Serier | Nyheder

Sæson 1 høstede stor opmærksomhed: Nu vender den britiske Lars Mikkelsen-serie 'Devils' tilbage med sæson 2

AfTrine Jerichau Roslev
4. maj 2022
Sæson 1 høstede stor opmærksomhed: Nu vender den britiske Lars Mikkelsen-serie 'Devils' tilbage med sæson 2
Foto: Devils/C More

Del artikel

Den britiske thriller Devils har danske Lars Mikkelsen (Herrens veje) højt på rollelisten, og i seriens anden sæson melder endnu en dansker sin entré, når Clara Rosager (Før frosten) skal spille over for Patrick Dempsey (Grey's Anatomy).

To danskere står på rollelisten til 'Devils' sæson 2.



Seriens første sæson fik stor opmærksomhed i Storbritannien. Om det sker igen finder vi om kort tid ud af, når seriens anden sæson får premiere.

I Danmark får Devils sæson 2 premiere den 18. maj 2022 på C More.

Brexit og Bitcoins


Anden sæson foregår ligesom den første i finansverdenen, hvor penge og magt vejer tungt.

Denne gang byder serien på Brexit, Trump, Bitcoins, 5G og tech-krig mellem Kina og USA i London anno 2016.

Her er Massimo (Alessandro Borghi) nu den administrerende direktør for NYL, og selvom de kinesiske aktionærer trækker overskud, venter en stor udfordring; Brexit!

Samtidigt vender Dominic Morgan (Patrick Dempsey) tilbage i et forsøg på at rekruttere Massimo i en datakrig mellem Kina og Vesten.

Se traileren til 'Devils' sæson 2

Del artikel

Læs mere omC More

Andre Serier | Nyheder