Anmeldelse: Nogen skal dø i ’Yellowstone’ sæson 5, men hvem?

Så er det tid til at støve din Stetson af, tage støvlerne på og stikke en stor klump tyggetobak i kæften, for Yellowstone er endelig tilbage!

Serien er blevet et globalt fænomen, hvor alle skal holde sig opdateret på, hvordan det går i Dutton-familiens intriger med diverse storbysnuder og ikke mindst internt.

Som en moderne Don Corleone styrer papa di familia John Dutton (Kevin Costner) løjerne med kindheste og kindkys. Enten hader hans børn ham indædt, eller også higer de desperat efter hans kærlighed.

Han er jo en rigtig gammeldaws cowboy, må man forstå. Eller sådan ser det i hvert fald ud på overfladen. For serieskaber og neowestern auteur Taylor Sheridan tilføjer tilstrækkeligt nok lag til, at personerne har substans og motivation for, hvad de gør. Sådan har det i hvert fald været, når det var bedst.

Første afsnit af femte sæson lover mere af det samme.

Ny sherif i byen

John Dutton bliver valgt til guvernør i Montana og får dermed en unik mulighed for at rulle alle de fremskridtsplaner tilbage, som ellers truer den status quo, han elsker. Det er der egentlig ikke noget at sige til, da samtlige rigmænd og firmaer, der kommer til staten, virker til at være de dummeste svin, man overhovedet kan forestille sig.

Og så er det jo godt, at man har familie, man kan regne med. Eller har John det?

Yngstesønnen Kayce (Luke Grimes) forsøger ihærdigt at skabe sig en fremtid, hvor Yellowstone-ranchen og farmand kun er en faktor, hvis der er tale om hyggevisitter. Omvendt har adoptivsønnen Jaime (Wes Bentley) et kæmpe åg på skuldrene, og der bliver konstant sået tvivl om hans loyalitet.

Især af søsteren Beth (Kelly Reilly), der virker klar til at myrde alle, der går i vejen for farens planer. Hun afpresser decideret Jaime til at gøre, hvad der bliver sagt, selvfølgelig med fars velsignelse. Det er ren Succession med kolort om anklerne.

Spørgsmålet er, hvad femte sæson kommer til at byde på?

Hvad nu?

De amerikanske soap operas kan køre i samme rille i flere årtier, og det er stadig lige underholdende. Men Taylor Sheridan har hidtil haft for vane at have en slutning i horisonten. Prequel-serien 1883, som fortæller, hvordan Dutton-familien kom til Montana i nybygger-dagene, var en skarp lukket fortælling.

Yellowstone til gengæld virker ikke til at have nogen snarlig afslutning. Så fra at være en af de mest interessante serier om en oftest uset del af USA, begynder den nu mere at lugte af en moderne version af 80'er-serien Dallas.

Første afsnit lover dog masser af udfordringer til Dutton-familien. De evige rivaler fra det lokale indianerreservat med Thomas Rainwater (Gil Birmingham) er stærkt utilfredse med den nytiltrådte guvernørs planer, der vil stoppe bygningen af en lufthavn og flere lukrative projekter. Det samme gør sig også gældende for Caroline Warner (fabelagtige Jackie Weaver), chefen for firmaet Market Equities.

Ildevarslende erklærer hun, at nu ryger handskerne af, og en af firmaets mest hensynsløse folk Sarah Atwood (Dawn Olivieri, der pudsigt nok også medvirkede i 1883) bliver hidkaldt til Montana. Og så er der selvfølgelig Jaime, som allerede en gang har vendt sig imod familien og næppe kræver megen overtalelse for at gøre det igen.

Hvem dør?

Ellers ender det med superheltefilm-komplekset, hvor man aldrig frygter for hovedpersonens liv, for der skal jo komme en efterfølger. Man kan argumentere for, at det punkt allerede er nået, da John har overlevet et skudattentat, hvor han blev gennemhullet som en si, og Beth blev sprængt i luften.

Kort sagt, nogen skal dø. Spørgsmålet er bare, hvem? Det gibber lidt i kroppen, da John står og bliver sværget ind som guvernør. Der ville have være noget poetisk smukt i at dræbe Kevin Costner på en scene, som han står der i jakkesæt og solbriller – ligesom i The Bodyguard med Whitney Houston.

Men der sker ikke noget. I stedet bliver der med monologer og samtaler samt flashbacks kraftigt indikeret, at en fra det lykkelige par, Beth og cowboyen Rip (Cole Hauser) kommer til at lade livet. Hvor meget det end smerter, så bør det være hende, set ud fra et plotmæssigt synspunkt.

Corleone på prærien

Men ved at dræbe Beth, skaber det mest konsekvenser. Rip vil gå amok og højst sandsynligt gå til grunde i det blodige hævntogt. Jaime er nok ham, der forråder dem, Fredo Corleone-style. Kayce vil komme sin familie nærmere og overtage familiefirmaet, som den gode Michael Corleone han er.

Der skal ske noget drastisk i Yellowstone. Ellers svigter serien groft sit potentiale, og det vil være en skam.