Serier | Anmeldelser

Anmeldelse: 'The Umbrella Academy' gør det igen – opfindsomt, underholdende og rørende

AfChristian Achton Friis
16. juni 2022
(V til H) Cazzie David som Jayme, Justin H. Min som Ben Hargreeves, Christopher, Jake Epstein som Alphonso / Foto: The Umberlla Academy/Courtesy of Netflix © 2022

Del artikel

Det er sjovt at provokere de store, og det er 'The Umbrella Academy' tilbage for at gøre for tredje gang.


Jeg vil ikke afsløre for meget om hverken første, anden eller tredje sæson. Der skal være plads til at læse hele denne anmeldelse og få lyst til at se hele The Umbrella Academy, for du får en oplevelse med spræl og mystik, effektiv action og skæv humor.

Verden skal reddes


I stuerne venter The Sparrow Academy; en alternativ version af samme gruppe. Noget har alligevel rykket sig i fortiden og skabt en ny tidslinje, eller hvad? Der er i hvert fald ikke længere plads til vores venner i The Umbrella Academy.

Trådene skal reddes ud, en endnu større katastrofe skal stoppes og persongalleriet, der nu er fordoblet, skal reagere på hinanden. Selvfølgelig er det igen ret opfindsomt, top-underholdende og endda rørende udført.

Stadig lækker


Første sæson af The Umbrella Academyanden sæson

Her i tredje sæson kører skødesløs humor og hård konfrontation sammen i de første episoder. Herefter følger mystikken og følelserne, der intelligent flettes sammen i midten af sæsonen.

Og i finalen, der strækker sig over de tre sidste episoder, er det tid til hårde konsekvenser, store tab, frygt og afmagt. Helt ude på kanten af destruktionen er der stadig tid til samtaler, forfængelighed, druk og filosofi.

De mange nye karakterer


Ulemperne er naturligvis, at seeren bliver forvirret over, hvor fokus og sympati skal ligge, men også om fiktionen kompliceres unødvendigt. Fordelene er, at posen rystes, castet holdes friskt, og at nye muligheder kan opstå ud af uforudsetheden. De mange nye folk fordeles godt i plottet, og de giver god fornyet følelsesmæssig dynamik i helheden. Der tyndes ud i dem undervejs, men nogle bliver.

Mens vores kendte karakterer udvikler sig på de indre linjer, er der andre, der tager sig af action-delen, hvilket er godt tænkt. Det er et overskudsagtigt og modigt greb at fordoble holdet, og det virker her.

Vi regner den ikke ud


The Umbrella Academy

Når handlingen forlader ”den virkelig verden” og går uden for tid og rum, bliver det ikke rigtig forklaret, men vist. Her ser vi en corny og fremmedgørende verden, så det bliver uvirkeligt og genkendeligt på én gang.

Vi når også helt ud på den anden side af tid og sted undervejs. Og selv her synes jeg, at designholdet har vinklet udtrykket, så jeg godt ved, at jeg ikke bør kunne regne ud, hvad jeg skal forvente. Derfor køber jeg fiktionen, lader mig flyde med og rive rundt af de vilde ideer.

Smuk tritesse


The Umbrella Academy

Med gentagelsen og håbløsheden følger den malplacerede forfængelighed og det indadvendte syn. Selvopofrelse erstattes af selvfedme, når verden bare ikke kan reddes. Og så bliver The Umbrella Academy pludselig til en snak om det eksistentielle i mennesket.

Verden går ikke hurtigt under eller bliver hurtigt reddet. Den går langsomt helt ud på kanten af destruktionen. Setuppet bliver ret absurd, og så mærker man det virkelig.

Marvel er stivnet


The Umbrella Academy

Derfor er det rigtig fedt, at deres helte ikke følger skabelonen, men netop har masser af uheldige træk. De har ikke rigtig har styr på missionen. De havner hovedkulds i at skulle redde verden, og gør det så godt de kan. De er, som deres skabere, Dark Horse, som skæve karakterer i en ellers strømlinet superhelteverden.

Som vennerne i Doom Patrol (herlig serie på HBO Max) eller som i Peacemaker (forrygende serie på HBO Max) eller som i The Watch (meget original serie på HBO Max) eller som i The Boys (hård samfundskritik serie i horror-humor-form på Prime Video) eller som Deadpool (sprudlende filmserie) tages der mere eller mindre tydeligt pis på branchen. Og det er forfriskende.

The Umbrella Academy er ligesom en god skuldermassage efter for meget anspændt Marvel. Tak for det.

Fakta om 'The Umbrella Academy' sæson 3

Af: Steve Blackman / Jeremy Slater
Medvirkende: Elliot Page, Genesis Rodriguez, Aidan Gallagher, Robert Sheehan, Tom Hopper, David Castaneda, Emmy Raver-Lampman mfl.
Antal afsnit: 10 (tredje sæson)
Land: US
Dansk premieredato: 22. juni 2022
Dansk streamingtjeneste: Netflix

LÆS OGSÅ: Nye serier og sæsoner på Netflix i juni 2022

LÆS OGSÅ: Se de første billeder: Prime Video afslører premieredato til længeventet sci-fi-serie

LÆS OGSÅ: Vi Elsker Serier anbefaler: 6 gode serier du skal se i juni

Del artikel

Læs mere omNetflix

Andre Serier | Anmeldelser