tage sine mørke sving, bliver så meget mere markante. Og når endelig det går hurtigt, er det så meget mere effektivt brugt, end hvis vi var blevet bombarderet med indtryk fra første scene.

Investeringen værd

Netop derfor er Night Sky ikke for alle. Men hvis du søger en god historie, fortalt på kyndig vis af gode historiefortællere, så er det en god investering af din tid.

Og hvis du holder af at se en serie, som du virkelig skal være heldig for at gennemskue, så er du også blandt dem, der ville kunne finde glæde ved serien.

Men vigtigst af alt: For dem, der elsker godt skuespil i et godt menneskeligt drama, er serien et must. For det er skønt, medrivende og livsbekræftende at opleve Simmons og Spacek sammen.

Også når det hele gør ondt.