Serier | Guides

Aktuelle serier på Viaplay i september

AfFreja Hertz Tefcke
30. august 2019
Aktuelle serier på Viaplay i september
(Foto: The Good Doctor/Viaplay)

Del artikel

Dagene bliver kortere, mens timerne i sofaen bliver længere. Den får du nok ikke lyst til at forlade igen, for i næste måned byder Viaplay på en række nye, spændende serier!

Der er kærlighed i luften, kriminalitet på jorden og en masse gode undskyldninger for at sidde i sofaen og se serier!

Læs med her for at se, hvilke serier der kommer på Viaplay i september.

Four Weddings and a Funeral (sæson 1)
Premiere: 13. September

Fire bryllupper og en begravelse vender tilbage til vore skærme – denne gang som en TV-serie! De fire amerikanske venner, Craig (Brandon Mychal Smith), Maya (Nathalie Emmanuel, kendt fra Game of Thrones), Ainsley (Rebecca Rittenhouse) og Duffy (John Reynolds) genforenes til et bryllup i London og efter en stor skandale ved alteret, forandres alt for de 4 venner.

Du kan se traileren for serien her:

The Good Doctor (sæson 2)
Premiere: 1. September

Kan en person, der ikke kan relatere til andre mennesker, redde deres liv? En ung kirurg (Freddie Highmore), der har svært ved at kommunikere, beroliger sine patienter med sin nærmest overnaturlige viden om alt, der har noget med medicin at gøre, og formår samtidigt at redde liv efter liv.

Quantico (sæson 1-3)
Premiere: 2. september

Da FBI-agenten Alex Parrish (Priyanka Chopra) vågner op i ruinerne fra en bygning, bliver hun anklaget for at stå bag terrorhandlingen, der fik bygningen til at styrte sammen. Men Alex er uskyldig, så hun stikker af for at finde den rigtige gerningsmand og bevise sin uskyld.

The Affair (sæson 4)
Premiere: 1. september

En forfatter, der kæmper for at komme frem (Dominic West) og en ung tjener (Ruth Wilson) ender ud i en affære, der vil ændre deres kurs i livet for evigt. Serien udforsker den mentale effekt, en affære kan have på livet, familien og på de to, der er involveret. Det er en spændende serie, der skifter fokus fra afsnit til afsnit på de to hovedroller og hvad de har med i bagagen.

Speechless (sæson 2)
Premiere: 1. september

En familie til en teenager med specielle behov, er fantastisk gode til at håndtere de udfordringer, som han møder i sit liv – og nårh, ja, også dem de selv ender med at skabe for ham.

Det er en sjov serie fyldt med tå-krummende humor og navne som Minnie Driver og John Ross Bowie, og har en masse at byde på!

Sandheden om Harry Quebert affæren (sæson 1)
Premiere: 19. september

En forfatter bliver fanget midt i en mordsag, der involverer hans tidligere mentor - en højt agtet amerikansk forfatter.

Den unge forfatter Marcus (Ben Schnetzer) tager til New Hampshire, hvor han forsøger at finde inspiration fra sin college-professor, Harry Quebert (Patrick Dempsey) og da Harry bliver anklaget for et mord, begynder Marcus at lede efter sandheden – der samtidigt bliver hans nye bog.

New Amsterdam (sæson 2)
Premiere: 25. september

Den nye medicinske chef, Max Goodwin (Ryan Eggold) forsøger at bryde regler og finde nye systemer i et af de ældste hospitaler i Amerika - han er fast besluttet på, at det gamle og forsømte sygehus skal reformeres og patienterne skal have exceptionel god pleje, lige meget hvad det kræver.

Star (sæson 3)
Premiere: 1. september

Hvilken stjerne lyser klarest? Gruppen Big Trouble, der består af tre unge kvinder, forsøger at finde plads på Atlantas musikscene – og de opdager hurtigt, at vejen til toppen af musikscenen er langt fra lige eller nem.

Serien er fyldt med god musik og store navne som bl.a. Queen Latifah, og viser den kamp, det kræver at blive stor i musikindustrien.

Empire (sæson 6)
Premiere: 25. september

En prisvindende serie, der følger en musikmogul, hans familie og intrigerne omkring det fremgangsrige hiphopimperium, han har fået opbygget omkring sig. Der er skeletter i skabene, og det bliver kun værre, da han skal vælge sin efterfølger og arvtager til musik-imperiet, samtidigt med at hans ekskone bliver løsladt fra fængslet.

Læs også: Aktuelle serier på Viaplay i august

Del artikel

Andre Serier | Guides